Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Silkehanekamp.  (Læst 4283 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Silkehanekamp.
« Dato: 10 August , 2009, 00:13 »
Vi mangler en smiley. En der hiver alle hår af hovedet.  :D
Har haft nogle ubehagelige oplevelser med silkehaner over weekenden.
Inden det gik galt havde jeg 1 hane og 1 høne gående sammen med 8 kyllinger, ikke deres egne. Og det gik fint. De gik i deres eget aflukke, et stykke fra hønsehus/gård.
I hønsehuset/gården gik 2 silkehaner, sammen med alle mine store høns og 2 New Hampshire haner. Ingen problemer. Udover at silkehanerne forsøgte at træde nogle af de store høns, uden synderlig succes. Silkehanerne var for korte  ;D.
Jeg hentede et par silkehøner (hos Tommy) lørdag formiddag og satte dem i hønsehuset/gården sammen med en halvstor silkehønekylling jeg havde gående andetsteds. Dvs ind til de 2 haner der indtil da omgikkes hinanden, og de 2 New Hampshire haner, også indtil da, uden problemer.
Det skulle jeg aldrig have gjort. Pludselig hørte jeg en masse larm fra hønsegården, og da jeg kom derover, kunne jeg se to silkehaner, som tilsyneladende på skift var i kamp med den yngste af mine New Hampshire haner. Blod i hoved og på hals af silkehanerne. Så meget resolut tog jeg New Hampshire hanen ud og slukkede på hovedafbryderen. Den kunne jo ikke være bekendt på den måde at sætte sig op mod mine små, nuttede og uskyldige, silkehaner.
Nå, men regnede jo med at alt så var fryd og gammen i hønsegården igen, og der var ingen lyde som kunne indikere yderligere ufred.
Et par timer efter ville jeg lige se til de nye frøkener, og samle æg. Da jeg kommer ind i hønsehuset, danser de 2 silkehaner rundt om hinanden og er fuldstændig indsmurt i blod i hoved og på hals. Min tilstedeværelse syntes ikke at påvirke dem. De havde helt klart et eller andet kørende som de bare skulle have afgjort.
Resultatet er at jeg nu kun har 1 silkehane i hønsegården, sammen med 4 silkehøner, og min besætning er blevet 1 silkehane kortere.

Jeg kunne godt tænke mig at høre om I andre har samme erfaringer. Altså, hvis der er mere end 1 silkehane i det 'aflukke/gård' hvor der er silkehøner til stede. Bliver der så, indædt, slagsmål mellem silkehanerne.



Mvh
Erik Andersen

Offline Tina Holmberg

  • Bruger
  • Indlæg: 700
Sv: Silkehanekamp.
« Svar #1 Dato: 10 August , 2009, 00:33 »
Jeg har 2 silkehaner gående sammen uden kampe, men tror nu mere det er undtagelsen end reglen.
Tror også det er et spørgsmål om hvordan flokken er sammensat, og hvor gamle hanerne er.
Min "alfa" hane købte jeg som voksen, 2 måneder senere købte jeg 10 kyllinger, hvoraf der var en del haner imellem. De er faktisk først blevet slagtet/solgt da de var over et år. Ikke fordi de sloges, men fordi de var lige voldsomme nok med hønsene.
Så den yngste hane, er jo vokset op med den ældste som "far". De har 4 høner, som de enes ganske pænt om.
1,2 kobberfarvet maran
0,3 birchen maran
1,2 araucana, rumpless
1,1 lys sussex & 0,3 gul sussex
1,1 alaskan malamute - den største & stærkeste af slædehundene

Offline Storm-Olsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 023
Sv: Silkehanekamp.
« Svar #2 Dato: 10 August , 2009, 06:58 »
Uh, det var de en voldsom weekend, Erik.

Jeg har ikke den store erfaring med silkehaner (begge mine er endnu teeanagere), men tror lidt ligesom Tina, at det handler mere om flokkens sammensætning og de enkelte individers temperament end om racen.
Måske er det i virkeligheden ham, du satte ind til de andre, der er årsagen til al spliden?

