Må indrømme, at hanebokse har været årsag til de største stridigheder her på matriklen.
Manden - som er udstilleren/avleren - siger som Rudy, at det er praktisk og nødvendigt.
Konen - som er mig, ikke har noget udstillingsgen overhovedet og arbejder med dyreadfærd til hverdag - synes, de er en forfærdelig unaturlighed for et flokdyr og derfor ikke noget, man bør have. (Jeg må her tilføje, at jeg synes Rudys lyder til at have en god størrelse. Man ser dem jo også, hvor de i praksis er et udstillingsbur).
Resultatet er, at vores haner går sammen i en ungkarleflok, indtil avlshanerne er valgt. Efter endt valg har vi så to hønsegårde - en med den aktive avlsstamme og en blandet gård, hvor reservehanen regerer. Det fungerer overraskende godt.
Ungkarlene slås almindeligvis ikke så længe de bare er sammen hele tiden, eller er væk hele tiden samtidigt. Dvs. at er der kun en, der skal udstilles, så kommer de andre på udstilling i værkstedet imens, og så sættes de alle sammen tilbage i hønsehuset på en gang.
Men vores metode kræver jo også en masse plads, for man skal jo have mindst to hønsehuse og-gårde.