Jeg har svært ved at få integreret mine 2 silkehøns i flokken af de skånske blomsterhøns. Jeg ved godt at der i starten vil være lidt hakkeri m.v., men jeg synes det er for meget. Hanen er helt vild med den ene høne, og vil hele tiden træde den, og hvis han ikke gør det, hakker han hende. Hønsene er også slemme over for dem, specielt den der er nederst i hierakiet, hun har tilsyneladende nu fået nogle at hakke videre på. Det går især ud over den samme som ovenfor, formentlig idet hun pga. en stor top nok ikke har det fulde 'overblik'. Nogle gange står hun bare og gemmer sig i et hjørne med hovedet nede mellem benene.
Derfor har jeg - igen - sat de to silker over i kyllingegården/huset, som står, så alle kan se hinanden og der kun er tråd imellem.
Hvor meget hakkeri skal man acceptere?