En af vores maranhøner (fra marts måned) som ikke er begyndt at lægge æg endnu, var forleden dag så syg så syg. Hun havde små rysteture og lå ganske slap i mine arme me lukkede øjne.
Nu skriver jeg godt nok, at det er en af vores høner, men det er faktisk Berits øjesten Mille, så jeg gik om i haven med hende i armene og ringede tudende til Berit og fortalte, at Christian nok blev nødt til at aflive hende, for hun virkede dødsyg. Helt i orden siger Berit, hun skal selvfølgelig ikke lide. På vejen om til Christian for at aflevere hende, begynder hun pludselig at snakke

. Nå tænker vi, vi sætter hende ind på kontoret lidt og ser hvordan hun teer sig. Sørme om ikke hun bare spankulerer rundt og spiser af en pære min mand gav hende. Ikke en s.... syg.
Hun går stadig rundt ude i gården og hygger sig og har det strålende.
berit og jeg blev enige om, at hun bare lige skulle se om hun kunne få mig til at tude

, men det kan da være, at det også er fordi hun er ved at begynde at lægge æg? Vi får se
