Slagtekyllinger

[Tanja Pedersen]

Vi tænker på at forsøge os med slagtekyllinger, i første omgang til eget forbrug, senere til videresalg, hvis det bliver lovligt (hep hep for Finn).

Køber man daggamle eller ældre kyllinger, når der er tale om slagtekyllinger?

Det er lidt et forsøg mht. ræven. Vi har netop fået indhegnet ca. 3000 m2 eng med kraftig vegetation og birketræer, buske, tjørn og højt græs. Vores geder har netop fået adgang til arealet i dag, og det er meningen at arealet skal afgræsses af geder og slagtekyllinger, som skal gå sammen. Folden er indhegnet med dyrehegn i 120 cm højde med to strømførende tråde indvendig.

Kom gerne med jeres erfaringer .

[Jens S]

Man køber daggamle. En stor del af fortjenesten ligger i at køre dem hele vejen igennem. De første uger, hvor de behøver varme og hygiejne, men ikke ret meget foder er kostbare at købe sig til.

Uanset hegn og elektricitet, og hvad ved jeg, så skal de lukkes ind om natten i et hus med plads til dem alle.
I gamle dage i forrige århundrede, da jeg var barn ude på landet var det almindeligt at bonden havde 100 slagtekyllinger, foruden hvad han ellers havde. Hønnikerne blev lagt til, hanekyllingerne blev slagtet. De gik typisk på en 1 tdr eng, med vakkelvorent hegn omkring, og i deres skur var der plads til alle med siddepinde. Racen var hvid italiener krydset med new hampshire, de kunne bruges ti lbegge dele.

Hvis det var mig, der havde dine tanker, så ville jeg checke prisen på hanekyllinger af en af æglæggerracerne, og prisen på kødracerne. Jeg ville i det hele taget regne meget på det, og især checke hvilken pris jeg kunne få for produktet.
Og så er det også interessant at se hvordan hillbilli redneck amerikanerne gør. Prøv at søge på professional/ commercial chicken tractor på youtube.
Undgå forveksling med de hippi organiske amerikanere. Rednecksne ved noget mere om, hvad de laver.

[nimrod]

dyrehegn er typisk med store maskestørrelser, meget større end kyllingerne i den første tid

og som jens siger, der skal regnes - især skal du nok tænke at jo flere dyr, jo mindre foderregning. Der skal stort forbrug af foder til for at få en god pris på foderstoffen, alternativt at man selv kan dyrke noget eller naboen dyrker noget.

en besparelse kunne også være en race hvor du selv kunne ruge ud hvert år (kræver så en investering i en rugemaskine eller mulighed for at leje sig ind)

[Jens S]

En af pointerne ved kyllingeopdræt er, at man sætter dem på græs, når der er krudt i græsset. Så behøver de ikke ret meget foder. De finder voksedelen af foderet selv, og suppleres med kerne til energi. Men så skal foderet også være der. Det skal være en god produktiv eng og fårene skal ikke have nedgræsset det. Kyllingerne spiser det samme som ammende får, nemlig græssets frøstand, såe.....
Hvis din eng er fuld af træer, er det jo nærmest en skov, og bør du fælde træerne, så der kan komme lys på græsset. For fårenes skyld.
Kyllingerne trives godt i kratskove, de kan blive helt forvildede, og så smager de rigtig godt. Men man må skyde dem, de kan ikke fanges.
Så hvis du vælger både får og kyllinger, skal du holde øje med græsset, og laver det ikke nogen aks, så får kyllingerne ikke nok, og du må til foderstoffen for at hente kraftfoder..

[Tanja Pedersen]

Der er vel en 20-30 træer i alt, en masse forskellige buske, forfærdelig mange brændenælder og derudover græs i en halv meters højde eller mere, plus diverse tjørne m.m. Gederne æder ikke brændenælder og græsser ikke i bund. Jeg havde selv tænkt på la bresse som en mulig slagtekylling, men de er ikke altid lige lette at få fat på. Et hus skal de selvfølgelig have, og det er også klar. Jeg er mest spændt på at se om ræve og mår holder sig væk. Vi har ikke haft problemer ind til nu (7-9-13), men denne fold ligger tæt ind til skoven, hvor vi har set ræve passere i ny og næ.

[Jens S]

Ræve.
Du skal sikre mod ræve!
De skal lukkes ind hver aften og holdes øje med.

Det lyder som om du har brug for en le, til at slå brændenælderne og skabe noget, der gror for kyllinger og får.
Brændenælder er et godt tegn, der viser at du ikke behøver at gøde lige med det samme. Men selve nælden kan godt erstattes med andet.

[Lene Lestat]

Hvis man slår brændenælderne, så gider gederne gerne at æde dem. Mine elsker dem i hvert fald.

[Tanja Pedersen]

Jeg har slået brændenælder med leen så længe armene orkede i dag. Lene, tak for PB, jeg skriver i morgen .

[Jens S]

Sådan er livet på landet: med le i hånd og bekymringer over ræve.

[Peter Agger]

Jeg havde selv tænkt på la bresse som en mulig slagtekylling, men de er ikke altid lige lette at få fat på.

Jeg har rigtig - rigtig mange La-Bresser i år, da jeg annullerede mange af de bestillinger jeg havde på rugeæg fordi de første prøverugninger viste mange fejl i henhold til standarden.
Hanekyllingerne (med fejl) bliver slagtet efter 3 måneder, hvor de har fået både græsmark ad libitum og vokse foder.
Hvis eventuelle købere ikke vil give 100 kr. spiser vi dem selv!
I øvrig Tanja, de sidste kyllinger jeg har fået er faktisk meget fine, så jeg finder så mange pragteksemplarer jeg kan, og prøver igen, så jeg kan godt hjælpe med en maskine fuld æg, i begyndelsen af næste år (håber jeg da).

[Tinggaard]

Vi har La Bresse som vi er meget glade for til slagt og de lægger faktisk også pænt med æg.
Jeg kan evt hjælpe med rugeæg el daggamle (har dog ikke pt) hvis du er interesseret?

[Tanja Pedersen]

Mange tak for tilbud om la bresse. Jeg sender budskabet videre til manden, det er nemlig hans projekt Jeg vender tilbage.

[Nielsen86]

Lyder som et spændende projekt har selv overvejet det samme men har dog sat det lidt på standby.. Jeg søgte inspiration på YouTube og her faldte jeg.over en fyr ved navn John suscovich der har gang i det samme super inspirerende og sjov at følge... Kan varmt anbefale alle at tjekke ham Både ny begynder og "proffer"

[Lene Lestat]

Jeg fodre nu hvert år mine overskudshaner op af de forskellige racer, som jeg har. Og det er nu meget lækkert at være 100 % selvforsynet med fjerkræ kød og æg selvfølgelig også.
Og ja racehøns egner sig nu fint til begge dele. Så man behøver ikke at støtte industrien og købe deres hybrider.

[Tanja Pedersen]

Det blev til lidt blandet landhandel fra Lene Lestat. Amrocks og marans. Amrocksene er slagtede og smagte fantastisk, det er det bedste hønsekød jeg har fået til dato.

Maranerne går og hygger om gederne endnu. Der er et rigtig godt samarbejde- og venskab mellem dem. Hanerne holder sig hele tiden i nærheden af gederne, og gederne synes det er hyggeligt med fjerede venner.

Hønsehuset er kun midlertidigt, med plads til maks 5 dyr af gangen. Næste år er planen at få lidt flere dyr i fryseren.