Jeg tror hormonerne er lidt i ro om vinteren, for så at blusse op nu hvor dagene er blevet længere.
Min første hane startede lidt som du beskriver. Hoppede først ud af hønsehuset og så hen og danse rundt foran mig.
Desværre blev han mere arrig med tiden og lavede fem (ikke på samme dag) deciderede angreb ved at hoppe op ad benene på mig. Det fik sgu lige pulsen op. Det var midt ude i haven, at han angreb, når vi gik rundt. Svigermor fik også en tur

En uholdbar opførsel, og han endte i suppegryden.
Det var ellers en flot og god hane, for han passede godt på hønsene og var altid god ved dem. Men det duede jo ikke, at man altid skulle gå i haven med en lille pind til at holde ham væk ...
Nu har hans søn taget over, og jeg krydser fingre for, at han ikke har arvet alle faderens aggressioner. So far so good, men han er heller ikke et år endnu.
