Nå, men ... Jeg læst flere indlæg her på siden, og flere af dem svarer jo mere eller mindre på mit spørgsmål, men jeg vover alligevel at starte en ny tråd om emnet

Situationen er, at vi har en blandet flok havehøns, heraf to gul orpington. Den ene af de unge damer viste alle tegn på at være skruk, så håbefulde som vi var, skaffede vi rugeæg, men inden vi fik dem hjem, var hun rendt af reden

Æggene står lige nu køligt og bliver vendt morgen og aften, og de burde i hvert fald have have otte-ti dage i sig, så vi har ikke opgivet endnu, men what to do?
Vi byggede (eller, 'vi' ... den bedre halvdel byggede

) en lille indhegning med redekasse til hende, men hun er ret uimponeret. Spørgsmålet er, om vi kan hjælpe hende til at blive skruk igen ved at lade hende blive i indhegningen og lægge æg i redekassen (ikke de befrugtede endnu, ikke før vi er sikre) eller er det synd? Hun virker stresset, hvis hun kan se de andre høns, så vi har lagt et stort tæppe over den side, der vender over mod den store hønsegård, og det lader til at hjælpe, men hun har stadig ikke lagt sig. Skal vi lade hende komme 'hjem' til de andre og håbe på, at hun lægger sig i en af de sædvanlige redekasser? Og hvis vi gør, sker der så noget ved at lade hende blive og ruge, mens hun er sammen med de andre? Skal vi lade hende blive lidt endnu og i så fald, hvor længe?
En anden mulighed: Vi har en kattetransportkasse, som har en god størrelse - den har jeg redt op med halm og sat ind i indhegningen, så nu har hun faktisk hele to muligheder - den indbyggede redekasse og den transportable. Hvis hun nu lægger sig i transportkassen, hvad gør vi så om natten? Den står jo uge i indhegningen og ikke under tag ...
Både datteren og jeg selv er ret syge efter at få kyllinger, men hvad gør en klog?
På forhånd tak for svar
Jeg har flyttet dit indlæg til 'Høns' - Helle/admin.