Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Generations skifte i hønsegården  (Læst 7760 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Lene71

  • Bruger
  • Indlæg: 288
Generations skifte i hønsegården
« Dato: 13 December , 2016, 18:03 »
Hvornår og hvordan og hvilke?

Jeg er i god tid med mit spørgsmål, for det bliver tidligst til foråret jeg gør noget. Men jeg begynder at gøre mig mine overvejelser nu, da jeg erfaringsmæssigt ved, at jeg kan nå at skifte mening mange gange ;D

Mine forhold:

Hovedformålet med mine høns er æg til husholdningen. På grund af mine pladsforhold, vil jeg ikke have mere end 4-5 høner, og haner er forbudt hvor jeg bor.

På grund af en "meget lidt venligt stemt nabo" (mildt sagt), tør jeg ikke tilføje nye individer til en eksisterende flok. De skriger for meget mens de etablerer deres hakkeordenen.

På mange måder vil det passe godt ind i mit liv, at være "hønsefri" i sommermånederne, men det er ikke et krav.

Hvornår?

Mine nuværende høner bliver 2 år til foråret. Er det så tid til udskiftning der? Eller vil de stadig kunne forsyne mig med æg (også om vinteren), frem til de bliver 3 år?

Hvordan?

Det helt nærliggende svar er selvfølgelig, at slagte de gamle høns, og købe nogle nye hønniker. Jeg har bare erfaret, at det kan være overordenligt svært at finde nogle nye høner, hvis jeg vil have racehøner.

Hvis jeg gerne vil have nogle næsten æglægningklare race-høner i løbet af august måned, skal jeg så i virkeligheden indgå aftale med en avler allerede i starten af året, eller foråret? Så avleren så at sige kan lave dem på bestilling til mig. Og så er jeg vel bundet op af, at hele min lille flok bliver af samme race.

Men måske kunne jeg også selv udruge min nye flok. I øjeblikket har jeg 2 høner, som (desværre) har vist sig at være fantastisk gode til at skrukke. Kunne det være smart at benytte mig af det?

I så fald skulle jeg så ud at købe rugeæg. Jeg forestiller mig, at det er nemmere (og væsentligt billigere) at købe rugeæg end færdige høner. Eller tager jeg fejl? Og det vil vel gøre det muligt for mig, at få en flok af blandede racer.

Hvis jeg selv skal udruge min nye flok, kan mine damer på redekassen så selv finde ud af det hele? Lige fra at udruge æggene, til at integrere de små kyllinger i flokken. Altså uden at jeg har særskilte afdelinger til hver høne, og uden varmelamper og alle mulige andre foranstaltninger. Kyllingefoder foder skal jeg nok købe  ;)

Såfremt løsningen bliver selv at udruge den nye flok. Hvor gamle skal de nye høner/kyllinger så være, når jeg slagter rugehønerne? For det er jo meningen at det er de unge der skal udgøre en ny flok alene.

Så er der det med kønnet....jeg vil jo kun have høner :-\ Så jeg er klar over, at jeg statistisk set skal have udruget dobbelt så mange individer som jeg skal bruge. Men hvor hurtigt kan man se forskel på kønnet - og dermed koge suppe på alle de stakkels hankøn? Så længe de er små, skulle jeg vel nok have plads til "dobbelt portion", men hvis jeg først kan sorterer fra når de nærmest er fuldvoksne, så er jeg bange for at jeg får et problem, dels med pladsen, men endnu mere med naboen.

Jeg tager imod for og imod min to strategier  :police:

Hvilken race?

