Tommelfingerreglen er omkring 1 m2 pr. næb.
Hvis du selv skal bygge hus til dem, kan du lave en pjaskeafdeling i huset med finmasket volierenet i bunden, så vandet løber ud på jorden i stedet for at svine inde i huset. Se billeder og video til inspiration her:
http://www.backyardchickens.com/a/large-portable-goose-or-duck-coop-wagon-with-water-catchment-portable-pondJeg skal selv til at bygge gåsehus og vil absolut have lavet det med pjaskeafdeling. Det bliver dog ikke med indendørs bad som i linket. Jeg vil nøjes med en spand, så de kan dyppe hovedet. For at gøre det nemmere at skifte vand, har jeg tænkt mig at lave et hul i væggen med en lille rund platform, så en murerspand på 12 liter kan stå halvvejs inde. På den måde kan vandet skiftes udefra, og spanden kan fæstnes på ydervæggen med en cykelslange eller lignende.
Det er ikke min erfaring, at gæs sviner så meget med maden - så længe de ikke kan vælte beholderen eller hoppe op i den. I mit nye gåsehus har jeg planlagt at montere et 110 mm. kloakrør med to 90 graders bøjninger, så jeg får et
J-formet foderrør. "Krogen" på
J-et skal gå ind gennem væggen og fungere som foderskål, og "stangen" skal sidde udvendigt på huset med en prop/muffe øverst, så det ikke kan regne ind.
Jeg regner med at lave foder- og vandstation i hver sin ende af huset, så gæssene får mindst muligt vand i foderet.
Gæs kan i øvrigt godt lide vinduer, så de kan kigge ud.