Min søs taler om hybrider. Hjælp mig med at finde en god race til hende istedet!

[Christina]

Jamen, altså ikke et ondt ord om hybrider, og håber ikke jeg træder på nogen, men jeg synes altså bare det er lidt synd Min søster var meget åben over for racehøns, da jeg fortalte hende hvad en hybrid var (jeg læste bare op fra leksikonet herinde fra ).

Nå, men hendes mand er vokset op med Isa Brown, og kan huske at han kunne kæle med dem, tage dem op og tage dem med ud på græsplænen, hvor de så blev hvor han var osv., så han vil rigtig gerne have nogen der var så rolige og tamme, at deres børn kunne tage dem op osv. Så deres ønsker til en race er:

* God æglægger
* Rolig høne, som er nem at gøre tam og kan kæles med af børnene
* Ikke dværghæns, men gerne en med en god/almindelig størrelse

Så kære hønsevenner, kan I mon hjælpe mig? Det håber jeg I kan, for det har jeg lovet!

Knus Christina

[Carsten Blohm]

Hej

Prøv at foreslå hende nogle New Hampshire eller Australorps og så få den fra kyllinger så kan de blive tamme, alle racer kan for den sags skyld blive håndtamme, men de to nævnte er gode æglæggere

[liski]

Hej Christina

Du får selvfølgelig ca. 15 forskellige racer at vælge imellem fra os her, men jeg vil alligevel starte med sussex, de er alt det, din søster søger.

Jeg må nu sige, at jo mere jeg læser om araucanaer, jo mere interessante lyder de.  Hjæææælp!    Jeg skal altså ikke have flere høns.  

Mvh Lise

[lisbethpilkjær]

Jeg vil både tale varmt for racehøns og hybrider. Har prøvet begge dele.
Af de høns jeg har haft og har, har jeg haft flest tamme Isa Brown.
Ved godt det med, at de er udtjent efter relativt kort tid i forhold til racehøns, men både hybrider og racehøns har altså begge fordele.

[JanR]

Du får selvfølgelig ca. 15 forskellige racer at vælge imellem fra os her, men jeg vil alligevel starte med sussex, de er alt det, din søster søger.

Ja lyt du rolig til Liski/Lise
Jeg nærmest falder over dem når jeg træder ud af døren .....

[Marianne Vedel]

Jeg tror det er rigtigt, at man nemmest får rigtig tamme høns, hvis man har dem fra små. Når det så er sagt kan jeg fortælle at de to voksne dværgaraucana, som jeg fik midt i marts, var utrolig tillidsfulde fra dag et. Den ene sidder gerne på min hånd og spiser. De findes jo også i stor. Jeg har også wyandotter, og om alle mine høns gælder, at de kommer dundrende, hver gang jeg viser mig i haven, og de render efter mig som små hundehvalpe, når jeg går rundt. Hvis vi er i haven, er de der, hvor vi er.
Araucana lægger pænt med æg, og så er de jo turkisfarvede
Men hvis de får dem fra små, tror jeg næsten at racen er ret ligegyldig, så skal de nok blive tamme.
Hils hende og ønsk hende held og lykke og velkommen til en meget hyggelig verden. Hun skal da også være medlem her 

[Berit]

Ja som Marianne skriver er araucaner en meget let høne at få tam, jeg har et vrimel af kyllinger, og de var ikke ret gammel da de opdagede at når jeg kom så var det = guf af den ene eller anden art, så kommer de stormende for at få først 

[Stinne]

Christina, du må fortælle din søster at det med at have hybrider egentlig handler om at man malker æggene ud af dyrene og så er de mere eller mindre færdige som popsangere. Det er en type høne, der er avlet i en grad, så den mere er en æglægningsmaskine end en naturlig høne.
Dette er skrevet med al respekt for de der har hybrider, skal det lige siges.
Det der er bl.a. er spændende ved høns er jo at se deres adfærd i huset/gården/haven og hvordan de finder sig tilrette indbyrdes. Denne adfærd er i avlsarbejdet for nogle hybriders vedkommende gået fløjten.

Der er jo racers nok at vælge mellem, så hvorfor ikke vælge en af dem. Her er hønsene mere naturlige i adfærd og hvis det er æggenes antal, der tiltrækker ved hybrider, må man jo have sig en ekstra høne eller to. Det er jo ikke sværere at passe 6 høns end 4. Får de hønsene fra små og sakker med dem og håndfodrer dem bliver alle racer tamme. Så længe der er godter i farvandet skal de nok blive tamme.

[Vinni Knudsen]

Efter alt hvad jeg har læst og hørt her på forum, vil jeg også sige at det skulle være sussex. Har jo selv hybrid høns, og de er dejlige....men den dårlige samvitighed over at de er levende æglægnings"maskiner" den nager. Held og lykke med valget 

[Børge Bech Jensen]

Der er utroligt mange forslag til, hvilke høns der matcher kravene.

