Så er den altså gal i min kyllingegård: Min hønemor klækkede 2 levedygtige kyllinger - og jeg tilføjede dagen efter 10 daggamle. Det var i torsdags.
Fredag og lørdag så alt fint ud.
Søndag fik hønemor udgangstilladelse, men to af kyllingerne skrantede - de stod bare og 'stenede' - flyttede sig ikke for hverken søskende eller hønemor og fulgte heller ikke med rundt efter mad. Jeg gav dem vand med en lille sprøjte, hvilket de gerne indtog, og holdt dem i øvrigt med selskab et par timer. De lod til at komme en anelse til hægterne og pippede af og til. Retur til hønemor, men...
Mandag morgen lå de døde i hønsehuset.
Tirsdag lå endnu en kylling død.
Og i dag fik jeg aflivet endnu én, da den havde 'stenet' siden i går. Jeg havde ikke lyst til at lade den leve en hel dag på nødblus.
De øvrige er stadig super aktive, en enkelt af dem usædvanligt egenrådig - har fra første dag ude gået rundt og afsøgt alle kroge i hele hønsegården uden behov for selskab

(Mon det bliver en hane?)
Hønemor er lidt klodset - hun opdager ikke selv, når hun lige kommer til at stå på en kylling (jeg har flere gange været inde i gården for at befri en lille, sagesløs stakkel fra hende store fod), så det kan da være, at hun har trådt en enkelt ihjel, men SÅ mange...
Jeg kan ikke se nogen tegn på dårligdomme i øvrigt - har I nogle gode råd/erfaringer at dele ud af, for jeg vil være så ked af at miste flere
