
Sikke en dag, altså...
Jeg startede med at slagte mine 2 silkehaner (manden huggede

), da jeg endelig har fået integreret mine 3 silkedamer i flokken af de skånske

Det var nu lidt sørgeligt at skulle sige farvel til dem, specielt den ene af dem. Men hønsene har nu de bedste betingelser samlet i dén hønsegård de alle går sammen i nu, og det var det som var planen fra starten.
Nå, men i dag var det så skønt vejr, og manden, mine 2 små døtre på 1 & 3 år og jeg selv, tullede rundt i haven og ordnede nogle små-ting og hyggede. Tøserne og jeg går dagligt ind i hønsegården for at hente æg, og efter vi har fået en ny hane, har der ikke været det mindste, og vi har været tryg ved ham (den forrige angreb pigerne).
I dag, da vi havde hentet æg, besluttede jeg så at de skulle have lov at komme lidt ud på græsset. Alle høns spurter glade ud i friheden og ungerne nyder at se hønsene gå ind i legehuset, hen til hoveddøren osv. Lidt senere, mens jeg står og ordner hønsenes vand, kommer min ældste datter gående hen over græsplænen, og pludselig TONSER hanen bare hen imod hende bagfra og angriber hende på ryggen!

Min datter skriger op, og prøver at løbe væk, men hanen jagter hende og angriber hende igen. På det tidspunkt er jeg næsten helt derhenne, og da den igen skal til at angribe, får jeg sparket til ham, så han flyver hen af græsset! Man skulle jo tro man var i sikkerhed efter at have givet den sådan et los, men nej, han er ikke sådan at skræmme, så han går til angreb igen! Jeg sparker endnu engang ud efter ham, så han flyver væk, mens jeg kalder på min mand, som heldigvis når hen til os, og får losset sådan til ham, så han endelig stopper, og går lidt væk.
Min lille skræmte pige, som lige havde været så lettet over at "Guldberg er her ikke mere, nu er der en ny hane og han er sød", græd og var meget forskrækket. Jeg forklarede hende at vi ikke ville ha' at en hane ikke er sød, så at nu skal vi ikke ha' ham mere, og hun falder lidt til ro. (Nu ligger han også
helt stille ude i køleskabet

)
Men PYH...jeg var helt rystet efter dén omgang!

Min mand kom sådan til at grine af mig, for da jeg så skal i gang med at plukke ham, efter at han er blevet et hoved kortere, så bedst som jeg hev i fjerene, kommer der en lyd fra ham (det var vandet, fra da jeg havde haft ham i gryden for at lette plukningen), og jeg giver bare et SKRIG (

). Med det samme går det op for mig at ungerne kikker på mor, og jeg skyyynder mig at sige med et lille grin "hoov, ej altså hørte I lige hvad mor sagde?!" og da ungerne heldigvis bare griner med, græder moren

Pyh, så blev det bare lidt for meget med slagtning af 2 silkehaner, angreb, slagtning igen osv.

Nå...men nu skal vi på jagt efter en NY blomsterhane...og jeg håber sådan på at vi måske kan være heldige at finde en som er "afprøvet" og at man ved den er god til børn. Jeg tør næsten ikke få en ny, for jeg er helt bange for at traumatisere mine børn

Men jeg vil bare helst have en hane til at holde lidt styr på tropperne
