Stalddørssalg NU!

[Finn Jensen]

I maj 2015 meldte Fødevareministeren ud at reglerne for stalddørssalg skulle ændres.

“Fødevareministeren lemper på reglerne for stalddørssalg af slagtefjerkræ, uden at fødevaresikkerheden forringes. Der er foretaget en risikovurdering på DTU af de nugældende regler, og på baggrund af vurderingen vurderes det fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt at ændre reglerne. Ændringerne vil betyde, at primærproducenter kan sælge åbnet fjerkræ og kød af fjerkræ ved stalddøren. Der åbnes samtidig op for, at kød fra fjerkræ, kaniner og vildt kan afsættes direkte til lokale detailvirksomheder. De nye regler forventes at træde i kraft ultimo 2015.”


Der er ikke sket noget siden maj og vi er da vist i "ultimo 2015" nu. Vi vil gerne sætte lidt skub i tingene på det her område og en af de ting som jeg ofte bliver spurgt om er hvor mange der sælger fjerkræ, æg eller kaniner ved stalddøren. Det aner jeg faktisk ikke og derfor. Hvis du idag sælger ELLER har planer om at sælge ved stalddøren, så udfyld lige spørgeskemaet i dette link
http://kwiksurveys.com/s/gAw4srJT
Der er 4 spørgsmål, så det tager ikke lang tid.

Husk at det er kun for folk som enten sælger eller har planer om det (og gerne hvis de nye regler får dig til at starte med at sælge).

Hvis du gerne vil købe ved stalddøren, så kan du jo sende en mail til din lokale folketingsvalgte ordfører og lige spørge hvordan det går med de nye regler omkring stalddørssalg fordi du altså gerne vil købe godt lokalt dansk kød og æg helt lovligt. Hvis du ikke ved hvem du skal sende til, så kig på kortet her.
https://www.google.com/maps/d/edit?mid=zJit6-azBVak.kB7Pi75-CzyM&usp=sharing
Pilene på kortet viser hvor ordføreren enten er valgt og/eller bor og hvis du klikker på en pil, så kommer navn+mail frem.

Nåja, hvis du vil sælge ved stalddøren må du også meget gerne sende en mail til ordføreren så han/hun ikke lige glemmer sagen i "syltekrukken"

Men husk at skrive en pæn mail. Det kommer vi længst med.

[Finn Jensen]

Dagens indslag fra P4 Sjælland. http://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/fjerkraeavlere-gaar-glip-af-julehandel

og Hansen=Jensen. Ikke første gang det er sket.

[Tanja Pedersen]

Og radioindslagene kan findes på P4s hjemmeside.

[Hans-Kurt]

Det er godt at vide at Coop og andre store aktører er bekymrede for fødevaresikkerheden. Det kan vi der handler der, jo kun være glade for. Til gengæld kan de være helt sikker på, at vi små fjerkræopdrættere er nøjagtig lige så påpasselig, som nødvendigt er, vi kan ikke leve i et lille lokal samfund, hvis vi ikke sørger for ordentlige slagteforhold og -kvalitet. For det kan jo ikke være fordi de er bange for konkurrencen, så få vi er på landsplan.
Vores priser bliver også nogle helt andre end deres, vi kan ikke sælge 5 for en hund 
 

[Lene Lestat]

Jeg tror nu ikke supermarkeder er så bekymrede endda, bare se på al det import af skrammel "mad" som findes hos dem. Som f.eks. færdigretter.
Mon papænder f.eks. fra Østen eller andre dyr har det for godt, for ikke at tale om pangasius og tigerrejer, som er opdrættet i spildevand.

