Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Om en fasans korte, men forhåbentlig lykkelige liv..  (Læst 723 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Lone

  • Bruger
  • Indlæg: 683
Om en fasans korte, men forhåbentlig lykkelige liv..
« Dato: 28 Februar , 2019, 10:49 »
De sidste par uger har jeg jævnligt set en hanfasan trisse rundt i haven. Ikke særligt sky, snarere nysgerrig, især hvad hønsene angik. De var spændende, de damer, bare lidt store. Og deres 'mand', sussexkokken, indbød nok ikke til nærkontakt. Og der var jo også hegnet..
Jeg lod den unge mand være i fred, kaldte hundene til mig, når han var der, og holdt mig i den anden ende af haven.
Stor var han ikke, lidt en splejs og sandsynligvis en kylling, på mere end een måde. Fra sidste år.
Genboens høns går frit i haven og har ingen kok til mandsopdækning, så ungersvenden har sikkert pendlet frem og tilbage mellem sikkerheden i vores hektarstore park og naboens mulighed for et dameeventyr.
I morges gik det så galt. Ramt af en bil i morgentrafikken, død på stedet, men ellers hel og fin, bortset fra en flænge på ryggen. Og stadig varm, da jeg samlede ham op.
Det var synd, han skulle have haft muligheden for at finde en kone og lave en familie her i den kommende sommer, men sådan blev det altså ikke. Forhåbentlig havde han en eller flere brødre til at udfylde pladsen.
Egentlig var jeg mest stemt for bare at smide ham i skraldespanden, som jeg gør med de gamle haner, der er for seje, både at flå og spise.
Men da jeg alligevel havde lovet et par fjer til sønnens kat i en lejlighed, gik jeg i gang med at undersøge fasanen nærmere. Og fordi jeg egentlig synes, det er en hån mod dyret bare at blive smidt i en spand, når det ellers kunne gøre gavn i naturens kredsløb
Flot, helt bryst, trods den i øvrigt lille størrelse. Ingen utøj eller orm, hvad jeg kunne se.
Så bryst og lår endte i fryseren, så må jeg se, om humøret en dag er til ungfasan.
Jeg hørte en gang en passioneret fåreavler sige, at når bare dyret havde været i fryseren et stykke tid - så havde de glemt, 'hvem' det var, de spiste.
Sådan har jeg det også - lidt. En god hane kræver lige et par måneders anonymitet i 'nøgen tilstand' i fryseren, før den smager godt. Men det er bare den eneste fasan i fryseren, så helt anonym bliver den jo ikke. ::)
Og så tvinger jeg mig selv til at tænke, at fasanen bare mistede livet med hovedet fuldt af planer om den gryende dags forventede erobringer, måske blandt naboens løse, ledige høns - eller måske endda en rigtig fasanhøne en dag i det kommende forår.

Det, der ikke er mindst een på Dansk Fjerkræforum, der ved - er ikke værd at vide :)

Offline Karin Thomsen

  • Bruger
  • Indlæg: 30
  • Husk-glem ikke at være glad :)
Sv: Om en fasans korte, men forhåbentlig lykkelige liv..
« Svar #1 Dato: 28 Februar , 2019, 12:40 »
ååårh, lille fasankok... :-\ :'(
Det var da en lidt trist historie, men godt at du kunne få glæde af ham. :)
I´m a chiken lover girl, and i'm happy about that :)

Offline Hans-Kurt

  • Moderator
  • Indlæg: 1 941
Sv: Om en fasans korte, men forhåbentlig lykkelige liv..
« Svar #2 Dato: 28 Februar , 2019, 22:46 »
Respekt,  /o, selvfølgelig skal han spises. :D

Offline Lone

  • Bruger
  • Indlæg: 683
Sv: Om en fasans korte, men forhåbentlig lykkelige liv..
« Svar #3 Dato: 01 Marts , 2019, 07:48 »
Så lige dagens spøjse krølle på historien:
Lige nu går der så - igen - en ung hanfasan uden for mit vindue  :o
Er det den samme som jeg har hilst på de andre dage - og det var hans rival, der nu ligger i fryseren?? Eller har rivalen overtaget den ledige plads?
Det får jeg vel aldrig opklaret, glæder mig bare over stadig at have en smuk fugl i min have  /o
Det, der ikke er mindst een på Dansk Fjerkræforum, der ved - er ikke værd at vide :)

Offline momik

  • Bruger
  • Indlæg: 47
Sv: Om en fasans korte, men forhåbentlig lykkelige liv..
« Svar #4 Dato: 01 Marts , 2019, 13:20 »
Hvor er det herligt med disse små historier /o

Offline Hans-Kurt

  • Moderator
  • Indlæg: 1 941
Sv: Om en fasans korte, men forhåbentlig lykkelige liv..
« Svar #5 Dato: 01 Marts , 2019, 19:54 »
Tror fasanhaner er ved at oprette territorier for tiden. De spankulere jo alle vegne her på landet. Desværre er der også mange af dem der bliver kørt over, de ligger jo ofte i vejgrøfterne. Til glæde for rovfugle, krager og andre ådselædere. ak ja.

