Så skete det - endelig endelig - Sneen gjorde, at alle blev inde i 2 hele døgn. Her i dag, på det 3. døgn, gik kun nogle få høns ud.
Det betyder, at bl a min lille dværghøne (Brahma) har været inde i 3 døgn. Da jeg kom ud ved 11 tiden i formiddags, lå hun i en af rederne - nå nu har jeg dig, tænkte jeg. Igennem længere tid, har jeg haft hende mistænkt for at lægge æg, for hun er meget rød i kammen mm. Men der er ikke kommet æg i hønsehuset.

Men så her i eftermiddags, da jeg hyggefodrede, lå der et æg fra hende i en rede.

Den lille skid, hun har garanteret lagt æg et stykke tid allerede, men bare ikke i hønsehuset. Nu håber jeg hun fortsætter - i hønsehuset altså.

Dette er det første æg, af kyllinger der er blevet til høns, i egen hønsegård, i over 10 år, så .......jeg er glad
