Jeg faldt lige over en tråd om rotteplage fra starten af året. I flere indlæg beskrives udlægning af gift, både som korn og blokke. Og det tændte et par alarmklokker.
Jeg flyttede på landet for 12 år siden og "arvede" ved den lejlighed både rotter og høns. På anbefaling fra hende, jeg købte huset af, fortsatte jeg med at give hønsene fuldfoder.
På anbefaling fra rottemanden lagde jeg gift i kassen. Og det virkede i store træk godt. Godt med æg, og kun lejlighedsvist havde jeg rotter.
Men da jeg i embeds medfør var på besøg hos en udensogns rottefænger, satte han nogle tanker i gang om samvittighedsfuld omgang med rottegift. Både i forhold til at sprede giften til rovdyr og ådselsædere i naturen. Og i forhold til udvikling af resistens hos rotterne. Resistensen er allerede et stort problem i flere kommuner, der kun har de kraftigste midler tilbage på hylden (dem i paraffinblokke). Hvis vi er for rundhåndede med de midler, og rotterne udvikler resistens mod dem, har de nærmest frit spil!
De mere almindelige midler (røde eller grønne gryn) indeholder det antikoagulerende stof bromadiolon. Det findes der en modgift imod, og den hedder vitamin K1, som findes i fuld- og æglægningsfoder til høns! Vi risikerer altså at give rotterne både giften og modgiften!
Nu har vi haft et rutinebesøg af kommunens nye rottemand, som fortalte om nye regler på området. Det er ikke længere lovligt at udlægge gift præventivt. Og private må slet ikke håndtere det.