Ja forum kan godt stå stille lidt somme tider, men så er det godt andre stadig kan bringe lidt på banen.
Hos os kommer det til at stå stille på hønsefronten i år hvor der kun bliver solgt rugeæg hvis nogle vil forsætte vores stammer ellers er det de andre fjer vi vil koncentrere os om som er duerne hvor der skal ske lidt forskelligt.
De Tyske Skønhedsbrevduer skal der laves masser af gode unger da klubben har aftalt vi sammen skal ned og vise frem hvad danskerne kan i duens hjemland. Her er håbet så at vi kan klare os nogenlunde uden at ligge i bunden dernede.
Det er især de sjældne Skimlede vi arbejder med herhjemme som kræver en del arbejde for at være på niveau med de andre farvevarieteter.
Show Racer skal der også gerne komme fint med unger hvor målet er at de tavledes kvalitet kommer over på de båndede som vi helst vil arbejde med så de tavlede kan fravælges i fremtiden.
Min mors Tyske Modenesere skal have lov at avle som de vil i år og forhåbenlig vil kvaliteten blive bedre og hvis ikke bliver de måske bare til hygge frem for udstilling i fremtiden.
Mine Mookee håber jeg på har fundet sig til rette i det nye slag og vil give fint med unger i år som de normalt plejer og som heller ikke er fejltegnet så der forhåbenlig kan blive lidt at udstille af igen.
Danske Parykker kom der en masse unger hvor der er skåret kraftigt ned til dem som havde de kvaliteter jeg søgte. Disse parres tilbage over de gamle som så forhåbenligt kan forbedre den kommende generation. Der er meget arbejde med denne race endnu før der bare bliver tale om en nogenlunde stabil stamme i kvalitet.
Herudover er der gemt et par hanner i en farven jeg ikke længere ville arbejde med da de bærer på gener for en farve der er ved at uddød i Danske Parykker så det er med at bevare denne indtil denne farve finder nye opdrættere som vil den.
Gumbinner Hvidhovedet i glatbenet skulle have været solgt(to par), men da der ikke var interesse måtte de jo blive for kan ikke nemme at slagte dem. Så de leger til dels ammeduer og til dels give egne unger som parret på gamle duer af modsatte par til næste år forhåbenlig kan forbedre visse ting på disse.
Håber så bare efter avlssæsonen at en anden vil arbejde videre med disse så jeg kan bruge pladsen og tankerne på de racer jeg hellere vil arbejde med selv.
Triganino'er er det nye herhjemme for mig som jeg glæder mig til at arbejde med. Ud fra de to par jeg er startet med kan jeg lave seks farver på sigt samt jeg også håber at kunne forbedre eller holde kvaliteten ved lige som jeg har fået dem i.
Har selvfølgelig valgt vanskelige farver at starte ud med. Lidt nemt fra start skal man jo ikke have det

Herudover et par Limerick min far har som meget gerne må blive til mange flere. Sød og tillidsfuld due som er rolige og yngler super godt.
Dette er en race vi bestemt vil have flere af i fremtiden og arbejde med for de er både flotte og dejlige at arbejde med og alle tiders race bare generelt.