Som de fleste måske ved døjer jeg med noget kronisk sygdom og er pt - igen - sygemeldt. Selv om mine høns og jer forum-folk bidrager til en masse positive oplevelser i hverdagen mangler jeg til tider den der bekræftelse af, at ens daglige arbejde værdsættes. Egoistisk ja, men sådan er vi jo også somme tider.

I aftes checkede jeg min mail og havde fået en e-mail fra noget der hedder DOK#1. Jeg vidste ikke noget om det og var lige ved at slette det som junk. Kom dog til at læse lidt mailen og opdagede at det var en invitation til en censureret udstilling/marked for kunstnere og kunsthåndværkere, der laver unikt design af genbrugsmaterialer. Jeg måtte lige læse det et par gange for at forstå hvad de ville. De havde simpelt hen set min hjemmeside og ville have mig med til den der meget efterspurgte udstilling til efteråret.
Sådanne ord som censureret udstilling, kunsthåndværker og design er ikke ord jeg normalt gåt og slynger om mig med.

Puha, jeg blev da noget svedt, men også noget stolt. Så er der jo noget, der dur.

Hvis I har lyst til at se noget af det jeg laver kan I kigge her:
www.stinnem.dk