Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Er mit træ et problem for naboens duer?  (Læst 2395 gange)

0 Medlemmer og 2 Gæster læser dette emne.

Offline Gåsepigen

  • Bruger
  • Indlæg: 587
Er mit træ et problem for naboens duer?
« Dato: 25 Februar , 2015, 08:22 »
Jeg har en fin søjlebævreasp stående i et hjørne af haven, op mod hækken til naboen. Træet er en 5-6 meter højt efterhånden og max. en halv meter bredt, hvor kronen er bredest. Den øverste meter til halvanden er bare en enkelt gren uden sideskud.

Min nabo har duer, som (heldigvis) tit kommer ud at flyve. Jeg har ingen forstand på duer, men de er i hvert fald ikke brevduer, og nogle af dem slår kolbøtter i luften.

Min nabo mener, at træet er et problem for duerne. Han siger, at de flyver ind i det og falder til jorden, og senest skulle en af dem have brækket en vinge. Han vil gerne have det klippet ned, så det ikke generer duerne.

Umiddelbart troede jeg, at han sagde det for sjov, og jeg foreslog ham at udstyre de svagtseende duer med briller. Men jeg kan efterhånden forstå, at han faktisk er seriøs.

I min verden giver det ingen mening, at duer ikke skulle være i stand til at navigere uden om et så smalt træ. Der er masser af plads (15-20 meter) til indflyvning på begge sider af træet. Men jeg har som sagt intet kendskab til duer - måske er det netop problemet, at træet rager op, hvor der ellers er god plads?

Hvis træet virkelig er et problem for duerne, så skamklipper jeg det gerne. Jeg vil ikke genere duerne. Men jeg har ikke helt tillid til, at min nabo har ret. Han er tit meget hurtig til at udtale sig kategorisk om ting, han tydeligvis ikke har forstand på. Derfor er jeg lidt tilbageholdende med at gå i gang med ørnenæbbet.

Er der nogle duefolk til stede, som kan give lidt ekspertviden?
1.0 Jensen - grå dansk mixgås fra 18. juni 2018
0.1 Magda - fin fransk Toulousegås fra juli 2020
2.0 huskat

Offline ncj

  • Bruger
  • Indlæg: 463
Sv: Er mit træ et problem for naboens duer?
« Svar #1 Dato: 25 Februar , 2015, 10:18 »
Det lyder som om naboen selv er lidt af en tumling ;),nej jeg tror ikke det er et problem for duerne.
Mvh
Niels-Chr.
fodbefjerede dværge(mille fleur)

Offline TinaK

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 49
Sv: Er mit træ et problem for naboens duer?
« Svar #2 Dato: 25 Februar , 2015, 12:28 »
Tror også problemet er naboen  8)

Jeg mener at have læst et sted, at dueslag bør placeres, så der er fri udflyvning - så måske har han placeret sit dueslag uhensigtsmæssigt? Det må jo så være hans problem - og ikke dit  :police:

Hilsen Tina
Pga. lorteræv nu med atomkrigs-sikret hønsegård! :-(
0.1 Gul orpington (skrukmutter)
0.0.2 kyller (blomsterhøns/brahma)
0.2 Wyandotter
0.2 Maran
0.1 Hybrid af ukendt herkomst
0.1 Blomsterhøne
0.1 Faverolle
1.1 Katte - Signe og Carl
?.?.? Chobunkin, guldfisk og græskarper i havedammen
0.2 Børn af egen avl

Offline Egon

  • Bruger
  • Indlæg: 812
    • Egonnyt
Sv: Er mit træ et problem for naboens duer?
« Svar #3 Dato: 25 Februar , 2015, 17:49 »
Jeg er helt enig. Duer mener jeg er både gode flyvere og gode til at orientere sig. Så de burde nemt kunne navigere uden om et smalt træ.  :)
med venlig hilsen Egon Jensen - 0,2 dværg sussex i 2 farver - og en guldfasan hane.  www.egonnyt.dk

