Jeg ville aldrig så meget som overveje at tage varmen fra kyllinger, før jeg var hundrede procent sikker på, de er varmefri. Og helt sikker er man først, når de er fuldt befjeret.
Havde kyllingerne haft en høne at gå hos, ville du opleve, at den fortsat varmer kyllingerne, når de er to-tre-fire uger gamle - også selv om der er 25 grader udenfor. Og man må jo gå ud fra, at hønen ved, hvordan kyllingerne skal behandles. Kyllingerne sidder tæt til hønens krop, ofte under vingerne og nyder godt både af hønens fjer, men også af hønens kropsvarme. Så for at svare på dit spørgsmål, om de skal mærke varmen direkte på kroppen: ja, det vil jeg mene. Ellers ville de nok bare ligge ved siden af hønen og ikke under.