Jeg købte en hane med 2 høns i foråret, og - som alle nytilkommende - kom i karantæne på en hylde i hønsehuset. Dér opfattede han mig åbenbart (i hovedhøjde) som et mindre væsen, han skulle/kunne bekæmpe med næb og kløer, bogstaveligt talt. Da han og fruerne kom ned i den store hønsegård, fortsatte han med at galopere frådende rundt bag hegnet, så snart han så mig. Så jeg førte den defensive politik, gik aldrig ind i gården, når han var ude og aldrig ind i huset, når han var gået derind, i det hele taget undgik enhver konfrontation. Hen over sommeren blev han mere rolig og begyndte at betragte mig som den uskadelige slave, der kom med mad og vand, og jeg kunne gå ind i gården og skifte vand eller i huset efter æg, også når han var der. jeg holdt mig også fra at 'genere' hans høns på nogen måde.
Her i efteråret fik han så alligevel bekræftet sine mistanker om menneskers onde hensigter, han ligger nu i fryseren, (netop p.g.a. sporernes længde og for ikke at avle med ham på hans døtre til foråret) og det gjorde mig egentlig lidt trist, når nu han alligevel havde været modtagelig for fornuft og pædagogik.
Så en aggresiv hane behøver ikke blive ved, det handler om at tackle med omtanke. Men jeg har heller ikke hønsene gående frit i haven, eller har børn gående i hønsegården, så havde jeg nok gjort en ende på problemet straks.