Jeg går hver aften ud og lukker for vores høns, det går om dagen frit på ejendommen. En aften da jeg kom ud og talte, manglede der en. Jeg tog en tur rundt på gården, men kunne ikke finde den.Tænkte, at det kunne være ræven, og ledte efter spor, fjer osv. jeg fandt ikke tegn på at ræven havde været på spil, men underligt var det da. En morgen nogle dage senere, var jeg ved at gøre foder klar til hønsene, da der kom en høne fra en anden del af stalden, den ville ind i hønsegården for at spise, og det kom den så. Nysgerrig som jeg var, gik jeg ind hvor den var kommet fra, det er en del af stalden, som vi bruger til at sætte have møbler, og andet der skal opmagasinere, fra på. Men jeg blev noget overrasket, da jeg kom derind, for der lå 18 grønne æg, de var lagt i noget flis. Jeg gik ud, og lukkede hønsene ud, og kunne se at skrukhønen gik derind igen. Kom til at tænke på og det kunne lade sig gøre at lægge æggene på noget halm, og gik ud for at finde halm, det gik også fint men der havde været flere høns derinde, og nogle af æggene var ødelagte. Jeg fik lagt omkring 12 æg på halm, men kunne se, at hun selv trillede dem ned på flisen igen. Det måtte hun så selv om. Ind imellem lægger hun et æg udenfor reden, mon det er fordi den ikke dur? Lige pt. venter jeg spændt på om der kommer noget af de æg, de er godt nok blevet sorte af at ligge i flisen, men det er spændende hvor mange der kan blive.
En uges tid efter at denne høne var "forsvundet" manglede jeg igen en høne ved mandtal om aftenen, det var underligt, men jeg har ledt alle steder, den er forsvundet, sammen med mit normale ægge antal, jeg får nærmest ikke nogen æg. Gad vide om hun pludseligt kommer med en flok kyllinger!
Det er slet ikke kedeligt at have høns