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Silkehanekamp.
« Svar #3 Dato: 10 August , 2009, 07:09 »
Jeg tror ikke, det er så meget et spørgsmål om racen, men snarere at du havde balance i gården endda med "mange" haner, da der så kom to nye til, gik der ged i rangordenene. Jeg tror, man skal være meget heldig for at kunne have de fire haner, som du havde gående i forvejen. Det kan godt være,, de to silker gik sammen i forvejen, men det var også i en etableret rangorden; når de så kommer under nye forhold, brydes det gamle op, og ny rangorden skal etableres.
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Pjaltenborg

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 826
Sv: Silkehanekamp.
« Svar #4 Dato: 10 August , 2009, 07:36 »
Jeg forventer altid hanekamp uanset racen ...... Det går ok når der er stor forskel på racerne hanerne imellem ..og de har hver deres flok af damer OG de har masser af plads. Haven deles de om ..... men ikk noget med at liste sig ind i en anden hanes hønsegård. Jeg har det sådan at jeg er overrasket hvis de IKKE slås  ;) Det jo deres natur.
Med venlig hilsen Søs

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 577
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Silkehanekamp.
« Svar #5 Dato: 10 August , 2009, 07:45 »
Det er da klart at når der kommer nye damer ind, så skal der kæmpes om dem.
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline Stinne

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 148
  • Sidste skud på stammen
Sv: Silkehanekamp.
« Svar #6 Dato: 10 August , 2009, 10:23 »
Det er jo fjerkræenes natur at det er den stærkeste hane, der får lov at træde hønerne for at sikre det stærkeste afkom. Hanerne vil derfor se hvem det mon er og de overskydende haner trækker si væk fra flokken. Kan de ikke komme væk, opstår der problemer, da vores indhegninger fratager dem denne mulighed.

Så egentligt er det ikke så mærkeligt at kampene opstår. Der er jo (forhåbentlig) heller ingen der ville lukke et par ekstra hingste (eller tyre eller...) ind til en flok hopper, der allerede går sammen med en hingst. Man kan jo forestille sig hvordan det ville ende (Jeg vil nu vælge ikke at forestille mig det :o).
Mange hilsner
Stinne

0.5 stor silke (sort, hvid og vildtfarvet)

Offline Lene Andersen

  • Bruger
  • Indlæg: 135
Sv: Silkehanekamp.
« Svar #7 Dato: 10 August , 2009, 11:57 »
Jeg har to haner, den ene er 3-4 uger ældre end den anden. Den ældste er næsten 7 måneder. De enes fuldstændigt, og går altid i nærheden af hinnanden eller sammen. Jeg har aldrig set en eneste aggression imellem dem. De træder begge hønerne på lige fod, nogen gange hjælpes de endda ad  :o dog uden af hønen tager skade.
Det er lidt utroligt, men de er også vokset op sammen, og de har 11 høns til deling, og god plads i hønsegården/haven.
Mange hilsner Lene :-)

Offline Pjaltenborg

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 826
Sv: Silkehanekamp.
« Svar #8 Dato: 10 August , 2009, 12:11 »
Jamen klart det lader sig da gøre med flere haner ....jeg tager det bare absolut ikke som en selvfølge. Og ved enhver ændring i sammensætningen af flokken er jeg meget meget opmærksom.
Med venlig hilsen Søs

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Silkehanekamp.
« Svar #9 Dato: 10 August , 2009, 22:33 »
Tak for indspark allesammen. Ja, jeg burde have forudset potentielle problemer, men de 2 silkehaner havde gået så fint sammen tidligere, så jeg tænkte ikke over at det kunne give problemer.
Af skade bliver man klog, men sjældent rig.  :D
Men nu er der ro og idyl i hønsehuset/gården igen, og det er det vigtigste for mig.
Mvh
Erik Andersen