100 % er måske så meget sagt - alt er jo relativt, som en klog mand engang sagde

Og om miderne kommer med de vilde fugle, eller om miderne selv finder vej ind til hønsene - eller begge dele? - ved jeg ikke.
Hvor der er dyr, er der kryb - selv mennesker tiltrækker kryb!
Sådan er naturen nu engang indrettet

Selv i de store lukkede fjerkræstalde er der problemer med mider - og det tænker jeg skyldes, at der ikke muges ud, mens de stakkels kræ vokser sig store på 38 dage.
I guds fri natur skifter fasanen soveplads fra tid til anden - den kan jo ikke sprøjte krybet til døde, så den må flytte sig fra dem. Og krybet flytter helt sikkert efter - og så flytter fasanen jo bare igen. Fordi den kan. Det kan hønsene ikke så nemt.
Men som skrevet tidligere, man kan gøre meget for at holde dem på afstand og niveauet på et minimum. Udrydde dem for tid og evighed tror jeg ikke findes

Og så er det jo heller ikke sådan, at hønsene falder døde om, første gang en blodmide viser sig - det er først, hvis man lader stå til, så blodmiderne rigtigt kan formere sig, at hønsene lider overlast.
Og blodmider er jo ikke den eneste plage: Lus, lopper og fuglemider suger også blod på de arme høns.
Alt sammen hører det med til at holde høns
