Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Hvordan opdeler I de forskellige hønseflokke, skruk m/ kyllinger osv.  (Læst 6362 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Maria2aaen

  • Bruger
  • Indlæg: 419
Lidt hjælp til hvordan man lige gør det her med produktion af æg og slagtekyllinger. Vi har pt. en flok med store høns + hane og en flok med dværg høns + hane. De går naturligvis adskilt, men op ad hinanden. Min plan med hønsene er at vi selvfølgelig spiser de æg som de nu lægger til os (endnu ikke ret mange, men jeg håber da snart de unge begynder deres æglægning. Pt. er kun 3 ud af 8 unge hønniker begyndt - se evt. min anden tråd om skruk og æglægning).
Nå men, min plan til foråret, er at når mine dværghøns lægger sig skruk, så skal de have en håndfuld æg som de kan ruge ud, nogle kyller slagt og nogle til supplering af æglæggerne. Jeg regner med at købe rugeæg da jeg gerne vil supplere min flok med lidt andre spændende race. pt. har jeg farverolles og skånske blomsterhøns i stor og dværg kochin. Men jeg vil også gerne have maran, haleløs auraucana, orpington og australorps. Og måske også et par lidt mere stabile æglæggere.
Men jeg har så tænkt, hvordan er det nu lige at jeg får sammenført nye kyllinger, som er udruget af mine dværghøns, i flokken af store høns? Og jeg skal vel egentligt kun sammenføre de høner jeg skal beholde som æglæggere, og så lave en separat flok af slagtekyllingerne? Men jeg forestiller mig nok med 4 dværghøns at de vil ruge kyllinger ud løbende henover foråret. Betyder det så ikke, at jeg hele tiden skal lave sammenføring med nye høns/store kyllinger? Ved hvilken alder gør man egentligt det ? 12 uger? Og vil det ikke skabe en frygteligt masse uro i min flok? Og hvornår tager man egentligt kyllinger og skruk fra hinanden?
Jeg har lidt forskelligt plads at gøre med. Det er pt. 2 rum + løbegårde i mit hønsehus og indtil april har jeg også et hønsehus+indelukke i mit store drivhus/orangeri. Derudover har vi en hønsefræser som vil være fin så længe kyllingerne er små.
Med venlig hilsen Maria

0,1 eng. araucana
0,1 stor kryds
0,1 dværg kryds
0,1 dværg kochin
0,0,10 skånske blomster

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Det er en evigt tilbagevendende udfordring her også. Jeg har 3 hovedflokke af høns, og en stald jeg kan dele ind på mange måder. Nogle af mine skrukker går for sig selv, og nogle ruger hos flokken. Som regel har jeg så mulighed for at lukke to skrukker sammen på et større område, når kyllinger er et par uger gamle, men nogen bliver også sluset ind til deres flok. Jeg planlægger ofte hvilken skruk der skal ha hvilke æg eller kyllinger ud fra om jeg ved om jeg skal beholde nogen fra det kuld, for så kan de jo lige så godt komme under en skruk fra den gruppe, hvor de skal bo fremover.

Unghaner der skal sælges eller slagtes kommer i nogle af de muligheder jeg har væk fra flokken. Det er sådan lidt udfra hvor der er plads. Jeg har to indendørs båse og et udendørs område med et lille hus. De indendørs er selvfølgelig sidste mulighed, og der går unghanerne som regel kun 1-2 måneder før slagt. Hvis der er plads, så er der også nogen der går ret længe hos flokken, men jeg vil helst ha dem for sig selv, da det giver mere ro i flokken, og de vokser bedre.

Kyllinger under varmelampe bliver sluset ind til en af flokkene ved at sætte havehegn op, så kyllingerne lige så stille kan komme ud i flokken, men også har mulighed for at smutte tilbage i sikkerhed under deres varmelampe. Jeg begynder sammenføring med flokken når de er 4-5 uger gamle. I starten åbner jeg kun for mulighed for at gå ud til flokken nogle timer, men det varer som regel meget længe inden de tør alligevel.

Men jeg laver konstant om på mine midlertidige løsninger. Det er det fede ved at ha et stort rum, der kan åbnes eller lukkes til enten mange små rum eller få store.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Forresten har jeg tænkt at jeg næste sæson vil prøve mere på at få flere kuld i ca samme alder. I år har jeg brugt rugemaskine for første gang, og jeg tror jeg vil ruge flere ud i maskine næste år, og så putte kyllingerne under skrukkerne. På den måde er de jo lige gamle. Det kan selvfølgelig drille at få skrukkerne klar på samme tid, men mine silker er meget stabile, og de er ligeglade med om de har lagt skruk i 3 dage eller 3 uger før de får kyllingerne. Jeg tror at hvis jeg får de første æg i maskinen, når den første ligger sig skruk, så er de andre nok også klar når kyllingerne kommer.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Hans-Kurt

  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 997
Mine 4 kuld i år blev sammenført som følger:

8 Brahmakyllinger gik i eget aflukke med udsyn til de andre. Efter ca 3 uger (da var de ca 6 uger gamle) åbnede jeg, så kun de kunne gå ud og ind i deres område. det gik fint. De var meget hurtige til at søge ind til dem selv, når det var nødvendig. Så ingen kampe.

15 daggamle barnevelder gik i et lille aflukke under varmelampe, i hønsehuset. Efter 14 dage flyttede jeg den plade der skjulte dem for de andre i huset. Herefter var der kyllingetråd som afspærring.  Nu kunne de ses og selv se de andre. Efter 1½ måned, åbnede jeg tråden, så kun små kyllinger kunne komme ind/ud. Som Raziel skriver, så varede de nogen tid - før de turde gå ud. Til gengæld gik sammenføringen perfekt. Nu holdte jeg øje med om de fandt vandet i selve hønsehuset. Da jeg så nogle drikke der af, fjernede jeg også kyllingetråden helt.

