Sneen har væltet ned i flere dage, så hønsene er trætte af bare at kunne gå på de skovlede stier i udegården. Det er også svært at skaffe nok frisk grønt til dem, så de har fået lov til at løbe over det hele. De hygger sig gerne i solen ved husvæggen.
I mandags så jeg pludselig en skygge komme farende og gribe en sort høne. Jeg sprang selvfølgelig ud, skreg op og skældte ud på den jagthund, som var hønsetyv ved højlys dag. Hunden slap da også hønen, men den greb omgående en lille brun høne og stak af sted. Jeg spurtede efter den og så, at den havde et solidt greb i hønen, som hang slapt ned og blev kraftigt rusket. Det lykkedes mig at få et fast greb i hundens halsbånd, så den slap hønen. Min mand så, at hønen løb ind under laden, som står på stolper.
Hundens ejer kom senere på dagen og var én stor undskyldning, ville erstatte hønen, men det var der nu ingen grund til. Jeg var bare mest ked af, at vi ikke kunne finde den døde eller skambidte høne, selvom vi kravlede på alle fire over murbrokker, knuste tegl og gamle landbrugsredskaber under laden.
I dag hen under aften da hønsene var lukket inde i hønsehuset, ordnede jeg magasiner og rammer til bistaderne. På vej forbi hønsenes udegård så jeg en lille brun skikkelse ved den åbne låge. Det var min lille høne som efter 2 nætter i frost og sne og uden mad nu gerne ville lukkes ind. Hun var fin og hel og skyndte sig ind i hønsehuset, da jeg åbnede for hende.
Da jeg senere ville se, at alt var ok hos hønsene, fandt jeg frøautomaten oversprøjtet med blod. Ikke en eneste høne fejlede noget. De har myrdet en mus og ædt den. Hårdføre kyller. Kattene går da også i en bue uden om dem.