Det er altså sjovt at kigge på mine 'badedyr'...
De store ællinger kommer op i bassinet ved at bugsere deres veludviklede forparti op over kanten, så vipper de automatisk ned i vandet, når de får overbalance.
Ælling har analyseret situationen og kravler over et bestemt sted, hvor der er et hul i kanten (et håndtag), der kan man lige holde fast med kløerne, og komme op i vandet.
Når de skal op af vandet, hopper de bare.
Så de har ikke fået nogen 'stige' for de klarer det fint selv.
Hvis de store ællinger er i vandet, og Ælling vil have badet for sig selv (de fylder jo det meste), så kravler den op, og laver et mere eller mindre kontrolleret 'undervands-ræs' en omgang eller to - så springer de store ud af bare forskrækkelse. Hvorefter Ælling kan nyde sit bad i ro og fred...
