Så blev årets haneslagtning vel overstået. Som så mange gange før havde min svigerfar og jeg samlet alle vores udvalgte haner og duer, for sammen at får dem slagtet. Frem med gruekedlen, øksen, et gammelt campingbord, to stykker lægte samt skruetvinger til at holde en affaldssæk på plads for bordenden, ny slebne knive og oldemors gamle stok til at presse hanerne ned i vandet med. Vi afvikler vores lille ”slagtefest” for 25. år i træk dette år, og det pudsige er, at et par af knivene, og de to stykker lægte til at holde affaldsposen, har været med hele vejen. Gennem årene har vi udviklet en næsten neurotisk arbejdsfordeling. En holder dyret, mens den anden svinger øksen, plukning og udtagning af indvolde er vi fælles om, en svider dem med brænderen, og en står for hele skylleprocessen til slut, mens den anden rydder op.
På denne måde har vi slagtet 100 vis af høns, duer, perlehøns og ænder gennem årene. Jeg vil tro, at den største hane, jeg har haft hånden oppe i, var et af ofrene dette år. Min store tværstribede plymouthrock-hane måtte lade livet til fordel for nyere kræfter simpelthen, fordi han var blevet temmelig aggressiv. Altid var jeg bevæbnet med en pæl, når jeg skulle ind i hønsegården. Han vejede 3,5 kg slagtet liggende i posen, så i levende live har han vel været i nærheden af de 5 kg. Det kunne mærkes, når han røg lige i haserne! Bæst.
Det korte af det lange er, at vi to herrer hygger os med disse slagtedage, hvor man kan være 100 % sikker på, at vi er i damefri zone. Hverken svigermor, som nu godt nok er død nu, min kone eller mine to piger har nogensinde haft lyst til at være med.
Årets vits under slagtningen:
Journalisten interviewer gamle Hansen om hvordan det er at blive 100 år. Hvad er det første, du gør om morgenen? Åh jeg tisser, jeg tisser, jeg tisser. Det kan jeg ikke skrive i avisen. Hvad gør du så som nr. to? Åh jeg skider, jeg skider, jeg skider. Det kan jeg jo heller ikke skrive! Hvad er den tredje ting du gør? Ja, så står jeg jo op

Har I andre hyggelige slagtetraditioner I vil dele?