Varmkompostering - græs kompostering

[hanegalgak]

Som bekendt for nogle , bor familien ude på landet langt langt mod vest , hvor det meste jord er sand , sandjord og  for de få heldige , sandmuld - æ kartåffelvoman å oluf we nåk sæi : det bår dæjli     Det tøs a æt det ær 
Al den stund vi gerne vil se andet end kartofler på grunden 
Vi har overtaget en grund hvor tidligere ejer havde en mængde fine intentioner , men efter 3 mdr. magtede de knap at holde plænen      Vi kan ane konturer til de bede der har været , men i kraft af manglende have pleje har hyben holdt sit indtog og kvalt det meste. Så jorden er misligholdt , udpint og      s a n d e t .............
Det kan udbedres med kompost , det ved jeg da. Det er så planen vi vil varmkompostere , da vi har enorme mængder fra den misligholdte have der kan indgå , og dette kompost kan så indgå som jordforbedring i de bede vi etablerer til foråret.
Jeg har googlet og yahooet oma , og læst om varmkompostering , så den del er ved at være - teoretisk  på plads.
Men men men , jeg kan overhovedet ikke finde noget om græs i en sådan kompost eller græs kompostering ! Jeg kan regne ud græs ikke sådan lige lader sig omdanne , for hold da op grunden er fyldt med den ene tue større end den anden fra tidligere ejer - og intet er sket - andet end de er sunket lidt sammen , delvis stinker og lysegrå.
Hvordan får jeg bugt med al det græs affald - så jeg også kan få glæde af det ?
Gode råd og vejledning til græs og varm kompostering modtages med tak.
 

kh
jan

[Marianne Vedel]

Jeg tror, du skal tage hønsemøg til hjælp, Jan 
Al den hønsemøg, jeg fjerner fra hønsehuset ryger i komposten, og det sætter altså skub i processen.
Det er ogsåå vigtigt, at du blander de forskellige typer planter, du vil have komposteret.

[Marianne M.]

Hej Jan,

Det lyder som lidt af et projekt, det der. Jeg synes du skulle prøve at pløje www.havenyt.igennem. Der er også mulighed for at spørge kloge hoveder.

Men jeg vil mene, at medmindre du vælger at få kørt noget muldjord på og evt. få det fræset lidt sammen med overfladen i den tidligere jord (den hurtige, men dyre løsning), så kan det godt lade sig gøre at få anlagt sig en god have ved hjælp af især græs, slå det og lad det ligge, så vil det over tid give dig et bedre muldlag. Græsset gøder nemlig også lidt, og så er der noget for regnormene (dine bedste venner i denne sammenhæng) at arbejde med i de øverste lag.
Det hjælper efterhånden på overfladen af din græsplæne, at den bliver slået og kørt/gået på, så den efterhånden bliver pænere at se på.

Du kan også sagtens bruge græs i komposten. Husk at vande bunken tilpas og tilsæt hønsemøg og rod det godt sammen, ellers sker der ikke rigtigt noget. Dæk gerne med sort plast. Bunken skal stikkes om, så det ikke omsatte kommer inderst, og så skulle bunken gerne tage varme påny. Det kan godt være lidt af en kunstart, men når man kan, så kan man.
Husk bare, at hvis bunken ikke har været varm nok, bliver komposten en ukrudtsspreder af rang, for da dør frøene ikke.

Jeg bruger afslået græs, samt halm med møg fra kaniner, får og høns til at dække under frugtbuskene, bare et ordentligt lag, så slipper man for ukrudt, samtidigt med at man får nogle meget frodige buske!

Et stort emne, men gå ind på Havenyt og find meget mere. God arbejdslyst.

[Niels Kongsbak]

Du skal passe på med græs i store mængder. Det har en tendens til at brænde sammen og spære for lufttilførsel til komposten. Det skal derfor iblande andet med "struktur" f.eks små grene.

I øvrigt hvis du river græs sammen til en bunke, og stikker hånden ind i den dagen efter, så ved du hvorfor det hedder "varme kompostering" temperaturen kan memt være imellem 50 - 70C i sådan en bunke.

