Slagtetraditioner

[Steen S. Nielsen]

Så blev årets haneslagtning vel overstået. Som så mange gange før havde min svigerfar og jeg samlet alle vores udvalgte haner og duer, for sammen at får dem slagtet. Frem med gruekedlen, øksen, et gammelt campingbord, to stykker lægte samt skruetvinger til at holde en affaldssæk på plads for bordenden, ny slebne knive og oldemors gamle stok til at presse hanerne ned i vandet med. Vi afvikler vores lille ”slagtefest” for 25. år i træk dette år, og det pudsige er, at et par af knivene, og de to stykker lægte til at holde affaldsposen, har været med hele vejen. Gennem årene har vi udviklet en næsten neurotisk arbejdsfordeling. En holder dyret, mens den anden svinger øksen, plukning og udtagning af indvolde er vi fælles om, en svider dem med brænderen, og en står for hele skylleprocessen til slut, mens den anden rydder op.
På denne måde har vi slagtet 100 vis af høns, duer, perlehøns og ænder gennem årene. Jeg vil tro, at den største hane, jeg har haft hånden oppe i, var et af ofrene dette år. Min store tværstribede plymouthrock-hane måtte lade livet til fordel for nyere kræfter simpelthen, fordi han var blevet temmelig aggressiv. Altid var jeg bevæbnet med en pæl, når jeg skulle ind i hønsegården. Han vejede 3,5 kg slagtet liggende i posen, så i levende live har han vel været i nærheden af de 5 kg. Det kunne mærkes, når han røg lige i haserne! Bæst.
Det korte af det lange er, at vi to herrer hygger os med disse slagtedage, hvor man kan være 100 % sikker på, at vi er i damefri zone. Hverken svigermor, som nu godt nok er død nu, min kone eller mine to piger har nogensinde haft lyst til at være med.
Årets vits under slagtningen:
Journalisten interviewer gamle Hansen om hvordan det er at blive 100 år. Hvad er det første, du gør om morgenen? Åh jeg tisser, jeg tisser, jeg tisser. Det kan jeg ikke skrive i avisen. Hvad gør du så som nr. to? Åh jeg skider, jeg skider, jeg skider. Det kan jeg jo heller ikke skrive! Hvad er den tredje ting du gør? Ja, så står jeg jo op   
Har I andre hyggelige slagtetraditioner I vil dele?

[Raziel]

Det lyder hyggeligt :-) vi har ikke rigtig nogen traditioner endnu. Pga mit helbred tager vi ikke så mange ad gangen. Så det er max et par timer vi bruger.

[hanemikkel]

Jeg hører radio, mens jeg plukker. Der kommer ofte et passende nummer: "Det mig der står herude og banker på", "We'll meet again" osv.

[alrk]

Der er ikke rigtig nogen tradition, udover at der er et ganske lille ritual. Dyret løftes op og jeg aer og klapper den venligt på vejen hen til blokken og siger "du har gjort det godt" - jeg løfter op til at bedøve dyret med økseskaftet og siger "du har haft det godt hos os".

Tjah, jeg er ikke religiøs, men det her det rammer mig og får mig til at tænke mere på livet og fødekæden. Men især på dyrevelfærd. Jeg har kun to problemer med at slagte:

1) Hvis dyret ikke bliver brugt til menneskeføde bagefter.
2) Rammer jeg forkert med skaftet i første slag så dyret ikke er bevidstløs, er jeg grædefærdig bagefter, dyret må ikke opdage hvad der skal ske eller mærke smerte. Flere slag med økseskaftet mod hovedet på et panikramt dyr er ganske forfærdeligt for mig, der er jo ingen vej tilbage! 

[psindrup]

Spændende og velskrevne historier 

alrk - hvorfor bruger du ikke en lang pind eller kæp, i stedet for økseskaftet, til at slå hønsene bevidstløse med? Jeg kan da slet ikke forestille mig at man kan få ordentligt "sving" på økseskaftet ...

[Jens S]

Jeg plejer at bruge et stykke rundjern til at "bedøve" dem med.  30 cm langt 10-12 eller 14 mm. Træstokke og økseskafter eller bagsiden af øksen er ikke præcist nok. Jeg slår dem ikke i hovedet, men sigter på nakken.

