Hey
Vi har snakket om at få høns i mange år, men nu tror jeg, at det er ved at være tid snart. Der er bare så mange forskellige racer, og jeg synes, at det er svært at finde ud af hvilken en, man skal vælge.
Vores høns skal være til æg og hygge/kæl.
De skal helst kunne gå frit i haven om dagen, sammen med vores hund, katte og kaniner, så de skal være fredelige og absolut ikke være alt for ødelæggende for græsplænen. Er det muligt? Var til hønseforedrag i sidste uge, og hun havde tidligere burhøns og sagde, at man ikke kan have høns til at gå frit i haven, hvis man vil have en pæn have. Men jeg synes bare, at jeg engang læste, at nogle racer ikke har tendens til at gå og grave græsplænen op til jordbunke?
Jeg kan godt lide tanken om høns, der sover i træerne, men jeg gætter på, at det også betyder høns, der flyver ind til naboerne, så det går nok ikke, da det er en lille villahave. Af samme årsag skal det heller ikke være alt for larmende høns.
Er jeg for krævende?
En anden ting er også, at jeg selvfølgelig på forhånd gerne vil læse en masse om at holde høns. Jeg går meget op i dyrevelfærd, så hvis I kan anbefale en bog, hvor hønsevelfærd er i top, så tip mig gerne
