Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Jer der har fritgående høns  (Læst 14336 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline LisetteK

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 34
Jer der har fritgående høns
« Dato: 06 Juli , 2016, 11:15 »
Hvad gjorde I da I først fik dem hjem? Stoppede I dem bare ud i haven og håbede på at de blev der eller kom de ind i et hus, boks eller andet? Jeg vil SÅ gerne have høns, men jeg må indrømme at jeg går kold i alt det hønsegård/hønsehus halløj. Jeg skal selv bygget det hele da min mand ikke interesserer sig for det og synes det er en stor mundfuld at kaste sig ud i alene. Så kan man selvfølgelig købe sig til det, men det koster det hvide ud af øjnene synes jeg. Jeg har en stald og fine bokse hvor hønse kunne sove om natten og der kan laves redekasser, siddepinde osv. men jeg synes jo også de skal ud så meget som muligt.
Hvad gør I andre? Er der ingen vej uden om hønsehus og hønsegård?

Offline Lilli

  • Bruger
  • Indlæg: 168
Sv: Jer der har fritgående høns
« Svar #1 Dato: 06 Juli , 2016, 11:34 »
Vi har et gammelt legehus som hønsehus (skal have bygget et der er større, for det er for lille til 4 høns og 16 kyllinger), men man kan sikkert fint have dem i en stald, og så gøre det så de selv kan gå ud og ind som de vil :)

Da vi fik vores høns/kyllinger hjem, satte vi dem ind i hønsehuset og lukkede døren resten af dagen og natten, næste morgen åbnede vi døren og så gik de selv ind til aften. Jeg havde lavet en hønsegård, men kyllingerne var så små at de bare gik igennem hegnet (det var ikke hønsenet, men meget stormasket, kan godt holde høns inde, bare ikke kyllinger) , så de blev vant til at gå løs i haven med lågen åben, og den er med tiden blevet helt fjernet igen.

Lige nu har vi en skruk med 7 kyllinger der sover i en gammel stald/værksted, de går ude om dagen og jeg prøver at få hende til selv at gå ind med de små om aftenen, men hun vil nu helst at jeg bære dem der ind :) Min skruk 1 som havde de store kyllinger, går selv der ind og lægger æg i rugekassen - for det er der hun vil lægge dem nu, efter hun lå og rugede der inde og havde hendes kyllinger da de var helt små.
1,5 blandings høns, 0,2 isa brown, 0,2 dværg orpinton , 2,0 hunde og 2,1 katte

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Jer der har fritgående høns
« Svar #2 Dato: 06 Juli , 2016, 11:46 »
Du kan sagtens holde høns i en hesteboks, hvis det er rovdyrsikkert og trækfrit. Hold dem inde 14 dage, før du begynder at lukke dem fri.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline LisetteK

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 34
Sv: Jer der har fritgående høns
« Svar #3 Dato: 06 Juli , 2016, 11:55 »
Tusind tak for svar, det lyder super at de kan "nøjes" med en boks :-) Vi har også kaniner ude i stalden og der er aldrig røget én i svinget, så tænker det er sikkert nok til høns også.

Jeg vil straks gå på Brahma jagt :-)

Offline Mette Kleist

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 182
  • Et stædigt æsel kræver en stædig æseldriver...
Sv: Jer der har fritgående høns
« Svar #4 Dato: 06 Juli , 2016, 21:33 »
Hej Lisette,

Vores høns var inde en uges tid, så fandt de fint tilbage igen :-)

Her kan du læse lidt om hvordan vi holder høns hos os...

Det ideelle hønsehus er et lyst, tørt og godt ventileret rum uden træk – høns tåler kulde, men ikke træk. Det skal være let at gøre rent og holde fri for utøj.

Vores hønsehus er i en længe af stalden. Der hænger en foderautomat, en vandautomat og der står en skål med skaller. Automaterne hænger i hønens ryghøjde.

Hønsenes siddepinde er lavet af grene fra haven. Det synes vi fungerer godt og virker mest naturligt. Da vi har Brahma- og Maranhøns, har vi valgt grene med en diameter på ca 15 cm. Brahmaerne er lidt klodsede og vil helst ikke flyve for højt for at sove, så derfor sidder pindene i ca 40 cm. højde. Nogle af vores Brahmaer vil slet ikke sove på pind og sover sammen på gulvet i en bunke halm.

