Når man har fjerkræ (og andre dyr), mærker man nogle dage, at der ikke er så langt nogen gange mellem liv og død.
Lige nu har vi en skruk med små kyllinger og rugemaskinen pipper også ystigt med hønsekyllinger og guldfasankyllinger.
I dag startede lidt dumt, med at vi fandt den ene af vores sorte orpingtonhøner, som vi lige har købt fra Danny, død nede under deres siddepinde. Sikkert et alm. hjertestop, vi har ikke observeret nogen der har haft det skidt

Så kigger vi til alle vores kyllinger, og ser, at en af maranerne sidder og er pustet op. Vi har så holdt øje med den i dag, og den har siddet eller ligget under varmelampen hele dagen. Her til aften så det stadig ikke bedre ud og da jeg ikke kunne se hvad den fejlede, ville jeg ikke tage den ind i huset til os under varmelampen sammen med vores små fasaner. Christian og jeg besluttede, at den skulle aflives, for den skulle da ikke lide mere. Christian kunne se da han halshuggede den, at den havde en stor klump slim i halsen, så den har vel fået kulde på en eller anden måde. Desværre var det en hønekylling

, synes jeg tit det er når det er kyllinger der er syge og skal aflives.
Men livet går videre og i morgen nøjes vi forhåbentlig med at det kun er klækning der foregår her