Offline Lone

  • Bruger
  • Indlæg: 683
Sv: Om en fasans korte, men forhåbentlig lykkelige liv..
« Svar #6 Dato: 02 Marts , 2019, 09:41 »
Tror fasanhaner er ved at oprette territorier for tiden. De spankulere jo alle vegne her på landet. Desværre er der også mange af dem der bliver kørt over, de ligger jo ofte i vejgrøfterne. Til glæde for rovfugle, krager og andre ådselædere. ak ja.
'Ådselsædere' Ha, der fik jeg den!  <R
Eller måske er du bare misundelig på min grydeklare ungfasan i fryseren, Hans-Kurt?
 <T <H
Det, der ikke er mindst een på Dansk Fjerkræforum, der ved - er ikke værd at vide :)

Offline Gok

  • Bruger
  • Indlæg: 292
Sv: Om en fasans korte, men forhåbentlig lykkelige liv..
« Svar #7 Dato: 02 Marts , 2019, 19:34 »
'Ådselsædere' Ha, der fik jeg den!  <R
Eller måske er du bare misundelig på min grydeklare ungfasan i fryseren, Hans-Kurt?
 <T <H

Jeg tror du har misforstået Hans-Kurt  ::)

Offline Hans-Kurt

  • Moderator
  • Indlæg: 1 941
Sv: Om en fasans korte, men forhåbentlig lykkelige liv..
« Svar #8 Dato: 02 Marts , 2019, 20:29 »
Lone for pokker  ;), det er da ikke dig jeg hentyder til. Kære Lone det må du meget undskylde, hvis du fik den tanke. Gok har fuldstændig ret.

Jeg spiser da selv fasaner i ny og næ, men efter 14 år med jagtudbyttet en gang årligt, har jeg lige som fået nok, så jeg higer ikke efter vildt.  ;D

Offline Lone

  • Bruger
  • Indlæg: 683
Sv: Om en fasans korte, men forhåbentlig lykkelige liv..
« Svar #9 Dato: 02 Marts , 2019, 20:44 »
Ej, det var da så sandelig for sjov!!
 <H <H <H
Det, der ikke er mindst een på Dansk Fjerkræforum, der ved - er ikke værd at vide :)

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 581
Sv: Om en fasans korte, men forhåbentlig lykkelige liv..
« Svar #10 Dato: 03 Marts , 2019, 10:02 »
Ja, det kan hurtigt gå galt, når vi ikke kan se hinanden og glimtet i øjet ;D


Offline Karin Thomsen

  • Bruger
  • Indlæg: 30
  • Husk-glem ikke at være glad :)
Sv: Om en fasans korte, men forhåbentlig lykkelige liv..
« Svar #11 Dato: 03 Marts , 2019, 16:21 »
Hahaha, vi er vel alle ådselædere ;)

Jeg syntes det er en super fin joke ;)
Jeg er faktisk lidt misundelig på din ungfasan-ådsel, i din fryser Lone :P
jeg ELSKER vildt, men får det desværre ikke så meget mere, da min bedstemors ven, der var jæger, desværre er gået hen og er blevet ramt af en blodprop i hjernen, og ikke mere kan gå eller snakke  :'(

Så derfor; savle savle over din gudlkiste (fryser) ;)
I´m a chiken lover girl, and i'm happy about that :)

Offline Lone

  • Bruger
  • Indlæg: 683
Sv: Om en fasans korte, men forhåbentlig lykkelige liv..
« Svar #12 Dato: 25 Marts , 2019, 08:42 »
.. Og så kan jeg hilse og sige, at fasanen smagte fint, tilsat 200 g bacon, 5 dl bouillon af en silkehane og lige 3 dl fløde til sovsen.
Der går stadig en hanfasan i haven, han kommer hver morgen og kigger længselsfuldt ind til hønsene i hønsegården.  :-*
I morges var jeg så ude og strø lidt hvede og majs til ham, men han strøg selvfølgelig over i den anden ende af haven og sidder nu der og ser fjoget ud. Jeg håber, han fatter meningen med min gang i haven, inden skovduerne og skaderne har spist det  ::)
Det, der ikke er mindst een på Dansk Fjerkræforum, der ved - er ikke værd at vide :)

Offline Hans-Kurt

  • Moderator
  • Indlæg: 1 941
Sv: Om en fasans korte, men forhåbentlig lykkelige liv..
« Svar #13 Dato: 25 Marts , 2019, 12:34 »
Her lister der også en fasankok rundt, han kan slutte sig til hønsene - hvis han vil - men mon ikke min lille hane vil tage det fortrydeligt op  ::).
Sidste forår var her også 3 fasandamer her, men de er ikke indfundet sig endnu, så vidt jeg har set. Fik også den glæde at se den ene med kyllinger - det var stort  /o

Offline Lone

  • Bruger
  • Indlæg: 683
Sv: Om en fasans korte, men forhåbentlig lykkelige liv..
« Svar #14 Dato: 26 Marts , 2019, 09:58 »
Fyren var der igen her til morgen  :)
Og mig igen i gang med at strø både hel majs og hvede, så han forhåbentlig kan blive en stor og flot hanfasan, der kan samle et par fasanhøns omkring sig og lave lidt fasankyllinger, til pynt i haven.
Så er der lige det problem, at mine to hunde går og knaser majsen i sig   :o
Og kragerne tager hveden - og det, der måtte være tilbage af majsen  ::)
Nå, forhåbentlig er der så meget andet spiseligt, en fasankok kan finde.
Og jeg skal bare lade naturen passe sig selv  ;)
Det, der ikke er mindst een på Dansk Fjerkræforum, der ved - er ikke værd at vide :)