De sidste par uger har jeg jævnligt set en hanfasan trisse rundt i haven. Ikke særligt sky, snarere nysgerrig, især hvad hønsene angik. De var spændende, de damer, bare lidt store. Og deres 'mand', sussexkokken, indbød nok ikke til nærkontakt. Og der var jo også hegnet..
Jeg lod den unge mand være i fred, kaldte hundene til mig, når han var der, og holdt mig i den anden ende af haven.
Stor var han ikke, lidt en splejs og sandsynligvis en kylling, på mere end een måde. Fra sidste år.
Genboens høns går frit i haven og har ingen kok til mandsopdækning, så ungersvenden har sikkert pendlet frem og tilbage mellem sikkerheden i vores hektarstore park og naboens mulighed for et dameeventyr.
I morges gik det så galt. Ramt af en bil i morgentrafikken, død på stedet, men ellers hel og fin, bortset fra en flænge på ryggen. Og stadig varm, da jeg samlede ham op.
Det var synd, han skulle have haft muligheden for at finde en kone og lave en familie her i den kommende sommer, men sådan blev det altså ikke. Forhåbentlig havde han en eller flere brødre til at udfylde pladsen.
Egentlig var jeg mest stemt for bare at smide ham i skraldespanden, som jeg gør med de gamle haner, der er for seje, både at flå og spise.
Men da jeg alligevel havde lovet et par fjer til sønnens kat i en lejlighed, gik jeg i gang med at undersøge fasanen nærmere. Og fordi jeg egentlig synes, det er en hån mod dyret bare at blive smidt i en spand, når det ellers kunne gøre gavn i naturens kredsløb
Flot, helt bryst, trods den i øvrigt lille størrelse. Ingen utøj eller orm, hvad jeg kunne se.
Så bryst og lår endte i fryseren, så må jeg se, om humøret en dag er til ungfasan.
Jeg hørte en gang en passioneret fåreavler sige, at når bare dyret havde været i fryseren et stykke tid - så havde de glemt, 'hvem' det var, de spiste.
Sådan har jeg det også - lidt. En god hane kræver lige et par måneders anonymitet i 'nøgen tilstand' i fryseren, før den smager godt. Men det er bare den eneste fasan i fryseren, så helt anonym bliver den jo ikke.
Og så tvinger jeg mig selv til at tænke, at fasanen bare mistede livet med hovedet fuldt af planer om den gryende dags forventede erobringer, måske blandt naboens løse, ledige høns - eller måske endda en rigtig fasanhøne en dag i det kommende forår.