Gæssene som jo er noget kraftigere og voldsommere fik samme medicin og blev derefter tøjret med en kæde på to søm på huggeblokken, ellers var det ikke til at ramme eller holde dem fast med en hånd.
Det er ikke nødvendigt med høns.
Jeg brugte en lægteøkse (ensidigt skær, tungt hovede på et kort skaft).
En overgang havde jeg nogle betonrør jeg puttede høns og gæs ned i, så de ikke løb omkring, eller for gæssenes vedkommende sprøjtede den kalkede gavl til med blod.

En særlig produktiv sommer havde jeg nogle temmelig vilde høns, bl.a. en del unghaner som jeg ikke kunne fange, og som sov i træerne. Dem måtte jeg skyde med salonriffel. Det kan ikke anbefales, for kuglen ødelægger for meget kød og gør hele det indvendige blodigt. Jeg prøvede at skyde dem på halsen, men jeg kunne ikke ramme, for høns nikker hele tiden, desuden bliver de overlevende totalt hysteriske i flere dage og kan ligefrem lægge vindæg.

Noget at de mest praktiske, jeg fandt ud af, var at bøje nogle store søm i S- form, som jeg så brugte til at hænge de pillede kyllinger op på tøjsnoren med, så de kunne hænge og tørre inden de blev flammekastet og taget ud af.

[alrk]

Spændende og velskrevne historier 

alrk - hvorfor bruger du ikke en lang pind eller kæp, i stedet for økseskaftet, til at slå hønsene bevidstløse med? Jeg kan da slet ikke forestille mig at man kan få ordentligt "sving" på økseskaftet ...

Mit økseskaft er meget let, det er lavet af glasfiber, og jeg har været ude for at dyret blev slået ihjel med slaget fra skaftet, så sving kan jeg godt få på.

Men du har en pointe alligevel - for et økseskaft har jo en klump jern på den ene ende der forskubber balancen. Det er bare så nemt at bruge øksen til både bedøvelse og afhugning når jeg står der, høj på adrenalin. Jeg vil prøve at bruge en kæp næste gang for at se om der er nogen fordel ved det.

[Glatnak]

Jeg slagter vores høns tidligt om morgen - typisk lidt før kl. 6 og senest 6:30
På det tidspunkt er hønsene rolige, og jeg har ikke indtryk af de andre bliver stressede. Jeg er faktisk ikke sikker på om de opdager jeg tager nogle af dem.

Jeg har en enkelt gang slagtet 5 haner efter kl. 12 middag - det gør jeg aldrig igen.
Det er nu ikke fordi de havde fået fyldt kråserne/tarmene - men alle høns i haven var stressede og nervøse 2 dage efter.

Hanerne blev taget stille og roligt (de er jo tamme), og taget ned i et fjernt sted i haven, bag et skur hvor hønsene ikke kan se hvad der sker.
Det gik fint med den første hane, men fra nr. 2 og til den sidste blev skrigene fra hanerne værre og værre.
Jeg tror hønsene bemærke jeg gik med en af dem, som ikke kom tilbage bagefter.
Den sidste 2 haner må jeg fange med et fiskenet - de havde lugtet luntet, og ville på ingen måde kendes ved mig.

Efter dette flygtede hønerne fra mig i 2 dage efter, og selv når jeg kom med spanden de ved der er foder i.
Igen i hønsegården troede på jeg havde godt i sinde.

Når jeg slagter dem, sker det i et hjørne af haven de ikke har adgang til, og som de ikke kan se.
Ved hjælp af en hængsel retter - en tung metaldims med en slags kugler i enderne, slås de bevidstløse med et kraftigt slag i nakken. Faktisk tror jeg de brækker halsen ved det, da hængsel retteren vejer ca. 1 Kg - så det er et ordentligt dask den giver.

Jeg har i starten brugt en alm. økse, men synes det var for upræcist. I dag bruger jeg en kødøkse med et kort skaft, men langt og tungt blad.
Kødøksen synes jeg giver et bedre snit når hovedet hugges af, og pga. det korte skaft er den nemmere at håndtere men jeg holder hanen til huggeblokken
Når de slagtes kommes de i en 7-10L pose (afh. af størrelse på hønen/hanen) med en strips om, så benene stritter udenfor, og hænger så noget tid i carporten til de er dryppet færdige.
Poserne bruges bagefter når de plukkes, til at samle fjerene i.

I udhuset har jeg en løs induktionsplade, og en 22L gryde som bruges til at skolde dem når de skal plukkes.
Over gryden har jeg et par kæder, som normalt bruges til at hænge cykel saddel/styr på - de passer fint til at hænge en hane op i, så de drypper af over gryden.

Ikke meget tradition - bare en praktisk måde at slagte på.