Offline Henriette Hall

  • Bruger
  • Indlæg: 3 903
    • fruen-af-ruevej.blogspot.com
Sv: Er mit træ et problem for naboens duer?
« Svar #4 Dato: 25 Februar , 2015, 18:04 »
Duer skulle have ekstremt godt syn og hurtig reaktionstid, så det træ burde ikke være et problem. Har set i en fjernsynsudsendelse at duer ser alting i slowmotion i forhold til os, fordi deres syn er så godt. Bare læg mærke til hvor tæt på biler de kommer, men altid når at lette og flyve uden om selv om man som fører er ved at få hjertestop over dem.
www.fruen-af-ruevej.blogspot.com
Barneveldere. Stor sort dobbeltsømmet
1,9 New Hampshire. Store.
1 Dansk Landhøne. Stor.
2 røde kastrerede hankatte, en sort og hvid hittemis , 2 sønner og lejlighedsvis 1 sømand/ægtemand. ;)

Offline Gåsepigen

  • Bruger
  • Indlæg: 587
Sv: Er mit træ et problem for naboens duer?
« Svar #5 Dato: 25 Februar , 2015, 19:08 »
Tusind tak for svar.

Jeg tror, jeg er kommet lidt nærmere på, hvad problemet er: Duerne er åbenbart tit ude at flyve omkring solnedgang. Lidt googling har lært mig, at duers nattesyn ikke er godt - og så tror da pokker, hvis de flyver ind i træet.

Jeg vil lade træet stå - ellers ender jeg med at skulle rage hele haven ned. Så må naboen nøjes med at flyve med duerne i dagslys eller finde sig i en vis tabsprocent.
1.0 Jensen - grå dansk mixgås fra 18. juni 2018
0.1 Magda - fin fransk Toulousegås fra juli 2020
2.0 huskat

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Er mit træ et problem for naboens duer?
« Svar #6 Dato: 25 Februar , 2015, 19:19 »
Uden at ha vildt meget forstand på duer, tænker jeg, at det vel også har noget med racen at gøre. Hvis det er tumlinger, så tror jeg ikke de har helt så meget styr på koordinationen som andre duer.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Henriette Hall

  • Bruger
  • Indlæg: 3 903
    • fruen-af-ruevej.blogspot.com
Sv: Er mit træ et problem for naboens duer?
« Svar #7 Dato: 25 Februar , 2015, 20:34 »
Nej, der kan selvfølgelig være forskel på racerne. :O
www.fruen-af-ruevej.blogspot.com
Barneveldere. Stor sort dobbeltsømmet
1,9 New Hampshire. Store.
1 Dansk Landhøne. Stor.
2 røde kastrerede hankatte, en sort og hvid hittemis , 2 sønner og lejlighedsvis 1 sømand/ægtemand. ;)

Offline nimrod

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 839
Sv: Er mit træ et problem for naboens duer?
« Svar #8 Dato: 25 Februar , 2015, 21:48 »
survival of the fittest ;-)

Hvis de har så store problemer med at koordinere deres flyvning er dit træ næppe deres eneste problem, hvis du fjerner træet er dit hus det næste der skal væk ::)

nej undskyld, men altså det da lidt komisk med fugle der kommer ad dage ved at torpedere træer  :-X
Med venlig hilsen

Charlotte

Fjer : tværstribet Plymouth rock, Maran (den spæde opstart), Vildtfarvet Araucana, Brunbroget Moskus, Hvid gås
1.1 heste
3.0 Missetat
1.0.4 Mand og dejlige børn

Offline jes.l.h

  • Global Moderator
  • Indlæg: 2 026
Sv: Er mit træ et problem for naboens duer?
« Svar #9 Dato: 25 Februar , 2015, 22:08 »
Jeg skal ikke kunne afvise at træet kan være et problem for duerne, men umiddelbart tænker jeg mere, om træet måske drysser i hans have, giver skygge eller tager udsynet?? Eller om det bare er et enkelt stående tilfælde med en due der har torpederet træet, og det så er blevet til et "generelt problem" at de rammer træet
S-K+B-K maran
Mookee i brun
Thüringer skjolddue i gul og sort
medlem af www.maranklub.dk