Jeg har efterhånden studeret racer 3000 gange, og taget mange beslutninger. Men så kan jeg ikke få de racer jeg vil have.
Jeg er forholdsvis ny i hønsedrift, så indtil nu har jeg kun afprøvet to racer:
Hybriden ISA-brown som jeg synes er lige aktiv nok til mine pladsforhold, og hvor jeg har været uheldig med at 50% bliver syge så jeg må slagte dem. Til gengæld er den en suveræn æg-lægger, er stille og skrapper ikke så meget op, og så er den sød og sjov og nem at gøre tam.
Dværgwayndotter er så lille at den passer rigtig godt ind til mine forhold, og så synes jeg de er enormt smukke at se på (faktisk er ISA grim og kedelig i den sammenligning), og æggene smager helt fantastisk, er slet ikke så små endda. Men det er en lidt sky høne, som jeg ikke har formået at gøre rigtig tam på ½ år, og så synes jeg den larmer en hel del. Og dens rigtige gode evne til at skrukke, er ikke ønskelig hos mig.
Dværg Astrolorps har flere gange været på min ønskeliste. Mit seneste ønske er faldet på Rhode Island Red, hvor jeg dog ikke har besluttet om det er den store eller dværgen.
Stor Austrolorps, Faverolles og stor wayndot har også ind imellem figureret på listerne.
Mvh. Lene
Nu uden fjer i haven
(billedet er en dværgwayndotter)

Offline Frank H. Kristensen

  • Bruger
  • Indlæg: 1 771
  • Min hane og mig
    • hadstenfjer.dk
Sv: Generations skifte i hønsegården
« Svar #1 Dato: 13 December , 2016, 20:28 »
Synes det er dejlige overvejelser du gør dig og noget af det kommer også til at afhænge af ens eget temperament hvad man mest selv er til.

August er nemlig allerede en måned hvor de frasorterede(kamfejl, farve/tegningsfejl, tåfejl) racerene hønniker bliver sat til salg så burde ikke være umuligt og finde det du gerne vil have eller hvis kontakt med opdrætter at de er klar på dette tidspunkt.
Du kan jo finde en opdrætter der måske har lidt forskellige racer gående så du ikke behøver at begrænse dig til en enkelt eller to.

En høne med kyllinger er nu også dejligt, men der er ting som kan gå galt i rugningen. Hvilket gør man måske bliver tvundet til at starte forfra. Til gengæld har man mulighed for flere forskellige racer via æg. Dog skal man have samlet fra de forskellige "ægproducenter" så man har rugeæggene sammentidigt til at lægge under hønen.
Man skal have lavet en rede seperat fra de andre høner da disse kan forstyre rugningen.

Kyllingerne har brug for deres mor i 4-8 uger alt efter vejret og hvor hurtigt de vokser og kan derefter klare sig selv. Hanekyllingerne kan du spotte inden de bliver kønsmodne og begynder at gale så du kan slagte dem ca. 3 måneder gamle og få en fin lille kyllingesteg med det lækreste kød. Nogle farvevarieteter er kønsvisende allerede fra dag 1 så du kan se om du skal have ruget nogle flere ud eller kan nøjes med dem du allerede har.

Prismæssigt vil det ikke kunne betale sig selv at ruge ud og bruge ekstra penge på foder i opvæksten inden de selv begynder at lægge æg i forhold til hvor lavt racerene høner koster i Danmark. Men det er en utrolig dejlig oplevelse hvilket jo er svært og sætte en pris på.

Æglægningsmæssigt siger man de falder med 20 % om året i gennemsnit og derfor vil 3 års høner ikke lægge mange æg og vil helst producere dem i forårs og sommermånederne og holde fri efterår og vinter.

