Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Opfedning af hanekyllinger  (Læst 10866 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Anne-Britt Aggergaard

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 4
Opfedning af hanekyllinger
« Dato: 18 November , 2015, 22:46 »
Da markedet er oversvømmet med "overflødige" haner søger jeg et god råd om, hvordan man bedst opfeder sine haner før slagtning. De er 16 uger gamle nu og ikke særlig store af Maraner at være. De går frit i stor have og æder godt.

Offline Henriette Hall

  • Bruger
  • Indlæg: 3 903
    • fruen-af-ruevej.blogspot.com
Sv: Opfedning af hanekyllinger
« Svar #1 Dato: 19 November , 2015, 11:01 »
De når ikke fuld størrelse før de er over et halvt år gamle, så størrelsesmæssigt er der sikkert ikke noget i vejen med dem. Mine hanekyllinger går sammen med resten af flokken indtil øksen falder, så de får korn, æglægningsfoder, rester og hvad haven så byder på. De bliver fint store, men her ryger knoppen altså også først af når de er minimum 6-7 måneder gamle. Før synes jeg de er for små og magre. Du kan evt. give dem lidt ekstra majs for at få dem til at sætte huld.
www.fruen-af-ruevej.blogspot.com
Barneveldere. Stor sort dobbeltsømmet
1,9 New Hampshire. Store.
1 Dansk Landhøne. Stor.
2 røde kastrerede hankatte, en sort og hvid hittemis , 2 sønner og lejlighedsvis 1 sømand/ægtemand. ;)

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Opfedning af hanekyllinger
« Svar #2 Dato: 19 November , 2015, 12:50 »
Jeg synes de unghaner der har fået meget majs og korn i deres kost får rigtig meget fedt i stedet for mere kød, og her ryger fedtet bare i skraldespanden. Men det er måske mig, der gør det forkert? Mine unghaner får voksefoder som basisfoder og så nogle håndfulde af min blanding der består af 1/2 byg, 1/4 hvede og 1/4 majs. Det er vel protein de har behov til vækst og kødsætning, ikke?

Jeg havde et hold unghaner med plymouth rock og orpington, som havde gået sammen hele deres liv, en stor del af det på et stort græsområde og så var de indendørs en lille måneds tid inden slagt. Især orpingtonerne var ekstremt fede, der var så meget fedt omkring deres organer, at det var en større opgave at finde hjerte, lever og kråse. Til gengæld var deres testikler bittesmå. Plymouth rock'erne havde ikke så meget fedt og testikler i en god størrelse, som de plejer at være hos de andre racer, jeg har slagtet flere af.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Henriette Hall

  • Bruger
  • Indlæg: 3 903
    • fruen-af-ruevej.blogspot.com
Sv: Opfedning af hanekyllinger
« Svar #3 Dato: 19 November , 2015, 12:56 »
Jeg spærrer aldrig mine hanekyllinger inde for at de skal vokse. Det er for at de skal udvikle muskler og ikke fedt at det er vigtigt at de får masser af motion.
www.fruen-af-ruevej.blogspot.com
Barneveldere. Stor sort dobbeltsømmet
1,9 New Hampshire. Store.
1 Dansk Landhøne. Stor.
2 røde kastrerede hankatte, en sort og hvid hittemis , 2 sønner og lejlighedsvis 1 sømand/ægtemand. ;)

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Opfedning af hanekyllinger
« Svar #4 Dato: 19 November , 2015, 13:39 »
Det er heller ikke derfor nogen af mine er inde. Det er fordi jeg ikke har plads til at holde dem med hovedflokkene helt indtil slagt. Men ja selvom de har masser af plads og aktivering indendørs, så er det selvfølgelig ikke det samme som at være udenfor.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Canarche

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 124
Sv: Opfedning af hanekyllinger
« Svar #5 Dato: 19 November , 2015, 14:32 »
Jeg har en opskrift som jeg brugte på mine Wyandotter her for et par år siden. Den er ikke specielt beregnet til haner, men de vokser som ukrudt.

Hvert efterår, går jeg ud på markerne efter høsten, og samler majskolber op. De bliver så tørret til de begynder at falde sammen på toppen af kornet. Så rasper jeg dem af kolberne, og kører de ikke gennemtørrede majskorn gennem kværnen. Det giver en kvalitet der er lidt finere end knækkede majskerner. Herefter bliver de tørret helt ned, hvilket går rimmelig hurtigt.

Hvede skal der til, men ikke hvilkensomhelst hvede. Det skal være en hvede af god kvalitet. Fede gyldne korn. De ryger også i kværnen, men skal kun kværnes let, ellers står man der med smulder man ikke kan bruge til noget.

Hestebønner er en god proteinkilde, men man skal have fat på dem lige efter at de er blevet høstet, ellers er det et helvede at få dem kværnet.

Når foråret så kommer, og kyllerne så langsomt er ved at komme af undulat blandningen, sir jeg majs, hvede og hestebønner. Det er for at tilgodese næbstørrelsen.
Blandningen jeg brugte er 50% majs, 25% hvede og 25% hestebønner. Hertil bliver tilsat akvariesten 2-4 mm, grit til knoglerne og hvidløgsolie til at holde infektionssygdomme som snue væk.

Det stinker af helvede til, men de æder det som slik. Når de har spist op, skal de, som Henriette så rigtigt påpeger, smides ud af hønsegården, så de kan rende rundt som den flok ungdomskriminelle bøllefrø de er. Her napper de grønt og alt muligt krible krable inklusive dræbersnegle.

