Hvor er det ærgerligt, du ikke har held med din wyandotte skruk.
Jeg har udlukkende haft dværgwyandotter til at ruge, og jeg oplever dem som utrolige gode, både til rugningen og som kyllingeførere. Mens de ruger kan jeg nemt komme til dem, f.eks. nusse dem på halsen eller i nakken, jeg kan løfte dem, for at se om der skulle være kommet et nylagt æg fra en af de andre, og jeg kan låne æggene for at lyse dem.
Når de har fået kyllinger, er de super mødre, finder godbidder til ungerne, beskytter dem mod alt, har god fornemmelse for hvornår de små pus skal varmes eller har brug for en lille time-out. Det kan ses en gang i mellem at en kylling bliver fejet bagud, hvis den står i vejen, når skrukken skraber for at finde mad til dem, og det kan ske at hun ved et uheld træder på en, men de har aldrig taget skade af det. Hører skrukken en kylling pippe højt f.eks. fordi den er "blevet væk", ja, så er hun der straks, for at hjælpe den.
Er det stor eller dværg wyandot du har?