Mine oplevelser med musvågen startede i februar. Der var sne og frost, og musvågen blev observeret flere gange daglig. Når hønsene skræppede op, løb en af os ud for at se efter, og HVER gang lettede musvågen fra taget af et lille redskabshus, vi har i nærheden af hønsegården. Jeg var sikker på, at musvågen var en våge, der lever af mus, så jeg var ikke RIGTIG bekymret.
En dag kom vi hjem og fandt Rødehans (en silkehane - størrelse mellem dværg og stor) på havegangen - død og halvt plukket. Der var fjer overalt, og kødet var hakket og flået væk, halshvirvlerne var plukket helt rene, og den side, der vendte ned mod jorden var urørt.
Der er ingen beviser, der ville holde i en retssag (

), men indicierne mod musvågen er for mig så tydelige, at jeg ikke er i tvivl.
Dagen efter forsvandt en grå silkehøne (stor) sporløst.
Musvågen blev i løbet af foråret til et par, som adskillige gang er set kredsende over vores område. Den sidder stadig tit på taget af redskabshuset eller i et af vores træer og holder udkig.
Jeg har aldrig SET selve nedslaget eller at den letter med en kylling eller at den har siddet og plukket, men jeg er MEGET sikker på, at den er synderen. Der er ikke observeret andre rovfugle i nævneværdigt antal i de forløbne måneder. Musvågen er trofast stamgæst.
Det er rigtigt, jeg kan ikke være 100 procent sikker, men jeg er det næsten. Ræven og omstrejfende katte kan jo osse ha været på spil - musvågen holder sig bare så tæt på, at den er oplagt som hovedmistænkt.
Jeg har lige "slået op" i "Danmarks dyreverden" og kan se, at der under måsvågens fødevalg står, at udover mus, som er det almindeligste byttedyr, finder man ved maveundersøgelser insekter, regnorme, krybdyr, padder og fugle - især drosler, skovskader og krager.
Derudover - men godtnok langt sjældnere: fasaner, agerhøns og ænder.
Det kunne være interessant at VIDE, sådan rigtigt VIDE, hvad der HELT præcist er sket med hver enkelt høne eller kylling. Men det er rigtigt, at for mit vedkommende blir det kun til et godt gæt!