Jamen der er jo allerede en standard udgivet af DFFR, der siger, at tre "hovedbeklædninger" er anerkendt. At amerikanerne har en race de kalder for ameraucanere har ligesom ikke noget med det at gøre. Den er jo slet ikke anerkendt herhjemme og desuden er den med hale og opstået af easteregglæggere samt nogle dyr fra England, hvis oprindelse var fra Sydamerika via Falklandsøerne.
Jeg synes da ikke der er frit slag som sådan, den skal jo da stadigvæk have den rigtige kropsbygning, som varierer en del fra almindelige høns samt, at den er haleløs og lægger de turkise æg. Jeg vil da foretrække, hvis jeg skal have andre farver end de sorte jeg har, at de er opstået af dyr der svarer til standarden kropsmæssigt, fremfor at der blandes for meget hale og fejlfarvede æg ind.
Hvis man mener, at alt andet end tuftede ikke dur, ja,så ved jeg da ikke, hvad folk så vil kalde alle dem der nu engang kommer tuftløse. Mon ikke de fortsat ville blive annonceret som Araucanere?
Jeg, for mit vedkommende har ikke nævnt, at de også skulle have hale og fodbefjedring, mener heller ikke det er blevet nævnt før i denne debat.
At englænderne har kaldt de lavendel for lavender Araucanas, kan jeg ikke lave om på, det har de gjort siden 1930erne sådan er det nu engang, men jeg tror bestemt ikke det er noget de parrer sammen derovre. Dertil er der alt for stor forskel på dem.
Det er fint nok for mig, at nogen vil have dem med tufter og rent hoved, det er deres valg, jeg vil da selv meget gerne have nogle, men jeg tror nu også, at der til tider kan være problemer med disse tufter. Læste et sted om, at de andre høns havde pillet i dem så dyret ikke kunne udstilles.
Nogen vil nok mene, at det er at springe over hvor gærdet er lavest, at man anerkender de tre typer hovedfjer, men jeg er bange for, at avlsmaterialet bliver alt for snævert, hvis ikke man gør det.
Vi skulle jo gerne fortsat have en høne der lægger rimeligt pænt med æg, gerne vil ruge og ellers er sund og rask.
VH Gunni.