Race og størrelse har folk jo forskellige holdninger og derfor bliver man næsten nød til selv og prøve før man kan bestemme sig. Dog kan man generelt holde flere dværge på den samme plads store høns kræver. Men alt afhænger også af hvor aktiv en race man vælger og der kan være forskel på stammerne også.
Produktive Dværgracer lægger gerne 160-180 æg deres første læggeår.
Produktive store racer lægger gerne 210-240 æg deres første læggeår.
Så selvom Dværge generelt lægger færre æg spiser og skider de mindre i forhold til ægstørrelse/mængde end store høns plus man som regel kan holde en eller to ekstra på pladsen og derved opnå den samme mængde æg eller mere. Men forskelligt hvad man foretrækker og nogle vil også helst have de lidt større æg end dværgene kan præstere.
Opdræt af følende:
Danske Parykker i Røde og Gule

Med venlig hilsen
Frank H. Kristensen

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 577
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Generations skifte i hønsegården
« Svar #2 Dato: 13 December , 2016, 21:57 »
Ja, et rugeæg til 15 kr. er meget billigere end en hønnike til 150 kr. i indkøb. Men det er jo ikke alle ruge æg, som bliver til kyllinger og så er der jo også ca. ½ delen (hvis man bare er lidt heldig) som bliver til haner, som selvfølgelig kan spises og dermed forsyne husholdningen med kød.
Men alt andet lige, så skal kyllinger have et godt foder, så de både kan vokse godt og senere også yde æg.
Jeg mener en gang at have regnet ud at en høne af stor race æder for ca. 125 kr. fra dag 0 og så indtil 6 måneders alderen.

Dværghøns er et godt alternativ, når pladsen er "trang" og er dværg wyandotter ganske fortrinlig i det den er god til både æg og kød. Og så findes den i et utal af farver.
Jeg kender en del opdrættere og hos dem er racen langt fra sky, men de udstiller jo også og har deraf deres dyr i hænder mange gange hele året.
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline Lilli

  • Bruger
  • Indlæg: 168
Sv: Generations skifte i hønsegården
« Svar #3 Dato: 14 December , 2016, 10:53 »
Jeg havde 5 store Austrolorps til at begynde med (to er taget af ræven), den ene af dem der blev taget larmede virkelig meget både før og efter hun skulle lægge æg. Før hun skulle lægge æg, løb hun en runde rundt om huset, hvor hun gaaaklede op og så ned til hønsehuset. Efter hun havde lagt æg, sad hun i op til en time i hønsehuset på siddepinden og gaklede, gaklede og gaaakelde... men hun var nok også lidt speciel ;) Jeg har to blandingshøns, hvor hønen nok er en dansk landhøne, og de larmer en del begge to når de har lagt æg. Mine lyse succes er stille og rolige.

Med tanke på hvornår man kan se forskel på høne- og hanekyllinger, så kan man se det på kammen når de er rundt 2-3 mdr., dvs. et stykke tid før de beg. at gale - hvis de da ikke gør som Gerdas der galede allerede som 4 uger gammel. :)
1,5 blandings høns, 0,2 isa brown, 0,2 dværg orpinton , 2,0 hunde og 2,1 katte

Offline Gerda

  • Bruger
  • Indlæg: 862
Sv: Generations skifte i hønsegården
« Svar #4 Dato: 14 December , 2016, 19:10 »
ja og jeg kan fortælle det er ikke blevet mindre. Den kan lide at høre sig selv. Jeg har så også fået bøvl med den ene nabo nu. Men som jeg siger det er ikke på grund af det for vi har ikke talt til hinanden i snart 5 år. Og nu prøver de med djævlens vold og magt om de kan knække os. Det er sådan nogle som gerne vil styre hele gaden. Vi har fundet os i alt for meget i alle de år.
1 hvid splash maran som hedder Marie, 2 sort kobber maran, og så er der Sofie som jo er en brakel hane, og brakel høner, barnevelder haner

Offline Lene71

  • Bruger
  • Indlæg: 288
Sv: Generations skifte i hønsegården
« Svar #5 Dato: 16 December , 2016, 09:19 »
Tak for svar. Jeg tror, jeg må droppe tanken om selv at udruge en ny flok. Det bliver nok lidt bøvlet under mine forhold.
Men kender i det? Jeg ved slet ikke hvordan skal få mig selv til at slå mine venner ihjel :'( Er der nogen som helst chance for, at jeg kan sælge racehøner der er 2 år gamle?