[hanegalgak]

Hej Marianne.
Vi skal have pløjet , hvor vi kan komme til , og når det er visnet ned. Vi har haft 3 af de omkringboende bønder til at komme med lidt råd og vejledning. De siger som du : i med ploven ! Samtidig så siger de : du kan ikke plove det som det er nu - fordi jorden er fuldstændig misligholdt , det har ikke set en plov i + 5 år , endsige hjælp til afgræs eller bare et eller andet jord vedligeholdende    Ploven kan ikke skære igennem med et pænt effektivt resultat  æv æv æv .
Så en af naboerne ligger vejen forbi med sprøjten sidst i oktober hvor han alligevel har den på traktoren 
Så plover han når det er klar ,og så smider vi en markfræser på i foråret ( ikke en hønsefræse  )
Det løser jo kun mark problemet - den slags maskiner kan ikke komme om i prydhaven - så det er små maskiner og kompost kompost kompost ( bla på hønsemøg basis )og håndkraft i rå mængder ....
Niels: vil det sige hvis jeg begynder at jævne alle de græs tuer ud over arealer og hiver noget hønsemøg sammen med , så skulle der komme lidt gang i de græs tuer ?
Tak alle sammen indtil videre
jan

[Marianne M.]

Hej Jan,
ja nu vidste jeg jo ikke lige om det var en villahave eller en mark... men så lad dog maskinerne komme til og luk øjne og ører den dag de sprøjter...
Græstuerne - tja, der er nok kun den hårde vej med en greb og en kold øl i timen...
Kompostér dem med det jord der nu hænger ved - plus hønsemøg, og hvad du ellers har af gode sager. Og spred det ud i et tyndt lag når det er klart engang.

[Bjørn Nielsen.]

Både en flok Gæs el. Geder kan hjælpe med det grønne på en "naturgrund", og kvittere med lidt til fryseren... 

El-net kan hjælpe lidt med at holde dyrene hjemme...

http://www.nordicagro.com/fjerkrae-103/net-178/flytbart-el-net-til-hunde-geder-og-gaes-orange-105cm-x-50m-669.html?category=178&sort=default

[Jens Hyldvang]

El-net skal man være lidt forsigtig med at bruge som permanent hegn, da dyrene (nok mest gederne i dette tilfælde) kan risikere at sidde fast og måske i en længere periode modtage stød hvert sekund - det holder de ikke til.

/Jens

[mortends]

Du er også velkommen til at hente en trailerfuld hestemøg hos mig, hvis du gider køre til Malle. Vi har tidligere fræst en hel del hestemøg ned i en nyanlagt plæne - hold da k... hvor det gror...

[Bjarne Andersen]

En flok geder eller grise er meget efiktive til at ryde op i moraset.
Geder æder alt også det med torne på som andre dyr undgår, på trods af at geder ikke har tænder i overmunden men kun en lædergane.
Når man laver kompost er det vigtigt at det er så alsidig en blanding som muligt af forskellige plantedele og dyregødning.
Jeg gør det at når jeg har en tilpas bunke fræser jeg det igennem med min havefræser, og stakker det op i en dynge der er så høj som mulig, for at der kan gå gæring og varme i det.
Når jeg har gjordt det nogle gange og der ikke dannes varme mere kommer det i beholdere, hvor der går kompostorme der findeler resten af komposten.
Når så det er sket, spredes det ud på min flisegang i et tyndt lag for at tørre. Når det så er tørt soldes det og de groveste dele sorteres fra og dette grove bruges i hække, blomsterbede mm. hvor planterne dækker.
Det fine bruges til græsplænen og andre steder hvor det ikke er muligt at bruge det grove materiale.
Kompost er væsentlig bedre at bruge end kunst gødning, da det for det første gøder jorden og for det andet giver det en god humus i jorden.
Man har også mulighed på de fleste genbrugspladser for at hente kompost af god struktur.
Når man begynder at bruge kompost går der min. 4-5 år før jorden har en optimal humus
Jeg forstår egentlig ikke hvorfor du har sprøjtet grunden.
Kemiske sprøjtemidler er med til at nedsætte omsætningen af plantedele. Samtidig virker det også hæmmende på de planter man ønsker på grunden.