Hvis man ikke har mulighed for at slippe bøllerne løs, kan man skære lidt ned på majsen. Det er sådan jeg gør. Det kan godt være det ikke er den rigtige måde, men det har virket hos mig.
0.2 SK Marans Tykben og Tyndben
1.0 Handicappet Sumatra hane Muks

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 577
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Opfedning af hanekyllinger
« Svar #6 Dato: 19 November , 2015, 17:51 »
Næh det hjælper ikke så meget at fylde en masse fede korn (hvede/majs) på dem, for så får man bare nogle dyr med en masse fedt indeni.
Høns skal bruge protein både for at kunne sætte kød og ikke mindst for at kunne lægge æg.
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline Lunder

  • Bruger
  • Indlæg: 77
Sv: Opfedning af hanekyllinger
« Svar #7 Dato: 19 November , 2015, 19:40 »
Jeg slagtede tre maran-haner sidste weekend. Da var de 6 mdr gamle. Før da var der ikke meget kød på dem. Lidt ligesom langlemmede teenagere  ;D
1,6 BK Maran
0,1 splash Maran

Offline Anne-Britt Aggergaard

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 4
Sv: Opfedning af hanekyllinger
« Svar #8 Dato: 20 November , 2015, 00:34 »
Jeg har haft slagtet en 20 uger Lohman/Orpington og Ancona megablandingshanehanekylling. Han var et lille skravl på 1 kg renset, så knægtene får lov at gå til foråret ;)
Tak for input. Det blev jeg ikke meget klogere af :P Der er meget forskellige meninger og måder, så jeg vælger fritgående og godt med god foder.

Offline Hans-Kurt

  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 997
Sv: Opfedning af hanekyllinger
« Svar #9 Dato: 20 November , 2015, 09:33 »
Hanekyllinger af egen avl, vil vist som oftest bære præg af det frie liv vi tilbyder dem. Når man ikke vælger, at holde dem under forhold, som industrikyllinger lever - ingen plads, konstant lys, kunstfoder - så tror jeg, man skal acceptere slanke dyr.  :angel:

Af denne tråd har jeg lært: Masser af korn = fedt kontra kød. Slagt først når alderen er 6 til 7 mdr. Daglig motion er nødvendig.  /o

Egen erfaring: Vær glad for kød der har levet et godt liv og prøv at glemme de kæmpe bryststykker kølemontren lokker med  ::)

Lene Skelmose

  • Gæst
Opfedning af hanekyllinger
« Svar #10 Dato: 21 November , 2015, 18:56 »
Er der ikke også individuelle/raceforskelle? Slagtede sidste weekend tre  sandsynligvis ISA/Maran kryds. De var ret magre ift den Maran - 14dg ældre- vi har slagtet i dag. Maranen havde virkelig meget fedt, men også mere kød. De har levet under de samme vilkår- men krydsningskyllingerne har nok været mere livlige og rørt sig mere. Er der ikke flere ting der spiller ind? Maran var iøvrigt en ren fornøjelse at plukke ! Ved ikke om det er racebestemt eller alderen - men den flotteste kylling i fryseren til dato.

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 577
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Opfedning af hanekyllinger
« Svar #11 Dato: 21 November , 2015, 20:41 »
Alt har en betydning, race, mangel på race, forhold, plads, fodring, årstid, flokstørrelse, haner og høner blandet eller hver for sig osv. osv.
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline Alice

  • Bruger
  • Indlæg: 278
Sv: Opfedning af hanekyllinger
« Svar #12 Dato: 21 November , 2015, 20:57 »

Tak for input. Det blev jeg ikke meget klogere af : Der er meget forskellige meninger og måder, så jeg vælger fritgående og godt med god foder. (citat)


Jeg er sikkert doven og sløset, men mine høns + kyller får lov til selv at vælge hvad de vil spise og hvor meget. Jeg gider/kan  ikke veje af og så tro, at alle får lige meget eller det, de gerne vil have. Når alle får det, de gider at æde, er det vel demokratisk fordelt.

Når jeg har slagtet hanekyllinger, har de meget lidt fedt, men gode muskler, og det er da det, jeg vil have. Masser af bevægelse + hvede, sort havre, byg, knust majs, "fuld af Pep", solsikkefrø, blødfoder (hver morgen) bestående mosede kogte kartofler, udblødte kogte mosede foderærter, kogte brune ris, pasta, hvidløg, noget god olie, havregryn, lidt kartoffelmel, Visputamin, 1 skefuld foderkalk + det jeg ellers har af ost og rester fra vores mad. + yoghurt naturel for sig selv. Grønt ad libitum. Om vinteren = hakket kål, æble, tomat, bær fra fryseren, det grønne, jeg kan støve op i naturen. Og naturligvis skaller.

Kyllinger får startfoder i 7 uger, men godt blandet med alskens lækkerier, og når de så flytter ind i hønsehuset for alvor, stiller jeg opvækstfoder til dem. De andre høns spiser med. Jeg orker ikke kontrollere, hvem, der får hvad og hvor meget. Dog fodrer jeg hver aften kyllingerne med lækkerier specielt for dem; de gider alligevel ikke gå til ro sammen med de voksne.

Unghanerne bliver ½ år, hvis de ellers opfører sig, så de andre kan holde dem ud.

Men fede er de ikke.


 

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 577
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Opfedning af hanekyllinger
« Svar #13 Dato: 21 November , 2015, 22:20 »
Det er jo også muskler som er kødet, så fede skal de bestemt ikke være.
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline Alice

  • Bruger
  • Indlæg: 278
Sv: Opfedning af hanekyllinger
« Svar #14 Dato: 21 November , 2015, 23:06 »
Helt enig. Det er jo forskellen på have-dyrene og industrikræene. Vore haner kan mætte 6 - 8 personer med smagfuldt kød, købekyllen er bare skind og ben efter en tur i ovnen.