Jeg kan godt forså, at du er ked af det og også noget chokeret over din hønes skæbne, men jeg håber nu ikke, at du mister modet, da du stadig har fire fine høner, som ikke fejler noget.
Din beskrivelse af hønens adfærd her i august, synes, jeg tyder noget på, at hun ikke blot har været mærket af fjerskifte og adskillige skrukperioder. Jeg tror hun har været syg. Nogle gange kan det være lidt svært at spotte de første sygdomstegn på en i forvejen træt fældehøne, men hun har stået og sovet lidt for meget og for mange gange i løbet af dagen og måske har det betændte øje også været et tegn på hendes dårlige tilstand...endelig har hun også haft en dårlig mave, som har tiltrukket fluerne.
Det har været meget varmt denne sommer, og jeg har adskillige gange både her på forum og på facebook opfordret til, at man holder nøje øje med hønsenes bagdele og sørger for at de er rene, da sådan en varm, fugtig og beskidt hønsebagdel er et perfekt sted for skyfluens afkom. Din hønes numse er langt fra den eneste, som har været levende af maddiker denne sommer, men i de fleste af de tilfælde, jeg kender til, har en grundig vask med vand og sæbe og en pincet været nok til at redde hønen. Fluernes æg lægges ikke inde i hønen og maddikerne lever ikke i tarmene, om end det godt kan se sådan ud - både æg og maddiker skal have luft, men opdages de ikke i tide, så kan de og den lort, som sidder ved hønens hud, lave sår som maddikerne så spiser af.
Jeg har et par høner, som altid er tilbøjelige til at grisse sig til ved bagdelen - dem klipper jeg simpelthen - så tarmåbningen er ...ikke synlig ...men i hvert fald fri for en stor pudderkvast, så afføringen ikke kan sætte sig i fjerene og tiltrække fluerne.
Jeg tror, at du har været uheldig, for din rengøring ved hønsene fejler ikke noget, og hvis halmbunden i hønsegården ikke er fugtig, så skulle det ikke tiltrække mere 'skidt' end så meget andet.
En høne, som har været skruk over en længere periode, er selvfølgelig ikke helt på mærkerne, når hun rejser sig igen, men en sund og rask høne kommer hurtig efter det - også selv om hun går i fæld næsten straks efter skrukperioden. Jeg har selv et par araucanaer, som altid går i fæld lige efter deres skrukperiode, så jeg ved godt hvor ussel man kan se ud, men jeg er nu ret forbavset over, hvor godt de klarer sig og hvor hurtigt de kommer i gang med at æde som et tærskeværk, så der både bliver genvundet sul på kroppen og et overskud til den enorme energimængde, der skal bruges på de nye fjer.
Trist med din mistede høne

, men op med humøret - du har haft høns siden dec. uden problemer - vi kan ikke undgå at miste en af dem en gang imellem, og selv om din hønsepige 'kun' var godt 5 år, så har hun måske været lidt gammel og træt