Som redekasser har vi brugt plastikbrødkasser fyldt med halm. De er lette at holde rene. Spørg i dit lokale supermarked, de har ofte brødkasser de gerne vil af med.
Hønsene vil gerne lægge æg i den samme redekasse og venter gerne på, at de andre er færdige før de lægger deres æg. Så vi har kun en redekasse pr. 4 høns.

På gulvet har vi strøet vasket grus. Det bliver ikke til mudder hvis det bliver vådt og er let at rive klatter sammen i. Det er super let at holde rent. Hver morgen rives alle klatterne sammen med en løvrive og smides på møddingen. Halmbunken hvor “gulvhønsene” har sovet, skiftes til rent halm.

Vand og foder
Høns skal altid have adgang til frisk vand. En stor høne drikker ca. 200 ml vand dagligt. Vandet i automaten skiftes hver morgen og selve automaten vaskes i Rodalon i gang om ugen. Husk at sørge for, at alle sæberestester er væk.

Derudover skal de have vitaminer. Vi har valgt at bruge “Vispumin” fra America a/s. Det er  vitaminer til at blande i foderet og det indeholder alle de vitaminer som hønsene behøver.

I foderautomaten er der “Økologisk Hønsefoder Logi Goggi Æglæg“. Der er altid foder i automaterne som efterfyldes hver morgen!

Derudover har de fri adgang til skaller.

Og så får de selvfølgelig alskens lækkerier fra køkkenet…

Utøj
Lus, lopper og mider kan være et meget generende problem, som SKAL behandles og forebygges. Vi bruger forebyggende “Hemexcide” som består af små skaldyr, der efter mange millioner år i jorden graves op og forarbejdes til pulver. Det er et rent mineral pulver, som er GMO-frit og derfor godkendt til økologisk landbrug. Hemexcide bekæmper blodmider, lopper, parasitter, mider og hæmmer uønskede bakterier samt udtørrer og desinficerer stibunden.

Udearealet
Vores høns går på friland og lever et luksus liv. De kan sandbade, gå på jagt efter gode sager, slikke solskin eller få en snak med farmens andre beboere. Så erfaring med med en udendørs hønsegård kan vi ikke bidrage med.

Luk hønsene ind på kommando
Vores høns er vant til at komme når vi kalder. Med en dåse majs eller andet godt har vi lært dem, at når kaldet “BOGGERNE, BOGGERNE, BOGGERNE” lyder, er der lækkerier i hønsehuset (kald KUN når du har noget lækkert at give dem!) så kommer de alle drønende – til stor morskab for indkalderen – og vi kan lukke efter dem. Så behøver vi ikke, når vi er på visit og det bliver sent, sidde og bekymre os om Mikkel Ræv når hjem før os.

Vi har købt vores udstyr, vitaminer m.m. hos America A/S. Her er altid god service og hurtig levering.

Læs mere om Hemexcide
http://owakemi.dk/silicum-hemexcide

Jeg håber du finder nogle skønne høns. Og kør gerne længere efter den rette race. Du skal have glæde af dem i mange år...

:-) Mette

Offline Hans-Kurt

  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 997
Sv: Jer der har fritgående høns
« Svar #5 Dato: 06 Juli , 2016, 23:29 »
Mine Brahmaer var længe om at forlade hønsehuset. Men de gør det nok først når de føler sig sikker inde og så udvider de deres territorie, så det kan omfatte udendørsarealer. Det skal du slet ikke tænke på, det klarer de helt selv.
Dog ikke små kyllinger, dem skal du hjælpe ind, til de får lært det 

