Jeg har haft flere kaniner - en af gangen. De boede i et bur i stuen og når jeg var hjemme løb de frit omkring.
NEJ! Det var ikke noget svineri, for kaniner er meget renlige og tisser og skider kun et bestemt sted (gerne i et hjørne af deres bur), så hvis de bare kan komme til, går de derhen og gør det. Hvis de bliver forskrækkede, kan der dog ryge en lille kugle ud, men de er jo lige til at støvsuge op.
Mine kaniner har altid været meget sociale med mennesker. Den første Mikkel, lagde sig ned, så snart vi kom i nærheden af ham, så ville han gerne kæles. Han sov altid middagslur med min far på gulvet. Farmand lå på maven med armene over hovedet og Mikkel lagde sig imellem armene tæt op ad den ene.
Min sidste kanin Frede var også en rigtig kælepot. Hvis jeg tændte for fjernsynet, hoppede han straks op på sofaen og ventede på at jeg skulle komme, så skulle vi nemlig ligge i arm. Hvis jeg sad op, kravlede han op til mig og puttede sit hoved ind under min hage.
Alle kaniner er kommet når jeg har kaldt, flere af dem har kunne små tricks, som zigzag, spring og stå på bagben på kommando.
Summa surarum Berit, en ene kanin er jo ikke alene - den er sammen med dig, lige så meget som du gider. Kaniner er et fantastisk dyr, der kan give en rigtig meget, bare man beskæftiger sig meget med dem...
Ps. var det ikke for manden, der vil kræve skilsmisse endnu førend vi er blevet gift, hvis jeg entrer med flere dyr på matriklen, så havde jeg også en kanin...