[Mette Nygaard]

Åh jo, supermarkederne er MEGET bekymrede, når det gælder kød - de er så bange for at ende i en "SuperBest"-skandale. Kan dårligt huske hvad den gik ud på, og den handlede slet ikke om kød fra små avlere. Alligevel var det den Kvickly hev frem til et møde med de små avlere fra lokalområdet, der alle har fuldt registreret virksomhed med alle kontrolindstandser ind over. Kvickly turde end ikke sælge deres saltede, røgede og nitritfyldte spegepølser :-/

[Lene Skelmose]

Jeg tror nu på at det er storproduktionen af husdyr, der giver problemer med fødevaresikkerheden. Alt for mange dyr på for lidt plads , alt for ensidig fodring, avl og produktionsform baseret på ydelse i stedet for på sundhed og dyrevelfærd, stor risiko for smittespredning, overmedicinering. I stordrift-slagteprocessen stor risiko for spredning og opformering af bakterier osv osv. Selvom der er kontrol på så sker det alligevel at der sælges sygdomsfremkaldende produkter. Supermarkederne har heller ikke altid styr på opbevaringen - har i hvert fald flere gange købt hakket kød der var lige til skraldespanden.

Har aldrig oplevet at vi er blevet syge af citronfromage og majo lavet af egne æg - eller af at spise vores fjerkræ.

[Hans-Kurt]

Rigtigt, alle de dyr på samme sted - det er kun til at opformere problemer - mit tidligere indlæg skulle læses med et glimt i øjet  , Store kæder er da revnende ligeglade med, hvad deres produkter indeholder, bare menneskerne ikke dør af det her og nu, men de får penge i kassen og udbytte til aktionærerne
Det er kun et spørgsmål om Penge Pengepenge - ikke andet. Det er måske lidt hårdt sat op, men ikke des do mindre . . . .

Ofte gør jeg - på mine indkøb - opmærksom på fejlmærkninger - friske Danske majs i februar - de kom fra syd amerika, viste det sig. Den ansvarhavende butiksbestyrer sagde: De kan jo være fra et drivhus ! ja god dau mand økseskaft. Majs fra drivhus i februar til kr 10 for 2 stk og hvordan er de drevet frem/dyrket det anede han ikke.
Se nu bare - lammefjordskartofler - 25 slags sprøjtemidler bliver der anvendt under dyrkningen, stopper Coop salget af kartofler af den grund ? nej vel - Penge, Penge og atter penge. 

[Lene Lestat]

Ja, det er et spørgsmål om penge, for producenten skal helst kunne leve af det og alle mellemleddene skal også helst tjene på det og i sidste ende står en forbruger, som vil betale mindst muligt. Og hvem klager ikke og dermed bliver taberne hver gang......... godt gættet de stakkels dyr.
Så det er nok ikke nemt.

For vi ved nok alle hvad dyrevelfærd koster, hvis dyrene skal have bare en nogenlunde tålelig tilværelse, for tænk bare på hvad vores æggepriser eller kødpriser skulle være, hvis vi skulle have alle udgifterne dækket + løn og endvidere betale moms og skat af det også.

Meen menneskeheden bliver nok også i sidste ende også taberne (hvis vi ikke allerede er det), for man bliver jo hvad man spiser.

Ps. jeg har selv de sidste mange mange år været selvforsynet med æg og fjerkrækød fra racehøns og har dermed ikke støttet industrien med at købe deres æg, kød eller levende høns. Så det kan lade sig gøre.

[Finn Jensen]

Lone Landmand er også træt af at vente.  Og skælder ud på COOP https://lonelandmand.wordpress.com/2015/11/23/coop-paa-hesten-igen/

[Finn Jensen]

Gamle sure ænder eller friskslagtede ænder og gæs? Valget er IKKE dit!

Danske småproducenter af fjerkræ må ikke sælge friskslagtede ænder og gæs - men industrien må gerne sælge ferske ænder der er op til 15 dage gamle ved salg.

Julen 2015 understregede endnu engang, at den er helt galt med Fødevarestyrelsen og deres regler for salg af slagtet fjerkræ.

“Ferske” ænder slagtet d. 10. december blev tilbagekaldt d. 23. december af Fødevarestyrelsen pga. “afvigende lugt”. Den afvigende lugt skyldes problemer med nedkølingen af indmad hos et ukendt antal ænder, fra det nystartede andeslagteri “Dansk And” i Struer. Ænderne var dermed blevet fordærvet og lugtede grimt af kloak, når de blev pakket ud af indpakningen hjemme hos forbrugerne. Ekstra Bladet dækkede sagen med overskriften “Danmark i rådden ande-panik”.

