Ville I skifte hanen ud??

[Lunder]

Jeg er den lykkelige ejer af en fin lille grundstamme blå kobber maran høns 1.2
I foråret fik de kyllinger, og her beholdt jeg hønerne og den smukkeste og kraftigste hane SK, som nu er 4 måneder. De andre hanekyllinger er slagtet.
Jeg ved endnu ikke hvordan den ender med at blive, og om den holder standarden.

Og til mit dilemma: Min godt to år gamle hane er blevet noget aggressiv og har angrebet mig for fuld hammer nu fem gange ved at hoppe op ad mit ben. Av! Svigermor fik også en tur  Hanen er ellers en fin standard og passer godt på hønseflokken. Lidt for godt skulle man mene.
Den nye unghane er måske ikke så fin en standard (svært at sige da den endnu ikke er udvokset) men den virker flinkere 
Øksen skal snart svinges, men skal jeg mon beholde den gamle sure, eller give den unge chancen? 
Hvad ville I gøre?

[viking12]

Jeg ville helt klart beholde den nye og smide den gamle hane i fryseren . Når først de begynder at angribe er de ikke mere værd end fryseren

[lisaln]

Enig - ud med hidsigproppen 

[Raziel]

Enig med de andre. Dårlig adfærd er til en vis grad arveligt, så efter min mening er temperament lige så vigtigt som udseende, når man udvælger avlsdyr.

[Lunder]

Det hælder jeg også til...
Men mht arvelighed så risikerer sønnike jo også at blive en krasbørstig herre

[Steen lillegård]

Du skal da sælge den gamle... En hane som kan holde svigermor på afstand er penge værd;-))))

[Henrik givskud]

Det er arveligt, ud med dem begge to, her hos mig er overlevelses tiden efter et angreb den tid det tager at hente øksen, og der blover ikke sat sønner i avlen lige meget hvor gode de er. Jeg har 7 børn og har ofte besøg af naboens børn også, og en stor hane der angriber kan nemt hoppe op i øjenhøjde på små, og det er simpelthen for farligt. Der er nogle der siger at en fyrig hane befrugter bedre, og der kan jeg kun sige at der er ikke nogn parrael til det, i år har en af mine orpington befrugtet næsten 100 procent og samtidigt været den ungerne har slæpt meste rundt på.

[jes.l.h]

jeg tror osse jeg havde spist dem begge og fundet en ny. Om ikke andet burde det være muligt og få aftale lige nu om en anden hane efter udstillingerne

[Frank H. Kristensen]

Jeg undskylder på forhånd hvis jeg bliver lidt grov nu, men ved at være træt af det kun er hanen der får skylden med hensyn til avl og nedarvning af aggresivitet.

Ja temperament er bestemt arveligt, men det nedarves fra begge forældredyr. Hønerne har bestemt ligeså stor indflydelse på hvordan hanerne bliver, men viser det bare ikke pga. kønnets indflydelse.
Så derfor at tro at det er nok bare at skifte hane og så vil det være fryd og gammen fremover i de kommende generationer er en fejl. For hønernes gener vil stadig være blandt de nye generationer og kunne arve aggressiviteten videre.
Dermed kan kommende hanekyllinger stadig blive aggressive selvom man skiftede den gamle hane til en sød og venlig en af slagsen.

Den gamle hane på godt to år var altså ikke aggressiv den første avls sæson? For hvis ikke kan der nemt både være gener for både god og dårlig adfærd i ham og så kommer det an på hvad hans hanekylling har arvet fra ham samt hvad hanekyllingens mor eventuelt har givet videre af gode eller dårlige gener.

Så hvis man har en stamme hvor der falder aggressive dyr ud af og vil have ændret det ved at få en ny hane indover skal man efterfølgende sætte hønekyllingerne tilbage på faderen en gang eller to og hvis man ikke bryder sig om indavl i denne grad så blive ved med at anskaffe en ny sød hane fra en ikke aggressiv stamme.

Omkring befrugtningen og sammenhæng med aggressiv adfærd så både og når man dykker ned i genetikken. Derfor ved nogle stammer/varieteter passer det, men bestemt ikke ved alle og skal derfor ikke forsvares.
Dog kan jeg sige at dengang vi havde vildtfarvede Bantam så var der sammenhæng imellem disse to ting i genetikken og hvis dette skulle ændres skulle man ændre i deres genetiske sammensætning ved indblanding af andre gener.

Så lidt at tænke over når man møder den aggressive adfærd og hvordan det eventuelt skal håndteres.

[Lone]

Jeg ville også slagte den gamle hane - for hønsenes skyld. Sporerne på en 2+ år gammel hane er i reglen så lange og skarpe, at de kan såre hønsene, når han træder dem. Mht til temperamentet hos den yngre ville jeg se det an til foråret, om han får faderens 'nykker'..

