Er det kun let frost, skifter jeg den 10 ltrs balje i hønsegården om morgenen, den vil så være til at drikke af et stykke op af dagen. Derudover får de et vandtårn inde i huset, som de med egen kropsvarme holder frostfrit, selv om det fryser 3-4 grader uden for. Viser Kong Vinter mere tænder, dropper jeg det udendørs vand og bruger en lille varmeblæser inde i hønsehuset, så der er rart at være for både høns og hønsepasser, og vandet holder sig frostfrit.