Det er jo en fantastisk historie.
Fra en af mine hønsevenner har jeg fået en beretning om, hvordan en høne med små kyllinger forsvarede dem, da spurvehøgen troede, den kunne få et lækkert måltid. Det lykkedes den lille høne at jage røveren væk. Godt gået.
Jeg har selv set en spurvehøg slå en skovdue. De var lige store (jeg så aftrykket af vingerne på ruden).
Høns har meget forskelligt temperament. Min lille silkehøne forsvarede de fælles kyllinger, mens den større høne sørgede for maden.
Min nuværende flokhane dyrker desværre parolen: Efter mig! Den har de længste ben og løber stærkest, når der er fare på færde!