Offline Mette Nygaard

  • Hønsegufs-expert :)
  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 239
  • Jeg samler ikke snegle, det har jeg ænder til :)
Sv: Jer der har fritgående høns
« Svar #6 Dato: 08 Juli , 2016, 10:07 »
Mine ænder(!) bor i en gammel stald i to primitive hestebokse , som vi har slået tråd på, så de ikke kan flyve ud i resten af stalden - dvs. lavet en slags voliere.
Det samme kan du jo gøre til hønsene. Slår I volieretrådnet på (også kaldet minktråd) er de sikret mod mår og mink (husk at lukke alle huller!).
Og så er det jo ellers bare at møblere boksen lidt :)
Siddepinde behøver ikke altid at være noget fastgjort. Det kan være et gammelt havemøbel eller andet, bare det står nogenlunde stabilt, så det ikke vipper bagover, når hønsene hopper op på det.
Redekasser kan også være gammeldags træølkasser stablet ovenpå hinanden. Det har mine høns.
Udgang kan være et hul, I skærer ud i muren, som der udvendigt sættes en lem på, der lukkes om natten.
Men højst sandsynligt kan du også lære hønsene, som jeg har lært ænderne, at når stalddøren åbnes er der udgang til det fri - og indgang til rovdyrsikkert natlogi.
Og de dage du ikke er hjemme eller ved du kommer for sent hjem til at kunne lukke før mørkets frembrud, ja der bliver hønsene bare i stalden og hygger sig i deres boks med lidt guf.
Så længe dine høns ikke bor alt for trangt/for mange sammen, vil de synes det er helt ok, selv hvis I er væk en hel uge på ferie :) Når vi er på ferie, og naboen passer bestanden, bliver ænderne inde - så ved vi, at de bliver hvor de er.

Fordelen ved at bruge en eksisterende stald er, udover at du ikke skal til at bygge en hel masse, også at du har mere plads at bevæge dig på, f.x. når der skal gøres rent.

En gang om året spuler vi det hele rent og kalker med hydratkalk, som er billigere og vistnok mere basisk end de dyrere kulekalke. Hydratkalken tørrer miljøet ud og desinficerer - og så bliver det hele så lyst og lækkert bag efter :)

God fornøjelse!
Bå-båååårk!!! (hønsegufs-kald)

1.11 lyse sussex(-lignende)
0.1 Lille My (3farvet dværg-sussex) samt 4 døtre heraf
0.1 Prinsesse (orpington) i hønsehimlen :'( - og en ny i bestilling ;)
2.11 Moskusænder - anført af Rasmus Rapand
0.3 tossede får
1.1 tåbelige gårdkatte: TossePer og Prinsesse Misse
1 tårnfalkekasse :)

Offline LisetteK

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 34
Sv: Jer der har fritgående høns
« Svar #7 Dato: 08 Juli , 2016, 10:47 »
Mange tak for svarene, det er virkelig brugbart /o

Mette Kleist, vi har sjovt nok også tænkt på at kombinere Brahmaerne med Maran høns. Går dine sammen? Har du en Maran eller Brahma hane? Kan man købe voksne høns og sætte sammen eller skal de vær kyllinger, og hvor gamle? Jeg vil helst undgå varmelamper osv. men gør det hvis det er det der skal til.

Mette Nygaard, vi har pt. kaniner i stalden, men har også haft marsvin i gulvbur og der har aldrig været mår, ræv, mink eller andet på besøg. Kun rotter og de gjorde ikke dyrene noget andet end at spise deres mad. Vi har masser af (store) staldkatte og en stor hund, ved ikke om det har holdt ubudne gæster væk, men håbede at boksen var nok som den var..? I hvert fald til udvoksede høns?


Offline Mette Nygaard

  • Hønsegufs-expert :)
  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 239
  • Jeg samler ikke snegle, det har jeg ænder til :)
Sv: Jer der har fritgående høns
« Svar #8 Dato: 08 Juli , 2016, 11:06 »
og der har aldrig været mår, ræv, mink eller andet på besøg.

