Araucanere og deres gener

[GKV]

Jeg har jo fået indtrykket af, at der er ret så mange der har denne dejlige race. Jeg er også faldet pladask for den.

Derfor har jeg nu "higet og søgt" allevegne på nettet for at få lidt indblik i avlen på dem. Jeg læste så at ørefjerene er et dominant gen som, hvis det kommer i to portioner på en kylling gør, at det er dødeligt. Altså ikke noget med at parre to sammen med ørefjer for så vil kun 50% af kyllingerne blive til noget. I og med at genet er dominant vil det altid vise sig som ørefjer, hvilket gør det noget nemmere end med ressecive gener.

Så er der haleløsheden, som også på sigt kan blive et problem. Der skal een med hale på ca. hvert fjerde - femte år ellers så bliver ryggen for kort.

Jeg har i tidernes morgen opdrættet manxkatte og her er det også sådan. Genet har intet stop, så hvis man parrer haleløs til haleløs i flere generationer ja, så mangler flere og flere led af ryghvirvlerne og katten bliver invalideret.Det kan blive så slemt at hofterne slet ingen hæfte har til rygraden.

Derfor bruger man så gerne hunkatte med en stump hale for at undgå dette.

Nå, jeg læste så også at Araucanere med ærtekam lægger stærkere farvede æg idet de to gener er linket sammen.

Nu er jeg ikke så indbildsk at jeg tror jeg her kommer med noget I ikke ved,( jeg ved dårligt nok, hvad en ærekam er ) men gør de nye ejere af Araucanere det?

Det må jo være en slem skuffelse, hvis man i uvidenhed får parret sine dejlige ørefjerede avlsdyr sammen, blot for at erfare, at der er en del døde kyllinger. Samtidig mener jeg det er must, at man er bekendt med det også for dyrenes skyld.

Måske nogen vil kommentere om det jeg har læst mig til er rigtigt eller forkert.

VH Gunni

[Berit]

Jeg tror det du har læser er korekt, jeg har også hørt at hvis du parre 2 med ørefjer så er der en del kyllinger der dør inden de klækker.
Jeg var ikke klar over at man skulle værer opmærksom på at skulle bruge en med hale hver 4 år.
Jeg har aldrig haft nogle med ærtekam før, men jeg kan jo se på mine araucaner for at se deres kam ser anderledes ud en mine silke med rosenkam.

Jeg har en gravhund der er sort merle, og hvis vi parre ham med en anden gravhund der er merle, så vil de få hvide hvalp og hvalpe der er døve og blinde.

[Ankerine]

Den med halen har jeg ikke hørt før. Men jeg tror da også at de fleste af os med Araucana er begyndere udi racen . Jeg har selv været lidt rundt på nettet men synes at det kniber med oplysninger - og det hjælper jo ikke at standarden er forskellig fra land til land. Og så kommer vi tilbage til at der burde være en specialklub hvor man kunne udveksle disse oplysninger - og efterprøve dem. Og evt. have et avlssamarbejde (hvor skaffer man f.eks. en ægte Araucana med HALE?). Nogen har skrevet at Araucana hører til kamphønsenes specialklub. På deres hjemmeside er der ikke meget at hente.....
Er der nogen derude med gode idéer `.

[Marianne Vedel]

Vi må jo lave vores egen specialklub.
Jeg har planer om at gøre mere ved mine næste år. Jeg vil se om den ene lille hanekylling kan få lov af Jensen til at blive, og hvis ikke så bliver det med en ny næste år, og så de kyllinger-tøser, jeg har klækket i år. Så vidt jeg kan vurdere er de ikke perfekte i forhold til standarden, omvendt er de nu heller ikke helt tossede  .
Det ville da være skønt, hvis man kunne udveksle erfaring med lidt mere garvede avlere af dem. Hvis vi er nok, der spørger ind til det i DFfR, bliver det vel også taget alvorligt.
Jeg er i hvert fald helt sikker på  at man gennem DFfR kan få hjælp og støtte til at komme i kontakt med medlemmer, der også avler araucana.

[Storm-Olsen]

Det lyder rigtig spændende alt sammen, sagde hende, der stadig kun er en auracana-ejer wanna-be.
I må da have startet den specialklub op til glæde for os alle sammen

[Magnus]

Arvelighed... Araucana... YES!!!

Bered jer på en længere udredning. Jeg har allerede tænkt længe og meget over dette emne...

