"Never argue with idiots. They will drag you down to their level and beat you with experience"

Op med med humøret Lene, så tåbelige folk kan umuligt få held til at overbevise en erfaren mand fra kommunen. Sæt din lid til at "systemet" virker, og nok skal afgøre hvad der er ret og rimeligt. Sørg for at have en god kontakt til embedsmanden, ring og skriv en gang i mellem så han forstår hvem der er den fornuftige i denne sag, før han dukker op på matriklen

Som det blev nævnt tidligere: Sørg for dokumentation, skriv alt ned så du har dine facts klar, både hvad du selv gør, og hvad naboerne gør, tid, sted, fotos osv.
Jeg kan fortælle at jeg på et tidspunkt fik fat i den hønseansvarlige i vores kommune for lige at høre hvordan de så på hønsehold i villahaver. Det viste sig, at Vejen kommune slet ikke har nogen regler nedfældet!!
Vi fik en hyggelig snak om hvad man skal stille op med tåbelige naboer som intet tåler og gerne klager over hække, musik, høns og hvad har vi, og han forklarede at kommunens holdning er den simple, at de hellere vil se på, om det ser fornuftigt ud i hvert enkelt tilfælde som kommer til deres kendskab, frem for at stikke firkantede retningslinjer ud om et bestemt antal høns, meter til skel, osv. osv.
De bruger altså krudtet på at mægle og tale folk til rette hvis der dukker problemer op, - frem for at hive et papir frem hvor facit er skrevet ned. Bare i orden, synes jeg!
Har du orden i dine ting, følger gældende regler, og foretager dig fornuftige ting, er jeg sikker på at du har dit på det tørre
