.....og det kom meget pludseligt

Indtil fra 14 dage siden har mine 4 høner (hvoraf én er under stærk mistanke for slet ikke at bidrage) præsteret 13-17 æg om ugen de sidste par måneder. Det er faktisk mere end de leverede hen over sommeren.
Men de sidste 2 uger er det kun blevet til 8 æg om ugen. Nu er jeg spændt på hvad der sker om 2 uger, når dagene når samme længde som fra 2 uger siden. Om det er de korte dage, eller andre forhold der har gjort udslaget.
Jeg er spændt på om hende der er under stærk mistanke for slet ikke at lægge æg begynder igen. Hun klarede det fint i foråret, men det var som om, hun lukkede helt ned for produktionen efter sin skrukperiode i sommers. Hun burde måske være blevet til en lille saftig hønesteg. Men hun er så fin at jeg ikke nænner det

Og er det mest anderledes farveindslag jeg har i hønsegården. Det er min sort- og hvidstribet fra profilbilledet jeg taler om

Jeg er også rigtig spændt på min hybrid. Jeg fik hende som hønnike, og de første 14-15 måneder, har hun kun sprunget æglægningen over 3-4 dage i det hele! Så hun ved bestemt hvad hun er avlet til

Da hun begyndte at fælde her i november, blev hun lidt ustabil med 3-4-5 æg om ugen (hvilket var helt forventeligt). En periode gik hun rundt med en enkelt nærmest skallet halefjer. Nu er hendes hale fyldt med nye fine fjer, men de er så korte at de næsten ser forkert ud

En hybrid går altid rundt med en høj, rejst, stolt hale (medmindre den er syg), og nu har hun kun den her lille alt andet en imponerede fjerdusk. Jeg kalder hende for den haleløse i øjeblikket

. Men spændende om hun virkelig begynder at have fuld plade i æglægningen igen, eller om alderen trods alt har sat sine spor.

Hendes skaller er begyndt at blive lidt tyndere, så.....
Min december-skruk har ikke genoptaget æglægningen endnu, men det kommer forhåbentligt snart.
Til sidst har jeg min lille "hidsigprop". Lige bortset fra hendes mange skrukperioder, har hun vist sig at være pænt stabil, med et æg ca. hver anden dag (nogen gange hver dag, andre gange 3 dage imellem).
Nu venter jeg med længsel på de længere dage. Ikke så meget for at få fyldt æggebakken, men JEG savner LYS