Jeg har haft lånt en bog - Fjerkræavl og Fjerkræhold, muligvis; i hvert fald orange omslag - hvor der stod en del om nogle forskellige gener, blandt andet generne for blåskallede æg og ærtekam.
De to gener ligger på samme kromosom, forholdsvis tæt på hinanden, så de har en stærk tendens til at nedarves sammen. Ifølge ovennævnte bog er der 95 %'s kobling mellem de to gener, hvilket vil sige, at hvis moder/faderdyret har splittet arv for begge ting, vil genet for enkeltkam i 95 % af afkommet forekomme sammen med genet for hvidskallede æg, og modsat med genet for ærtekam og blåskallede.

5 % af tiden vil der ske overkrydsning, så for hver tyve høner med enkeltkam, der er datter af f. eks. en Araucana-Landhønsekrydsning, vil én (teoretisk set: meget varierende) lægge blåskallede æg. Alle de andre vil lægge hvidskallede.

Der er to forskellige gener for manglende halehvirvler. Det ene er recessivt, det andet er (ufuldstændigt) dominant. Jeg har krydset en Araucana med en Landhane, og afkommet har altsammen haft en ufærdig hale, så det er nok det dominante, der er tale om.

Jeg har ikke hørt om, at man bliver nødt til at krydse de haleløse med noget andet for at holde dem sunde, men jeg har på den anden side mest beskæftiget sig med kvalitative egenskaber. Jeg har til gengæld hørt (fra flere kilder), at haleløse høns nemt har forplantningsbesvær på grund af de manglende ryghvirvler. Man kan muligvis afhjælpe det ved at klippe dem omkring gumpen...

Det må jo være en slem skuffelse, hvis man i uvidenhed får parret sine dejlige ørefjerede avlsdyr sammen, blot for at erfare, at der er en del døde kyllinger. Samtidig mener jeg det er must, at man er bekendt med det også for dyrenes skyld.

Faktisk er det ikke noget nævneværdigt tab med de uklækkede kyllinger. Det er ligesom ved Luttehøns.
Genet for korte ben kaldes Creeper og benævnes Cp. Det alelle (modsatte) gen kaldes cp. kryber-genet er et lethal-gen, akkurat som ørekvast-genet, så kun heterozygote (genotypen Cp cp) kan leve med det. Homyzygote (genotypen Cp Cp) vil dø inden i ægget.

Altså kan vi opstille et krydsningsskema mellem to Luttehøns.
                       Moder                                                 Moder   
                    Cp       cp                                        Cp                            cp

 Fader  Cp    Cp Cp   Cp cp                   Fader  Cp    Dødt foster     Kortbenet
       
          cp    Cp cp    cp cp                                     cp    Kortbenet      Langbenet

Det vil sige, at 50 % af de befrugtede æg bliver til Luttehøns, 25 % klækker ikke, og 25 % bliver langbenede.
Krydser man en Luttehøne med en langbenet, ser det sådan ud:

                       Moder                                                   Moder   
                    Cp       cp                                        Cp                            cp

 Fader  cp    Cp cp   cp cp                   Fader  Cp    Kortbenet     Langbenet
       
          cp    Cp cp    cp cp                                    cp    Kortbenet      Langbenet

Altså bliver 50 % af de befrugtede æg Luttehøns, og 50 % bliver langbenede.
Spørgsmålet er bare, om den sidste fjerdedel skal dø som foster eller få lange ben.

Indsæt nu genet for ørekvaster i stedet for genet for kryber-genet, og resultatet er fuldstændig det samme.


PS: Du skal endelig ikke tage det jeg siger for gode varer. Det er bedre at undersøge det selv, så kan du selv regne dig frem til, at jeg har ret. 
Du kan begynde her: Flemming Schiøttes arvelighedslære

[Ankerine]

  Den med ørekvasterne er jeg med på, men halen skal jeg lige fundere lidt mere over.... og det bliver nok ikke i aften . Men Magnus, du skal da ubetinget have Araucana!
Hvis nu Lugovets læser med, så kan han sikkert huske (og har forstået) mere end jeg fra vort fælles besøg hos Herr Vagt, der har avlet Araucana i mere end en menneskealder. Han avlede med to kamformer - hvordan var det nu....? Han var i øvrigt villig til at stå til rådighed med sin viden. Så hvis nogen taler tysk-genetisk???
Jeg er i hvert fald faldet for racen. Det er en sjov, pudsig høne med venlig adfærd, enestående nysgerrighed og smukke æg. Og noget kød er der da på dem. At jeg så ikke aner, hvad det er for farvevarianter jeg har gående, ja det må jeg så se at finde ud af.

[GKV]

Jøsses Magnus, det var en længere udredning, Mendels lov ikke?