[Lene Lestat]

Godt skrevet Frank

[Lunder]

Tak for jeres fine svar. 

Jeg kan forstå på Frank, at det ikke er så lige til at opspore og inddæmme aggressiviteten.
Første sæson var hanen en flinker fyr, men denne sommer har han som sagt hoppet på mig en håndfuld gange. Det var alle gangene da de løb frit i haven, og jeg kom med lidt foder. Tror måske at det stresser ham, at hønerne spæner efter mig og rundt om mine ben. Det er måske i virkeligheden ikke andet, end hvad man kan forvente af en hane??

Som Lone også skrev, så er hans sporer lange som en lillefinger og syle spidse. Og hønerne er rigtigt nok noget slidte på ryggen.

Jeg tror jeg tager chancen med den nye hane.
- så må jeg deale med svigermor på anden vis 

[Lene Skelmose]

Jeg har den sødeste Australorp hane. Eller havde. Sidste uge gik jeg med barnebarnet på tre år ned gennem haven. Han forstår ikke rigtig at det ikke nytter at løbe efter hønsene når han vil snakke med dem, så jeg havde ham i hånden. Og smak så angreb hanen mig bagfra. Jeg var totalt uforberedt men fik dog verfet ham væk så han suste over plænen efterfulgt at et meget vredt udbrud fra mig. Anden og tredje gang han angreb fik han samme tur. Fjerde gang var et vredt grynt nok til at stoppe ham. Dagen efter forsøgte han sig med en dominerende dans og da han hørte mit grynt forsvandt han skyndsomt. Der har intet været siden. Jeg er selvfølgelig bekymret for om han holder sig i skindet, men jeg er heller ikke i tvivl om at jeg på een eller anden måde har fremprovokeret hans angreb. Kan bare ikke gennemskue årsagen. Min pointe er at flere faktorer kan spille ind udover medfødt aggressivitet. Måske bla måden vi holder høns på,  hvordan vi agerer selv og forskellige stressfaktorer.

[Lone]

Jeg købte en hane med 2 høns i foråret, og - som alle nytilkommende - kom i karantæne på en hylde i hønsehuset. Dér opfattede han mig åbenbart (i hovedhøjde) som et mindre væsen, han skulle/kunne bekæmpe med næb og kløer, bogstaveligt talt. Da han og fruerne kom ned i den store hønsegård, fortsatte han med at galopere frådende rundt bag hegnet, så snart han så mig. Så jeg førte den defensive politik, gik aldrig ind i gården, når han var ude og aldrig ind i huset, når han var gået derind, i det hele taget undgik enhver konfrontation. Hen over sommeren blev han mere rolig og begyndte at betragte mig som den uskadelige slave, der kom med mad og vand, og jeg kunne gå ind i gården og skifte vand eller i huset efter æg, også når han var der. jeg holdt mig også fra at 'genere' hans høns på nogen måde.
Her i efteråret fik han så alligevel bekræftet sine mistanker om menneskers onde hensigter, han ligger nu i fryseren, (netop p.g.a. sporernes længde og for ikke at avle med ham på hans døtre til foråret) og det gjorde mig egentlig lidt trist, når nu han alligevel havde været modtagelig for fornuft og pædagogik.
Så en aggresiv hane behøver ikke blive ved, det handler om at tackle med omtanke. Men jeg har heller ikke hønsene gående frit i haven, eller har børn gående i hønsegården, så havde jeg nok gjort en ende på problemet straks. 

[alrk]

Stort plus til Frank for at forklare mere ind omkring avl.

Jeg kan kun sige jeg er enig, vores egne sparsomme erfaringer med avl viser at selvom en hane har en bestemt adfærd, så kan hans yngel sagtens gå i den modsatte grøft.

For dem der vil læse historien:

Vi fik 3 hanekyllinger, 2 kryds og 1 ren faverolle. Det siger derfor sig selv at moderdyrene har spillet en rolle også, da de er forskellige racer!

Den rene faverolle var sin far op ad dage. Han var en kujon, holdt sig i baggrunden, var afstandstagende til alle mennesker og umulig at håndfodre. Han peb og spillede underdanig og turde knap vise sig blandt de to andre haner. Han var også sadist - når han trådte hønsene blev han stående på dem bagefter og tog frit en 3-4 ture (ofte mere) på samme høne til hun lå og spillede død.

Den hane vi beholdt kommer rendende og er vældig nysgerrig når vi viser os, den er sød ved hønsene, en af dem er han endda rædselsslagen for. En faverolle i slutningen af 1. læggeår kan sætte ham fuldstændigt til vægs - på trods af at han er 6mdr gammel. Nu har jeg begrænset erfaring med haner, men ham her er dælme mild i mine øjne. Viser hønen sig ved maden så springer han straks væk og ser meget nervøs ud.