Ænderne var solgt som “ferske” ænder, slagtet d. 10. december med holdbarhed til 25. december, men hvordan kan en 14 dage gammel and være “fersk”, når holdbarheden normalt er max. 5 dage i køleskab?

Ænderne var pakket i “beskyttet atmosfære” og så kan holdbarheden forøges til mere end 14 dage. Det smarte for producenten er at så kan anden sælges som “fersk”, men den er så sandelig ikke “frisk”. Faktisk er kvaliteten af anden dårlig. Forskning viser at kød pakket i beskyttende atmosfære har ringere spisekvalitet.

Ænder i beskyttet atmosfære lugter surt når de bliver pakket ud, så forbrugerne bliver opfordret til at lade anden ligge udenfor indpakningen i en halv time, før forbrugeren kan konstatere om lugten er forsvundet, eller om anden er rådden eller dårlig.

Hvor i alverden er vi henne i dagens Danmark når det er blevet NORMALT at ænder lugter surt når de pakkes ud, og de skal være i beskyttet atmosfære for at de kan sælges som “ferske”?!

I sagen om rådne ænder fra “Dansk And” gjorde Fødevarestyrelsen meget kraftigt opmærksom på, at det er “producentens ansvar at levere ordentlige fødevarer”. Det er selvfølgelig rigtigt, men er det så ikke også Fødevarestyrelsen ansvar at sørge for, at forbrugerne har mulighed for at vælge ordentlige fødevarer?

Vi er mange små producenter som gerne vil sælge FRISKSLAGTEDE og FERSKE ænder, gæs og kyllinger til lokale forbrugere direkte fra stalddøren. Det må vi ikke i dag, med mindre dyret er uåbnet, det vil sige, at det er op til forbrugeren selv at skulle udtage indvolde, rense og ordne dyret. I foråret 2015 blev der fremsat et forslag, der ville gøre det muligt for små producenter at sælge udtagede, ovnklare ænder fra små stalddørssalg. DTU har tilmed tilkendegivet, at fødevaresikkerheden højnes, når fjerkræ bliver udtaget af en producent med stor erfaring, frem for at forbrugeren selv skal ordne dyret. De nye regler skulle efter hensigten være trådt i kraft inden udgangen af 2015, men Fødevarestyrelsen har udskudt de nye regler, uden nogle saglige argumenter, og reglerne forventes ikke at træde i kraft før sommeren 2016.

Det er i dagens Danmark tilladt at sælge 14 dage gamle ænder af underlødig kvalitet som “ferske”, men ikke at sælge gode friskslagtede ænder til at putte direkte i ovnen fra stalddøren. Det er den virkelig groteske skandale bag den rådne ande-panik.

Lad 2016 blive året hvor fornuften kommer til Fødevareminister Eva Kjer Hansen, og de regler som der er indgået aftale om bliver gennemført. Så kan forbrugerne til næste jul købe FRISKE ænder fra gode lokale producenter i stedet for gamle, sure ænder pakket i beskyttende atmosfære.

[Finn Jensen]

Støtte fra Praktisk Økologi

[Finn Jensen]

Så er der kommet nogle bekendtgørelser i høring
Høring om udkast til ændring af bekendtgørelse om fødevarehygiejne (hygiejnebekendtgørelsen)
http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59226
Hvoraf den vigtiste er
Fersk kød af fjerkræ, kaniner og vildt
§7. Primærproducenter må markedsføre flået og plukket fjerkræ, kaniner og vildtlevende vildt til den
endelige forbruger (stalddørssalg) samt til lokale detailvirksomheder.
Stk. 2. Primærproducenter må markedsføre fjerkræ, kaniner og vildtlevende vildt, der er plukket eller
flået, og hvor organer er udtaget, samt kød heraf til den endelige forbruger (stalddørssalg) samt til lokale
detailvirksomheder, såfremt håndteringen af disse fødevarer foregår i henhold til bestemmelserne i
hygiejneforordningen.