I vores have har vi ikke i 30 år brugt sprøjtemidel, udover at vi har købt en lille bøtte plænerens som vi kun bruger i nødstilfælde hvor det ikke er muligt at bekæmpe med andre midler. Den har ind til videre holdt i 30 år.
I vores have er det ikke unomal at Solsikker bliver 4 meter høje, majs godt 2 meter, cylinder rødbeder op til 35 cm. i længden.
Vores geoginer er godt 2 meter høje. Græsplænen er altid grøn og frodig, så vi har ingen planer om at skifte komposten ud med kunstgødning og pesticider.

Det værste man kan gøre ved jord er at fjerne alle planter, så solen får mulighed for at udpine jorden og fordampe alle de gode stoffer der findes i jorden.
En jord med en god humus, behøver man faktisk ikke at grave.
kompost af god kvalitet strøer man ud over stykket og kultivere det imellem jorden. Hvis man har mulighed for at så et eller andet i jorden samtidig og dække den vinteren over, for så at plove det imellem lige før man sår afgrøder i stykket vil være optimal.
Det at fræse jorden Bevirker at der ofte kommer en asfaldt lignede skorpe der hvor fræseren når til og planterne vokser ofte kun hertil.
Samtidig ødelæger man ormekulturen i jorden total så man ikke har disse til at omsætte plantedelene.
I en jord der er optimal hvad angår humus og naturlige gødningsstoffer er det sjældent at kultur planterne har besvær med at overmande det vi kalder ukrudt.
Det er da også lidt sjovere at have majs der er godt 2 meter høje end hvis de er knap en halv meter.

Jeg har tit hørt at folk har sagt at jeg har været meget gavmild med kunstgødning til vores planter når de er så store, men de har aldrig fået kunstgødning men kun naturlig gødning og en skånsom behandling af jorden.  
  

[hanegalgak]

Bjarne : jeg har ikke fået sprøjtet - endnu da - og med din metode ville det tage mig laaaaaaaaaaang tid at komme gennem mine 25000 m2   
Hvis der er nogle der vil låne sine geder ud , så er jeg låntager ! Men der skal vel mange til på 25000 m2 
Orm er i forvejen en sjældenhed her på grunden - ihvertfald er de længere nede end 50 cm  Jeg henter skam orm på genbrugspladssen , fiskekammeraternes tiloversblevne , fra forældrenes have i Skanderborg osv osv.
Grise er i overvejelserne , men hold da op jeg træt af statens dit og dat her og der , alt det registrering , dyrlægekontrol og jeg skal komme efter dig.
Men min kompost er i gang nu - jeg har halm halm halm en masse 

[Karla]

2½ hektar ville passe med 10-12 får. De kan forvandle en ukrudtsmark til en golfbane på et år. Har selv prøvet det, men man skal selvfølgelig fodre dem om vinteren (fra 1. oktober og frem til ca. midt i april alt efter vejret)

Nogle spelsau får ville kunne gå ude hele året, hvis der bare er lidt bevoksning de kan søge ly under.

[hanegalgak]

Hmmm min svigerfamilie har får - så de har papirarbejdet igang alligevel - måske vi skulle få lidt fjernafgræsning på tale ? Der er masser af naturlig ly , da vi har 2 skov / krat / læ bælter , det ene på 10-14 mtr. x 90-100 mtr.  Det andet på 4 mtr. x 130-140 mtr.  og 6 bigballer jeg kan placere som en hestesko og en presenning over - så der kunne blive helt tørt.
Hvad handles sådan et får til i menneske penge ?

[Karla]

Et spelsau koster ca. 300-400 kr. og 600 kr. hvis det er ilæmmet, hvilket de fleste nok er lige nu. Men så kommer der jo også 1½ lam i gennemsnit pr. moderfår. Spelsau kød smager rigtig godt og der er ikke fedt inde i kødet.

[Karla]

Spelsau:

Glemte lige at skrive at du kan se nogle her: http://www.lystbaekgaard.dk/dyrene.htm

Vi har selv købt får at Berit Kiilerich i sin tid. Men har ikke får mere, pga. af alt for mange andre projekter b.la. ombygning, HØNS, arbejde.
Vi bor nemlig også på en gård og der dukker hele tiden projekter op