Kan også være en voksen ræv der forcerer hegnet, hvis det ikke er højt nok. Jeg har en dam med hegn om. Højden var indtil for nyligt 1,10 m, men det var ikke nok til at holde ræven udenfor. Jeg mistede både gæs og ænder. Jeg så faktisk ræven indenfor hegnet flere gange, idet gasen slog alarm når der var fare på færde. Og der var ikke huller nogen steder, den kunne slippe ind/ud af. I foråret hævede jeg højden på hegnet med yderliger 60 cm og siden har der ikke været 'røre i andedammen' om man så må sige.
Jeg læste et sted at ræve er i stand til at forcere hegn på op til 2 m i højden. Det er 'mine' ræve så tilsyneladende, heldigvis, ikke i stand til. Det skal dog også tilføjes at der er masser af vegetation rundt om det meste af dammen, hvilket måske forhindrer et ordentligt tilløb en smule.