Offline Lunder

  • Bruger
  • Indlæg: 77
Sv: Er mit træ et problem for naboens duer?
« Svar #10 Dato: 25 Februar , 2015, 22:08 »
Min svigerfar havde Birmingham Rollers, som er en duerace, der laver dybe roterende fald under flyvningen. De kunne sagtens falde over fem meter. Han fortalte mig dengang, at det af og til hændte, at en due faldt så dybt, at den smadrede ned i et tag. Det havde han mistet duer på.
Så jeg vil ikke udelukke, at sådan et træ kan fange en due. Spørgsmålet er, om man kan bede naboer fælde træer for at mindske risikoen, og hvor stor den risiko overhovedet er.
 <F
Jeg fandt en tråd om Birmingham Rollers her så forum:
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=23460.0
1,6 BK Maran
0,1 splash Maran

Offline Edmond

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 378
Sv: Er mit træ et problem for naboens duer?
« Svar #11 Dato: 26 Februar , 2015, 02:52 »
Jeg ville lade træet stå. Især hvis det passer, at træet stopper duerne i at komme ind på dit område og klatte. jeg tror nu ikke på det.

Offline TinaK

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 49
Sv: Er mit træ et problem for naboens duer?
« Svar #12 Dato: 26 Februar , 2015, 08:15 »
Jeg synes din nabo er skøn - kan ikke lade være med at grine, hver gang jeg læser det indlæg  :laugh:

For hulan da - god underholdning  ;D
Pga. lorteræv nu med atomkrigs-sikret hønsegård! :-(
0.1 Gul orpington (skrukmutter)
0.0.2 kyller (blomsterhøns/brahma)
0.2 Wyandotter
0.2 Maran
0.1 Hybrid af ukendt herkomst
0.1 Blomsterhøne
0.1 Faverolle
1.1 Katte - Signe og Carl
?.?.? Chobunkin, guldfisk og græskarper i havedammen
0.2 Børn af egen avl

Offline Gåsepigen

  • Bruger
  • Indlæg: 587
Sv: Er mit træ et problem for naboens duer?
« Svar #13 Dato: 26 Februar , 2015, 13:37 »
Jeg skal ikke kunne afvise at træet kan være et problem for duerne, men umiddelbart tænker jeg mere, om træet måske drysser i hans have, giver skygge eller tager udsynet?? Eller om det bare er et enkelt stående tilfælde med en due der har torpederet træet, og det så er blevet til et "generelt problem" at de rammer træet

Træet står næsten stik nord for hans have, og det fylder en anelse mere end en flagstang, så det er temmelig sikkert ikke problemet.

Jeg ville lade træet stå. Især hvis det passer, at træet stopper duerne i at komme ind på dit område og klatte. jeg tror nu ikke på det.

Jeg kan godt lide duerne; det er så hyggeligt at se dem drøne rundt på himlen, og jeg holder aldrig op med at imponeres over kolbøtterne. Mht. klatter har jeg jo min egen lille klatmaskine, og hun er noget mere effektiv end duerne nogensinde vil blive. Det lykkedes mig dog her i efteråret, for første gang nogensinde, at blive ramt af en lillebitte dueklat, men det er bestemt ikke noget problem. De lander meget sjældent i min have, og hvis de gør, gør de det kun én gang. Det er sket et par gange, at katten har fået en duesteg manøvreret gennem kattelemmen.

Jeg er ret sikker på, at træet kan stå i vejen for mørke- og natteflyvning. Gåsen går også ind i alt muligt, når mørket begynder at falde på. Men så må naboen altså som sagt indskrænke nataktiviteten - han er førtidspensionist, så det burde ikke være svært for ham at lade dem flyve i dagtimerne.
1.0 Jensen - grå dansk mixgås fra 18. juni 2018
0.1 Magda - fin fransk Toulousegås fra juli 2020
2.0 huskat

Offline Schliemann, Viben

  • Bruger
  • Indlæg: 159
Sv: Er mit træ et problem for naboens duer?
« Svar #14 Dato: 26 Februar , 2015, 15:09 »
Hej
Jeg vil sige det på den måde, at hvis du skulle vælge at fælde dit træ, skal du vide at søjlebævreasp, spreder sig med mega mange udløber fra rod, så du skal ikke fælde det med mindre du og din nabo vil have rigtig mange træer  ;D,

Mvh Viben
Uva Uvam Vivendo Viria Fit ="A apple change to a grape by living with grapes"

Opdrætter af Silkehøns i gul med skæg, hvid uden skæg, stor.