Høring om udkast til ændring af bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.
http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59225

Høring om bekendtgørelse om handelsnormer for æg
http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59224

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen
http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59223
Når fjerkræ åbnes og organerne udtages, er der tale om slagtemæssig behandling og så kræver de
gældende regler i slagtefjerkræbekendtgørelsen, at flokken skal være undersøgt for salmonella.
Fødevarestyrelsen har vurderet, at det vil være for omfattende at anvende det gældende prøveprogram
for mindre besætninger, der omsætter op til 500 stykker udtaget/åbnet fjerkræ om året ved stalddøren og
til lokale detailvirksomheder. Fødevarestyrelsen har derfor på baggrund af en risikovurdering fra DTU
udarbejdet et nyt salmonellaprøveprogram for disse besætninger.
Efter det nye prøveprogram skal den enkelte besætning undersøges tre gange om året ved indsendelse af
2 sokkeprøver pr. gang, når der sælges åbnet fjerkræ ved stalddørsslag og til lokale butikker og
restauranter. Samtidig stilles der krav om, at det seneste prøvesvar ikke må være mere end 18 uger
gammelt, når dyrene slagtes. Kalkuner skal undersøges to gange årligt ved indsendelse af 2 par
sokkeprøver pr. gang samtidig med at der stilles krav om, at det seneste prøvesvar ikke må være mere
end 26 uger gammelt. Det nye prøveprogram er indsat som bilag 5 til bekendtgørelsen.

Der er ingen ændringer for så vidt angår uåbnede/lukkede kyllinger og kalkuner, som sælges ved
stalddørssalg til den endelige forbruger. Disse kyllinger og kalkuner er fortsat ikke omfattet af krav om
salmonellakontrol. Der stilles ikke krav om salmonellakontrol af uåbnede kyllinger, som sælges til
lokale detailvirksomheder, fx restauranter.
Der er ikke lagt op til, at der skal være salmonellakontrol af andet fjerkræ end høns/kyllinger og
kalkuner.
Der er noget med ægpakkeri hvis man skal sælge til detail som ikke var i det første udkast og som vi prøver at få overblik over. Så er der også noget med krav til indretning hvor indvolde udtages som ikke er helt klart endnu.

Der er rigtig meget at læse op på, så flere må gerne læse og se om der er noget som vi har overset!

[Finn Jensen]

http://politiken.dk/mad/ECE3046261/nu-kan-hobbyavleren-snart-saelge-sine-kyllinger-i-brugsen/

[henningbnielsen]

hej --- vedrørende salg af æg kommer der en åbning, så man som stalddørssælger må sælge æg på offentlige markeder indenfor en radius af 50 km eller i egen gårdbutik eller restaurant. Det vil sige, at kravet om pakkeri  ved salg til butikker mv. er opretholdt. Spørgsmålet er så, om man vil lempe reglerne, så det bliver muligt at etablere sig med et mindre pakkeri uden, at man drukner i regler samt bliver påført urimelig omkostninger.
Her er en opgave i forhold til høringssvar, da især små producenter bør have en adgang til restauranter.Afslag kan ikke begrundes i fødevaresikkerhed, da det intet har med det at gøre. Jeg er godkendt som stor stalddørssælger, og har samme salmonellaprogram som konsumsægsproducenter. Det betyder, at fødevaremyndigheden ved indsættelse udtager sokkerprøver, og der hver l4. dag sendes salmonella prøver ind. Det samme gør konsumsægsproducenter. Hvor er begrundelsen for øges risiko for, at salmonella kommer ud til forbrugeren.Svaret er, der er ingen.
Som lille producent udgør jeg ingen trussel mod danæg eller hedegård food, der har avler inde med 50 og 100000 æglægger. Som lille producent har vi en fordel i lokalmarkedet, som vil komme forbrugerne til gavn i form af laver omkostninger og derved lavere priser.
med venlig hilsen Henning B. Nielsen, æggegården, Glud