Jeg har lige et par kommentarer her.
Vedr rotter.
Rotter findes allevegne, de kommer allevegne og nogen gange er der mange. Hvis man ser en rotte, så er der mange i nabolaget.
Så der skal nok komme rotter.
MEN man skal gøre ALT for at undgå at de føler sig hjemme, og et af de allerbedste trick er at adskille hønsehuset fra jorden, så de ikke kan bo under det. Højden? skal være bekvem og praktisk så det kan bygges sammen med gården, så man kan se ind under det, og evt skyde, og så katte og andre rotte fjentlige dyr kan komme ind under. Luft og træk under huset, kan rotter ikke lide.
Dernæst skal man undgå at de kan komme til foderbeholdninger og andet oplag, og man skal ikke fodre dem. Dvs, der skal ikke ligge foderrester, især ikke kødrester.
Rotter hader orden, oprydning og fejekoste.
De holder af bunker af ting på jorden, fodersække, kartofler og roer, halmballer og mudder og smat.
Rotter kan æde kyllinger og æg, og de kan gøre et stort indhug i foderforbruget, de gnaver huller i alt, også beton og er særdeles destruktive. 100 gange værre end mus.