Hej lidelsesfælder
For ca. 3 uger siden havde jeg besøg i hønsegården af mikkel. Det startede med morgenkaffen kl 0730 søndag morgen. Der kom ræven i gårdspladsen, kravlede op i en sandstak, hvor der var - for sjov - placeret en fiskehejre af plast. Ræven ville lige have nem morgenmad, men luntede skuffet vidre ind i skoven igen - vi har skov rundt om ejendommen -. Da jeg kom ud til hønsene var hanen og 4 høns vær. Kun fjer var tilbage, og de resterende høns var meget skræmte. Andrikken havde gemt sig inde i hønsehuset og andemor, der ruger havde ræven heldigvis ikke bemærket, mikkel havde gravet sig under hegnet.
Nå - mandag købte jeg en ny hane og 5 høns, dejligt med galen igen.
Næste søndag morgen 0600 hørte jeg larm i hønsegården. Jeg kikkede ud af soveværelsesvinduet, da var der helt stille, så så vi hinanden i øjnene. Jeg styrtede ud i hønsegården - med jagtgevær -, men ræven var væk. (Under hegnet et nyt sted - det er så slut nu) Hanen og en høne lå døde i hønsegården. Heldigvis havde jeg aftenen i forvejen fået min and med 10 nye ællinger gennet ind i stalden! F.....s! Jensen (min Parson Terrier) blev sat ind i sagen og sendt til skovs.
Ræven kommer jævnligt luntende rundt om huset, Jensen bliver sendt efter, men mikkel er snu den klarer frisag. Så når jeg er sikker på at hvalpene er af graven, så bliver det alvor!
vh/Martin