Sidste gang da jeg sammenførte høner fra to forskellige flokke, havde jeg et skrigeri som jeg ikke tør kaste mig ud i igen - før jeg får en ny nabo. Dengang boede de 2 høner i forvejen hos mig, hvor der så kom 3 nye til. Men vtil de gå mere stille af sig, hvis jeg kan hente høner fra forskellige flokke på samme køretur, og således sætte dem ud samtidig i min gård, hvor stedet så vil være nyt for dem alle sammen?

Mvh. Lene
Nu uden fjer i haven
(billedet er en dværgwayndotter)

Offline Lilli

  • Bruger
  • Indlæg: 168
Sv: Generations skifte i hønsegården
« Svar #6 Dato: 16 December , 2016, 13:00 »
Jeg kunne godt forestille mig at der kan blive lidt larm, selvom alle er nye et nyt sted, når de ikke kender hinanden fra før. Synd at vi ikke bor tættere på hinanden, for ellers kunne jeg godt ruge forskellige raser ud til dig, hvis du selv sørgede for æggene. Der er helt sikkert nogen af mine damer som bliver skruk til foråret, så kunne du mixe som du selv ville :)
1,5 blandings høns, 0,2 isa brown, 0,2 dværg orpinton , 2,0 hunde og 2,1 katte

Offline Lene71

  • Bruger
  • Indlæg: 288
Sv: Generations skifte i hønsegården
« Svar #7 Dato: 17 December , 2016, 14:34 »
Tak lilli, det var da et tilbud. Meennnn som du selv skriver, så er Vrå lidt langt fra mig  ;)
Jeg kan se du du har Austrolorps. Hvor stor er den race (hønen) sådan rent fysisk, i sammenligning med en ISA-hybrid?
Det var meningen at jeg skulle have besøgt et par udstillinger i år, for at se racerne "live". Men det har en myndighed sørget for ikke blev til noget......
Mvh. Lene
Nu uden fjer i haven
(billedet er en dværgwayndotter)

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 577
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Generations skifte i hønsegården
« Svar #8 Dato: 17 December , 2016, 20:10 »
Lidt om racen australorps : http://www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk/31093839

Standard vægten på australorps er: Hanen 4 kg. og hønen 3,5 kg.


En hybrid til sammenligning er ca. 1½ - 2 kg.
« Senest Redigeret: 17 December , 2016, 20:15 Fra Lene Lestat »
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline Lene71

  • Bruger
  • Indlæg: 288
Sv: Generations skifte i hønsegården
« Svar #9 Dato: 17 December , 2016, 22:13 »
Tak Lene. Den er vist en anelse stor til mig. Jeg kan åbenbart godt lide dværgene  :)
Mvh. Lene
Nu uden fjer i haven
(billedet er en dværgwayndotter)

Offline båggobåggo

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 6
Sv: Generations skifte i hønsegården
« Svar #10 Dato: 18 December , 2016, 10:01 »
Tak for svar. Jeg tror, jeg må droppe tanken om selv at udruge en ny flok. Det bliver nok lidt bøvlet under mine forhold.
Men kender i det? Jeg ved slet ikke hvordan skal få mig selv til at slå mine venner ihjel :'( Er der nogen som helst chance for, at jeg kan sælge racehøner der er 2 år gamle?

Jeg forstår dig godt. Der er lang tid til august, så jeg vil ikke love dig noget (jeg aner ikke hvordan mit hønsehold ser ud til den tid) men du må gerne huske mig og kontakte mig først på sommeren, om jeg kan overtage dine venner. Jeg har også kun et lille hønsehold, men et kan jo være der er plads til dine damer. Som nævnt i andet indlæg, så har jeg dem på livstid  <C
Hygge fjerkræ "på livstid" - ikke til gryden.