Jeg mener nu ikke det skulle være nødvendigt, at krydse andre racer ind, blot sætte pris på, når der dukker en høne eller hane op med en bette stump og bruge en sådan ind imellem.

Jeg kunne da godt forestille mig, at det kunne indvirke på parringen, hvis mere end gumpeknoglen er væk.

Af gode grunde har jeg nul erfaring, jeg aner ikke engang , hvilket køn mine kyllinger har

Jeg har altid været meget obs på arvelige defekter hos de racedyr jeg har beskæftet mig med, synes det er så godt at vide besked.

Nu er det jo ikke så stor en ulykke, hverken følelsesmæssigt eller økonomisk, hvis det halve af æggene ikke klækkes, noget andet er det at få f.eks. et føl der dør som seks ugers på grund af fejlslagne gener som nogle måske har lukket øjnene for.

Ikke desto mindre vil jeg da bestræbe mig på, at så mange som muligt af de planlagte vil gå igennem, men lad os nu se til den tid.

VH Gunni.

[Johanne Schiødt]

Hvad med standard? Findes der overhovedet sådan en for araucana?

Skal de ha ørefjer? Skal de ha skæg? Top? Hale? Evt. voksen idealvægt

Magnus deler du ikke ud fra fjerkræ standarden til mig og Gunni som er begyndere?

Ankerine, den avler dig og lugovets besøgte, hvilke farver havde han? Og hvordan så hans ud? Lyder rigtigt spændende det hele

[Marianne Vedel]

Kardinalpunkterne for araucana er:  haleløs, ørekvaster og kropsform, det betyder at disse tre ting skal være i orden for at den lever op til standarden. Det er en fejl, hvis de har skæg eller hale, ligesom løbene skal være olivengrønne, de eneste araucana, der må have gulgrønne løb er de hvide. Så er der også noget omkring kammen.
Som voksne skal hanen veje godt to kg og hønen knap to kg.
Men du kan låne Skandinavisk Fjerkræstandard på biblioteket, Johanne.

[GKV]

Som sagt så tit efterhånden har jeg nu været rundt på nettet og søge efter standarder. (Bibloteket havde ingen hjemme)

Her er den engelske, måske varierer den lidt fra den scandinaviske, men mon ikke man her trods alt kan få blot lidt indblik i hvad der kræves.

Det undrer mig lidt at man kalder de halede for araucanere også, men hen ad vejen bliver jeg vel klogere.Det gælder i mange lande og man går da en del op i at de skal være racerene af hensyn til farven på æggene, som ellers vil have et grønligt til olivenfarvet skær, hvilket er uønsket.

http://www.araucana.org.uk/page6.html

http://www.araucana.net/images/ACA_Images/Araucana_Alan_Stanford_Article.pdf

http://www.araucana.net/index.htm

Jeg er glad for mine Araucanere, men kan da også se at de ikke sådan liiiige svarer til standarden, de har skæg og ingen ørefjer bl.a., men lad os nu se hvad fremtiden bringer.Dyr med ørekvaster og skægløse må jeg jo have anskaffet, hvis jeg skal lave noget der er helt rigtigt.

Gunni.

[Marianne Vedel]

Gunni, selvom de ikke har ørekvasterne, kan de jo sagtens have generne til det.

[Willy Littau]

Arauna er anerkendt i flere farver og med 3 særpræg. De findes 1. med ørekvaster, 2. med skæg (fuldskæg) og 3. med skæg og ørekvaster. Der er ikke ret mange racefjerkræopdrættere i DK af racen, men i Europa findes en del. Racen findes ved flere som havehøns, da man er betaget af de grønne æg, som er et racepræg. Ægskallen skal være helt gennemfarvet.
I England findes også araucana, men med hale. De lægger også grønne æg, men har en lidt anden type / kropsform end de Europæiske.

[Berit]

Ja det er jo netop det, hvis alle hønerne har ørekvaste så skal du have en hane uden eller har jeg forstået det forkert.
Der står i standarden at A-fejl udpræget hageskæg

[GKV]

Altså det med ørekvasterne har jeg forstået, her gælder den regel at 50% vil vil blive med ørekvaster, 25% uden og 25% vil dø i ægget,hvis man parrer to sammen der har de famøse kvaster. Håber jeg har forstået det hele ret. Altså kan man jo ret beset avle ud fra, at man er forberedt på dette tab.

Ærtekam er vist også et must.

Jeg er meget glad for de svar der er kommet, det giver trods alt lidt indblik i hvad jeg skal kikke efter.

Jeg glæder mig især over, at de godt må have skæg, nu må jeg se om det også går ned på hagen  , for jeg er bare så glad for dem.

Gunni.