Giv hver høne 70-80 g korn pr. dag, f.eks. 40% hvede, 40% byg og 20% majs. Selv bruger jeg 25% havre, 25% vårbyg, 25% vinterhverde og 25% majs i kornblandingen til mine høns. Korn tildelingen svarer ca. til hønsenes vedligeholdelses behov, der udover skal de have et lødigt æglægningsfoder købt fra foderstoffen indeholdende 180-190 g. ford. råprotein pr. foderenhed. Derudover kan de tildeles grøntfoder f.eks. grønkål, græs og lignende. Æglægningsfoderet æder hønsene selv den mængde af, som de har behov for i forhold til deres aktuelle ægydelse. Jeg plejer at give mine høns 70 g korn dagligt, hvilket svarer til mine hvide italieneres vedligeholdelses behov, fordelt således, at jeg hver morgen giver 30 g. korn pr. høne og ca. 40 g. inden hønsene går til ro om aftenen. Derudover er det vigtigt at du sørger for, at dine høns har mindst 12-13 timers dagslys, dette kan du opnå ved at give kunstlys om morgenen. Det er vigtigt at dine høns får tilstrækkeligt protein, ligeledes må de ikke lide af vitaminmangel, hvilket ligeledes kan medfører nedgang i æglægningen. Især A og D vitaminer er vigtige. Om vinteren kan du evt. give dine høns en gang blødfoder bestående af 50 - 100 g skummetmælk (gerne syrnet) eller sødmælk tilsat f.eks. lidt soyaskraa og evt. lidt æglægningsfoder samt f.eks. lucernemel. De kan også få en spiseske levertran pr. ca. 10 høns. Hønsene skal ikke have mere blødfoder end at de har ædt op efter ca. en halv times tid.
Held og lykke.