2. hold var en skruk, med 4 kyllinger. De nåede ikke at blive sammenført med flokken i hønsehuset, da jeg skulle bruge deres indhegning til en ny skruk. Så de blev flyttet ud i haven i en hønsefræser. Efter 14 dage i den, åbnede jeg op, så skruk og kyllinger kunne gå frit i haven. Nu bestemte skrukken så, hvornår de skulle sammenføres. Der gik laaaaag tid inden de begyndte, at nærme sig de andre og første gang farede den anden skruk i hoved på dem. Så holdt de sig endnu længere væk fra flokken.
En dag, da de var omkring 3 mdr gamle, førte jeg dem over til hønsehuset. Skrukken var straks klar over, hvad jeg ønskede og gik ind i huset. Kyllingerne fulgte med. Denne sammenføring var jeg nødt til at foretage 3 - 4 dage i træk. Så forstod kyllingerne, at nu boede de i hønsehuset.

3. hold, skruk med 5 kyllinger, gik i hønsehuset, i aflukket barnevelderene gik i. Da de var ca 4 uger gammel, åbnede jeg bare op og gav dem fri adgang til hønsehuset. Det gik fint, blot måtte jeg 4 - 5 aftner sørge for, at kyllingerne kom ind, efter at have været i haven hele dage med deres mor. De kunne ikke finde ud af at gå op af landgangsbroen til hønsehuset.

Jeg har ikke opdelt hønsegård og kun 2 meget små rum inden i hønsehuset til kyllingeopdræt. Så til næste år, er jeg nok nød til at etablere flere små skrukrum. Sammenføringen bliver også nød til at ske hurtigt, da jeg jo håber at få mange kyllinger.

I dag går flokken IKKE i samlet. Skrukkerne går STADIG med deres kyllinger hver for sig. Brahmaunghønsene jeg købte som næsten daggamle, ligeledes Barnevelderne går kun sammen med egne venner og Brahmahanen og den sidste Brahmahøne (der lige har lagt sig skruk) går for sig selv. Dog enes alle om at sove sammen i nævnte grupper i hønsehuset. De sidder ikke sammen på pindene, men så langt fra hinanden som muligt. De kan mødes udenfor, især når jeg slår på skålen med guf eller andet godt. Så kommer alle og spiser sammen - bagefter - så går de hver for sig  ::)

Lene Skelmose

  • Gæst
Er det ikke det der hedder logistik - at få det hele til at gå op - alt imens man flytter hegn og flytter rundt og spekulerer på hvad man nu skal gøre når/hvis det ikke lige går efter planen? Og skulle der så vise sig et ubrugt hjørne så kan man  da måske også lige få plads til en ekstra lokkende race - og så starter cirkus'et igen.

Offline Hans-Kurt

  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 997
@Lene Skelmose  - rigtig god pointe  /o

Offline Tante Brun

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 166
Nu ved jeg godt at alting er bare når det er de andre der skal gøre det, men...kunne du ikke bare lade være at inddrage dværghønsene i ligningen.

Jeg har én flok blandede, og jeg har ikke tænkt mig at fjerne skrukker og kyllinger når de kommer. Jeg har også tænkt mig at de skal gå sammen indtil slagt. Bliver der for meget haneballade, får de bare øksen efterhånden.

Er det ikke kun fordi du har udset dværghønsene til at udruge, at du løber ind i problemer?
Med venlig hilsen Charlotte

1,0 husbond
2,1 børn
1,0 berner sennen blanding
1,3 maran
0,2 kochin
0,1 orpington
0,05 RIR

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Det bliver måske svært idet faverolles ikke skrukker. Ved ikke hvordan blomsterhønsene er... men ellers er det da klart det nemmeste at lade kyllingerne ruge ud der hvor de skal blive.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Maria2aaen

  • Bruger
  • Indlæg: 419
Jeg har læst mig frem til at farverolles ikke skrukker og blomster kun yderst sjældent. Så derfor havde jeg tænkt at dværghønsene skulle være mine stabile skrukker, mens de øvrige er mine æglæggere, slagtekyllinger og suppehøner. Sådan er situationen nu og til næste år. Hvis det bliver for svært at få logistikken til at hænge sammen, kan det være at jeg vil overveje at skifte til nogle andr store racer som også skrukker. Men dem har jeg ikke lige nu. Så det må bliver ud i fremtiden.  Jeg må indrømme at jeg er også blevet ret glad for dværghønsene. De er bare så nuttede. Og ungerne elsker deres æg :-)

Men ved hvilke alder vil en skruk egentligt selv afvænne hendes kyllinger? Altså hvornår gider hun dem ikke mere? For det er vel ved den alder, at man kan begynde sammenføring med resten af flokken. Jeg har så også bemærket at det tager meget lang tid før en flok bliver ordenligt sammenført. Jeg oplever at mine farverolles og mine blomster tolerere hinanden, men ikke at de går sammen om dagen eller sidder på sammen pind om natten. Selvom de har været sammen siden juni/juli måned.
Med venlig hilsen Maria

0,1 eng. araucana
0,1 stor kryds
0,1 dværg kryds
0,1 dværg kochin
0,0,10 skånske blomster

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Mine silke- og brahmaskrukker gider som regel ikke deres afkom mere når de er 6-8 uger gamle. Maranerne har indtil videre ikke været så stabile og har droppet deres kyllinger 3-4 uger gamle. Men silke og brahmaerne kyllinger holder sig tæt på deres mor meget længere, selvom moren ikke viser inteesse for dem. Selv når moren har lagt sig skruk igen, så ligger kyllingerne udenfor redekassen om natten.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.