Én gang skal jo være den første, som man siger ;)
Jeg har ikke selv volierenet på mine bokse endnu, kun kyllingetråd, og der er masser af smuthuller for en mår/mink. Har heller aldrig haft mår på besøg, og husker vi at lukke alle døre til stalden, kan ræven ikke komme ind.
Men - sidste sommer så vi en mår i vejkanten ved naboen 500 meter væk og har siden haft ruller med volieretråd liggende, som vi skal have sat op i stedet for kyllingetråden. Det er bare ikke sket endnu :-/ Men der er SÅ mange steder i sådan en gammel stald, at en mår kan smutte ind, og den kravler jo forrygende godt - så tanken er:
"Better to be safe than sorry" - det kan godt være måren ikke har fundet vej til os endnu, og ja, måske er det også fordi vi har to katte til at patruljere.
Men det er jo ingen garanti for, at måren ikke kommer forbi en dag. Den oplevelse vil jeg helst være foruden. Og den eneste garanti mod den oplevelse er volierenet.

Så - jo, du kan sagtens bare sætte hønsene ind i en boks og indrette den som beskrevet med redekasser og pinde. Det vil hønsene være fint tilfredse med :)

Så er det jo op til dig, hvor rovdyrsikkert du vil gøre det.
Men sørg i det mindste for at lukke alle døre til stalden om natten, ik? ;)

PS. Rotter der 'kun' spiser af foderet er heller ikke sagen. De bringer masser af bakterier med sig, som høns og andre dyr kan blive ret syge af. Det samme gælder mus. I øvrigt kan de forvolde stor materiel skade, så derfor, tilkald altid kommunens rottebekæmper :)
Bå-båååårk!!! (hønsegufs-kald)

1.11 lyse sussex(-lignende)
0.1 Lille My (3farvet dværg-sussex) samt 4 døtre heraf
0.1 Prinsesse (orpington) i hønsehimlen :'( - og en ny i bestilling ;)
2.11 Moskusænder - anført af Rasmus Rapand
0.3 tossede får
1.1 tåbelige gårdkatte: TossePer og Prinsesse Misse
1 tårnfalkekasse :)

Offline LisetteK

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 34
Sv: Jer der har fritgående høns
« Svar #9 Dato: 08 Juli , 2016, 11:17 »
Okay, så tror jeg vi starter med det :) Ja vi bekæmper selvfølgelig også rotter, men det var bare for at sige at vi ikke havde haft grimme oplevelser med dem. Tværtimod har de det med at drukne sig i vandspandene :o

Offline Mette Nygaard

  • Hønsegufs-expert :)
  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 239
  • Jeg samler ikke snegle, det har jeg ænder til :)
Sv: Jer der har fritgående høns
« Svar #10 Dato: 08 Juli , 2016, 11:21 »
:) Vandspande som rottefælde - den skal jeg huske! Havde en snedig rotte i vinter, der bare ikke ville æde giften eller gå i nogen form for fælder. Næste gang prøver jeg en vandspand :)
Bå-båååårk!!! (hønsegufs-kald)

1.11 lyse sussex(-lignende)
0.1 Lille My (3farvet dværg-sussex) samt 4 døtre heraf
0.1 Prinsesse (orpington) i hønsehimlen :'( - og en ny i bestilling ;)
2.11 Moskusænder - anført af Rasmus Rapand
0.3 tossede får
1.1 tåbelige gårdkatte: TossePer og Prinsesse Misse
1 tårnfalkekasse :)

Offline LisetteK

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 34
Sv: Jer der har fritgående høns
« Svar #11 Dato: 08 Juli , 2016, 11:25 »
 ;D ;D /o

Offline Jesper Top Hansen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3
Sv: Jer der har fritgående høns
« Svar #12 Dato: 08 ſeptember , 2016, 17:04 »
Lopper
Jeg har i år kommet 2 fed flækket hvidløg i drikke vandet, de holder nogle dage, og har ikke haft en eneste loppe på den konto, ej heller æg der smager af "kuren"

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Jer der har fritgående høns
« Svar #13 Dato: 08 ſeptember , 2016, 17:46 »
Mine har stort set altid hvidløg i drikkevandet, og jeg har døjet meget med lus hos dem alligevel. Det kan sikkert godt forbygge en smule, men det er absolut ikke nogen sikkerhed.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Jesper Top Hansen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3
Sv: Jer der har fritgående høns
« Svar #14 Dato: 08 ſeptember , 2016, 23:06 »
Lus har jeg aldrig haft, eller mine høns ;-)
Men lopper sidste år men INGEN i år