Men, det i skal gøre er følgende:
Sæt de høns på en liste, som kan matche kravene, og vælg så ud fra hvad øjet kan lide at kikke på, for alle høns der bliver håndpasset fra kylling af, bliver tamme.

Krav kan være:
Gode æglæggere, størrelse, gode slagtehøns, adfærd, om racen er rugende, gode kyllingeførere, hvis man vil have kyllinger og en fryd for øjet.
Har jeg glemt noget?

[hoejberg]

Hejsa. Jeg har stadig 6 Rød Amrikaner og har været rigtig glad for dem. MEN har nu solgt dem for at gå over til racehøns. Har købt 1 Orpington hane og 9 kyllinger. For at hansen ikke skal blive ensom når amrikanerne rejser, henter jeg i morgen 3 Blomsterhøns. Der ud over har jeg lagt billet ind på evt sussex eller australorp, det bliver afklaret på næste søndag Så er det slut med hybrid her. Det andet er bare mere spændende. Det må du forklare din søster

[Christina]

Tusind tak for jeres forslag, jeg har forelagt dem for min søster og svoger, samt fundet lidt info til dem fra leksikon, og det ser ud til at de hælder mest til wyandotter, så det bliver rigtig spændende

Jeg ved ikke hvor lang tid der går, før de beslutter sig, men vil da lige prøve at finde ud af om der skulle være nogen på (Vest)Sjælland, som skulle opdrætte wyandotter

[Magnus]

Noget, der ikke står i leksikonet under "hybrid" er, at ordets egentlige betydning er "bastard" eller "krydsning."
Det er nemlig lige hvad de er. De er så ufatteligt indavlede at de egentlig er værdiløse. Den eneste grund til at de ikke lider under det, er fordi de er krydsninger.
Det er en nem måde at slippe udenom indavlsdepression på, og samtidig en smart måde at få folk til at købe nye fra rugeriet hver gang man er færdig med de gamle. For hvis man avler med dem, vil afkommet ikke blive andet end halvt så stærkt eller produktivt.

Fra racerene høns kan man derimod sagtens tage kyllinger. Undertiden er kyllingerne ligefrem bedre end forældredyrene. 

[Børge Bech Jensen]

Magnus, nu tror jeg, du skal passe lidt på med at udtale dig om indavl her.

Jeg kender flere der laver diverse kyllinger til industrien, og ved, at de har et godt avlsprogram. Det er jo sådan, at hvis man vil beholde nogle særlige egenskaber, så laver man linieavl, og ved et godt linieavlsprogram kan man køre uendeligt, uden at der opstår indavl.
Måske det i den sidste ende er mange af racehønsene der er i indavl, det er da ihvertfald en påstand jeg med lethed kan fremsætte, for sålænge der ikke hentes nyt blod fra udlandet, så er der i mange af de racerene tæt slægsskab her i Danmark.

[Magnus]

Nu vil jeg nødig træde nogen alt for meget over tæerne ved at virke skråsikker, så i stedet fortæller jeg hvad jeg ved. Eller nærmere, hvad jeg kan huske at have læst. Jeg er bange for, at det går hen og bliver lidt tørt.

Der er to gode grunde til normalt at undgå indavl.
Den ene, og væsentligste, er at forskellige genetiske sygdomme, man normalt ikke ser, pludselig kan komme til udtryk. Mekanismen er som hos chabo'er og luttehøns:
Individet har to udgaver af et gen; et fra sin far og et fra sin mor. Hvisen høne har ét gen for korte ben, får hønen korte ben. Hvis hønen har to gen for korte ben, dør den indeni ægget.
Mange gener virker på samme måde, men har ingen effekt med kun én udgave. Den eneste effekt de har, er altså at slå dyret ihjel ved dobbelt dosis. Den slags gener er sjældne, men hvis de er der, har de desto større chancer for at dukke op ved stærk indavl.

Den anden grund er mere indviklet. Man forestiller sig, at en bestemt udgave af et gen (en allel) kan kode for opbygningen af et enzym. Den anden allel koder for et andet enzym.
Hvis individet har begge alleler, producerer den altså begge enzymer; ellers kun det ene af dem.
Det kan være nogle vigtige enzymer, men også bare nogle, der - billedligt talt - får hele maskineriet til at køre mere flydende.

Sidstnævnte er også baggrunden for krydsningsfrodigheden (heterosis). Ved at krydse to fuldkommen ubeslægtede dyr, kan man opnå en masse gener med begge alleler, som alle sammen bidrager en smule til at få kroppen til at fungere. Resultat: et mere velsmurt maskineri.

Men krydsningsfrodigheden er meget varierende. Nogle krydsninger giver kun lidt resultat, andre giver meget. De krydsninger, der giver bedst, er faktisk dem hvor begge stammer er stærkt indavlede, og naturligvis så ubeslægtede som muligt.

Altså er indavl et vigtigt led i hybridavlen. Derfor mener jeg, at hybriderne er indavlede.