Et lidt forsinket velkommen herfra også!
Mht redekasser, så havde vi i vores gamle hønsehus noget, der lignede en boksreol, 2x4 (længst vandret), placeret med bunden af nederste række i ca 70 cm højde. Foran hver række var der slået et brædt forneden, således at hver redekasse havde en lille "mur" i bunden, ca 5 cm høj. På den måde faldt redematerialet (hø/halm) ikke så nemt ud.
Derudover var der placeret en lægte ca 10 cm ud fra ovennævnte brædt, så hønerne havde noget at lande på (og så de kunne lande foran én redekasse, og sidesteppe hen til den næste, hvis der nu var mere end én høne i kassen i forvejen!).
Det fungerede rigtig godt, selv vores tunge orpingtondamer kunne finde ud af at flagre op i de høje luftlag. Sjovt nok var der to af kasserne, der var absolutte favoritter, og det skete tit, at der lå to høner i hver af de to kasser, og der stod én eller flere og ventede tålmodigt udenfor - selvom der var 6 andre, identiske kasser ledige lige i nabolaget!

Måske virkede det så godt, fordi hønsehuset var STORT (over 15 m2), og fordi der for 25 år siden, da det blev bygget, var tænkt rigtig godt over indretningen, så der simpelthen ikke var andre indbydende steder at lægge æg end i etagekasserne?
Vores nuværende hønsehus er bygget, så redekasserne (2 styks) er lige under sovepindene - i gulvhøjde, og det virker lige så fint...